
Mens det meste af cykelverdenens fokus fortsat er på brostene eller på Ardenner-optakten i Baskerlandet, kører de hurtigste folk i denne uge et løb, der faktisk har en meget lang historie og udgør et lidt uofficielt mesterskab for sprinterne, selvom det fortsat ikke er en del af WorldTouren.
Historien
Den igangværende uge er i cyklingens verden er et godt eksempel på, hvordan de sportens store profiler kan være spredt for alle vinde over det europæiske kontinent. Den ene halvdel af klassikerspecialisterne er fortsat i Belgien og Nordfrankrig, hvor de forbereder sig til weekendens store finale i Paris-Roubaix. Den anden halvdel kæmper med etapeløbsrytterne i Baskerlandet og forbereder sig her til de kommende ugers Ardenner-løb. Og så er der sprinterne. De har været lidt usynlige siden Paris-Nice og Tirreno, da der ikke har været de store muligheder for dem i løb som Catalonien og Baskerlandet. I dag får de imidlertid chancen i et løb, der måske ikke står så stærkt i den almene cykelfans bevisthed, men som faktisk er et af de ældste i sporten.
Scheldeprijs så dagens lys i 1907, hvilket gør løbet lige så gammelt som Milano-Sanremo og ældre end både Giroen og Flandern Rundt. Det blev oprindeligt organiseret af den lokale afdeling af det belgiske cykelforbund i Antwerpen, der ønskede at organisere et cykelløb i den nordligste del af Belgien tæt ved grænsen til Holland. Det er den dag i dag det område, som løbet i dag bevæger sig i nærheden af, selvom størstedelen af den nye rute faktisk ligger i Holland. Alligevel er der tale om et belgisk foretagende, der fortsat har mål i Antwerpen-forstaden Scholten og i dag organiseres af Flanders Classics, som afslutning på den flamske del af forårsklassikersæsonen.
Løbets geografiske placering har gjort, at terrænet altid naturligt er et helt andet end det, som man kender fra de mere anerkendte belgiske løb. I området omkring Antwerpen er der ingen stejle og hidsige stigninger som dem, rytterne sloges på i søndagens Flandern Rundt. Derfor har ruten i Scheldeprijs altid været temmeligt flad og temmeligt ukompliceret. Det har imidlertid giver løbet en helt særlig position som sprinternes store klassiker. Pga. dets alder, dets historie og dets vedholdenhed og på trods af, at det aldrig har haft en plads i cykelsportens fineste klasse, er det på mange måder blevet det af de få 1-dagsløb til de hurtigste folk i cykelfeltet, som disse allerhelst vil vinde frem for WorldTour-løb Eschborn-Frankfurt og EuroEyes Cyclassics. Derfor vil feltet til dagens udgave nr. 106 af Scheldeprijs indeholde alle de sprintere, der ikke er skadede og har kunnet passe løbet ind i deres kalender, selvom at det fortsat kun har HC-status og dermed står uden for WorldTouren.
Denne tilgang har hersket i mange år, hvilket også afspejler sig i løbets vinderliste. Uanset hvilken periode af Scheldeprijs’ historie vi taler om, har det været prioriteret af tidens store sprintere. Som blot nogle af eksemplerne på dette kan fremhæves Piet Oellibrandt, Freddy Maertens, Jean-Paul van Poppel, Mario Cipollini og Mark Cavendish. Det seneste årti har det så været Marcel Kittel, der har været den helt store dominant. Tyskeren har vundet fem ud af de seneste seks udgaver, hvilket gør ham til den mest vindende rytter i løbets historie.

Ruten
Lad det være sagt med det samme: Scheldeprijs’ position som sprinterklassiker er ikke opstået uden grund. Ruten har aldrig indeholdt de store udfordringer ift. stigninger og underlag sammenlignet med mange af cykelkalenderens øvrige 1-dagsløb. I år har arrangørerne dog valgt at lægge ruten noget om, hvilket som tidligere nævnt gør, at størstedelen af løbet nu køres i Holland. Det har ikke ændret nævneværdigt på rutens antal af højdemeter, men det har givet nogle muligheder ift. at skabe nogle andre udfordringer såsom sidevind, der heller ikke tidligere har været et stort issue i Scheldeprijs. Derfor bliver det interessant at se, om ruteomlægningen får favoritterne og deres hold til at ændre på taktikken.
Den nye 201 km lange rute starter i den hollandske provins Zeeland i byen Terneuzen. Herfra køres der over demningen til den største af provinsens halvøer, og derefter i nordvestlig retning indtil rytterne når til provinshovedstaden Middelburg efter ca. 20 kms kørsel. Derpå køres der nordpå til ruten rammer halvøens nordlige kyst, hvorefter den drejer mod øst. Herfra bevæger ruten sig relativt tæt på den zeelandske halvøs nordkyst. Det er her, hvor den nye rute giver mulighed for, at de hold, der måske ikke har de hurtigste sprintere, kan forsøge at splitte det hele ad i sidevinden. Eventuelt kan et udbrud også etablere sig her og forsøge at udnytte forvirringen. Kørslen langs kysten fortsætter indtil rytterne når til Yerseke efter ca. 90 km. Her forlader feltet definitivt kysten og kører i første omgang sydpå indtil byen Kruiningen, hvorfra man igen kører mod øst i retningen af broen over Scheldt-Rhinen, der nås med 86 km til mål.
Derfra fortsættes der yderligere østpå indtil rytterne når hovedvejen N289 lige efter Ossendrecht. Nu går det så syd på i retning mod Antwerpen, og den hollandsk-belgiske grænse passeres med ca. 71 km til mål. Derfra fortsætter rytterne indtil de når udkanten af den store nordbelgiske by, hvorfra der drejes mod øst, hvor målbyen Scholten nås og målstregen passeres første gang med 50 km til mål. Herfra indledes en rundstrækning på 16,8 km, der i alt skal køres tre gange. Denne rundstrækning er således sidste chance for eventuelle lykkeriddere, der vil forsøge at køre udefra og forsøge at snyde sprinterne. Selvom der undervejs er en brostenspave på lidt under 2 km, er den som helhed ikke særligt kompliceret, hvor det er højst usandsynligt at udbrud får succes med . Efter tre omgange afgøres løbet på den klassiske opløbstrækning, hvor det hele forventeligt ender i en spurt blandt cykelfeltets største og hurtigste sprintere.
Favoritterne
Selvom det er sket, at Scheldeprijs er blevet vundet via et udbrud, taler al erfaring fra de seneste mange år for, at det ender i en massespurt i Scholten. I et sådant scenarie peger alt på, at det bliver et rendyrket opgør på topfart mellem nogle af de hurtigste folk i cykelfeltet. Derfor må jeg pege på Marcel Kittel som den største favorit til at løbe med endnu en sejr. Udover tyskerens præstationer i løbet over de seneste år, viste han i Tirreno endnu engang, at han er en cykelfeltets allerhurtigste på stregen.
Den største udfordrer til Kittel er dog uden tvivl Dylan Groenewegen, der også har set vanvittig stærk ud, når han har spurtet i denne sæsonen. De to har ikke mødtes efter at den europæiske sæson startede for alvor, hvorfor det bliver meget interessant at se dem imod hinanden. Groenewegen, der næsten er på hjemmebane, kommer med selvtillid fra sejren i Kuurne-Bruxelles-Kuurne og en rigtig flot indsats i Paris-Nice. Nu skal han så måle sig med manden, som han bliver nød til at kunne slå, hvis han skal vinde etapesejre til sommer i Touren.
Derudover vil jeg pege på Arnaud Demare som min tredje favorit. Franskmanden er naturligvis ikke lige så hurtigt som Kittel og Groenewegen, men han er til gengæld både en af de ryttere, der er bedst til at placere sig rigtigt og bedst til restituere under et løb. Skulle forholdene vise sig at blive vanskelige og mere krævende end normalt, vil Demare måske være den stærkeste til sidst. Evt. vil han måske i højere grad end sine konkurrenter kunne udnytte sidevind eller den lille smule brosten til sin fordel.
Dimension Data må fortsat undvære den skadede Mark Cavendish, der endnu ikke er blevet klar oven på sit voldsomme styrt i Milano-Sanremo. Derfor bliver det i stedet Edvald Boasson Hagen og Ryan Gibbons, der skal forsvare de sydafrikanske farver. Hagen viste genfundne spurtevner sidste år i Touren, men i år har han indtil videre ikke ramt formen, hvorfor det er svært at se ham vinde i en regulær massespurt. Derfor er unge Gibbons nok det bedste kort, men det er nok endnu for tidligt til, at den blot 23-årige sydafrikaner går hele vejen.
Lotto-Soudal mangler også deres bedste sprinter, da Andre Greipel også styrtede i Milano-Sanremo og siden har været i gang med genoptræningen. Derfor bliver det Jens Debusschere, der skal levere for belgierne på hjemmebanen. Han har haft en bedre sæsonstart end de sidste par år og kørte en rigtig flot 5.plads hjem i Gent-Wevelgem som sit foreløbigt bedste årsresultat. Problemet med Debusschere er, at han ikke er rigtig sprinter, men mere en hurtig klassikerrytter, hvorfor det er svært at se ham besejre mere rendyrkede spurtkanoner som Kittel og Groenewegen. Lotto har også Moreno Hofland, men det er ved at være nogle år siden, at han spurtede med på højeste niveau.
Astana stiller til start med Riccardo Minali som bedste kort. Den unge italiener har fået tanket godt med selvtillid i fjernøsten, hvor han i Tour of Langkawi var blandt de bedste på de mange flade etaper. Det var dog i et felt med et meget lavt niveau generelt set, hvorfor det bliver interessant at se, hvad Minali kan på den europæiske scene. Her havde han store problemer med at levere sidste år, men måske kan et års erfaring yderligere løfte ham fremad.
Det tyske Bora-mandskab er ved at opbygge en identitet som et hold med meget tydeligt fokus på dets unge talenter. Det gælder også på sprinterfronten, hvorfor det ikke er overraskende, at det er Pascal Ackermann, der er holdets kaptajn i årets Scheldeprijs. Den unge tysker har ikke helt fundet sit moment endnu, men med et stærkt hold omkring sig kan dette meget vel blive løbet, hvor det sker. Alternativt kan satse på den mere erfarne Matteo Pelucchi, men italieneren har efterhånden længe haft svært ved at levere resultater, hvorfor en topplacering til ham virker ret usandsynligt.
Et andet hold, der satser på de unge talenter er Sunweb. Det hollandsk-tyske projekt har taget de to hurtige folk Phil Bauhaus og Max Walscheid med som de prioriterede rytter, som bl.a. danske Søren Kragh skal forsøge at hjælpe frem til et godt resultat. Bauhaus har allerede bevist, at han kan levere under de rigtige omstændigheder, og er nok alt i alt holdets bedste kort. Walscheid mangler derimod fortsat de helt store resultater, selvom han nok betragtes som et større talent i det lange løb. På den anden side kan det her måske blive det løb, hvor hans gennembrud endelig kommer.
Det er naturligvis også værd at nævne QuickStep. De har også valgt at satse ungt til Scheldeprijs i år, da Gaviria fortsat er ude med skade og Viviani åbenbart ikke vurderer sig klart til at udfordre de hurtigste sprintere lige pt. Derfor bliver det i stedet de to unge talenter Fabio Jakobsen og Alvaro Hodeg, der skal levere for det belgiske hold, der indtil nu har været klassikersæsonens mest dominerende mandskab. Jakobsen vandt tidligere på året det mindre brostensløb Nokere Koerse, mens Hodeg kort efter vandt Handzame Classic, der er et lignende løb ift. niveau og prestige. Columbianeren har også allerede bevist, at han kan levere på højeste niveau, da han nappede en etapesejr i Catalonien Rundt. Begge de to unge løver vil helt sikkert være sultne efter, at bekræfte tendenserne fra tidligere på sæsonen her på holdets hjemmebane.
Slutteligt vil jeg lige fremhæve en lille solstrålehistorie. Sidste år startede den unge og hurtige belgiske klassikerrytter Amaury Capiot sæsonen med et håb om at køre sig til en kontrakt på et WorldTour-hold. Dette håb blev fuldstændigt smadret af et frygteligt styrt i Andalusien Rundt, der endte med at koste det unge talent hele sæsonen. Heldigvis var hans arbejdsgiver Sport-Vlaanderen villig til at give ham en chance til, hvilket Capiot har taget imod med kyshånd. Hans 2.plads i Nokere Koerse viser, at han er ved at være tilbage ved sit tidligere niveau. Han vinder helt sikkert ikke, men det ville kun være smukt at se endnu en flot placering til Capiot i hans comebacksæson.
Bud på årets top 3: Marcel Kittel (Katusha-Alpecin), Dylan Groenewegen (Lotto-Jumbo) og Arnaud Demare (FDJ)
- Løbsnavn: Scheldeprijs
- Løbstype: Flad klassiker
- Kørt første gang: 1907 (årets udgave er løb nr. 106)
- Startby: Terneuzen
- Målby: Scholten
- Længde: 201 km
- Vigtigste rutepunkter: De 60 km langs kysten i Zeeland. Målstregen i Scholten (201 km) samt den 16,8 km lange rundstrækning omkring denne, der indeholder ca. 2 km brosten og skal køres tre gange.
- Flest sejre: Marcel Kittel med 5 sejre
- Sidste års vinder: Marcel Kittel (QuickStep)
Scheldeprijs vises onsdag d. 4.april fra kl. 16 på Eurosport
