Nu nærmer brostensmonumenterne sig for alvor. I dag afvikles den sidste generalprøve, der muligvis ikke er det største løb på cykelkalenderen, men som takket være en ny placering på kalenderen har tiltrukket det stærkeste favoritfelt i dets historie.
Historien
Med yderligere to af årets store brostensløb i historiebøgerne er vi efterhånden halvvejs igennem udfordringerne på det svære grundlag. Det bedste venter dog fortsat forude, når monumenterne Flandern Rundt og Paris-Roubaix afvikles de to næste søndage. En del af favoritterne har allerede valgt at rette fokus mod weekendens store slag i de flamske Ardennere og vil bruge resten af ugen på at forberede sig hertil gennem træning. Dog er der mange, der foretrækker endnu en generalprøve med mulighed for en stor sejr og WorldTour-point på spil. Denne mulighed får de i dag, når der afvikles et mindre kendt brostensløb, der ikke desto mindre har en lang historie og sidste år også blev opgraderet til cykelsportens topklasse.
Dwars door Vlaanderen, der oversat til dansk slet og ret betyder ”Tværs over Flandern” blev kørt første gang i 1945 med mål byen Waregem, der til den dag i dag har bevaret rollen som ramme om løbets afslutning. Oprindeligt hed løbet Dwars door België og blev fra 1946 til 1964 afviklet som et etapeløb over 2 dage. Siden er det blevet afviklet som et 1-dagsløb, og det fik sit nuværende navn i 2000, da starten blev placeret i den vestflamske by Roeselare. Løbet er kun blevet aflyst en gang siden dets oprettelse, hvilket skete i 1971. Det organiseres i dag af Flanders Classics som de fleste andre store flamske 1-dagsløb.
Historisk set har Dwars rent prestigemæssigt været placeret under de øvrige brostensløb, der i dag er en del af WorldTouren. Således tæller vinderlisten inden 1990 ikke specielt mange prominente navne med Walter Godefroot (1968) og Jan Raas (1982) som nogle af de få undtagelser. Siden er interessen for løbet dog steget betragteligt, ikke mindst pga. dets datomæssige placering. Dwars er altid blevet afviklet onsdagen efter Milano-Sanremo, hvorfor det indtil i år altid har repræsenteret starten på brostenssæsonens kulmination. Kombineret med en rute, der benytter sig af de flamske Ardennere, er Dwars i nyere tid blevet betragtet som en vigtig mulighed for at forberede sig til de større og mere prestigefyldte brostensløb, hvilket har gjort både start- og vinderlisterne mere interessante. Profiler som Johan Museeuw (1993 og 1999), Tristan Hoffman (1996 og 2000), Tom Boonen (2007) og Niki Terpstra (2012 og 2014) har blot været nogle af vinderne inden for de sidste 25 år. Løbet har også haft en dansker øverst på podiet en enkelt gang. Det var i 2010, hvor den daværende Saxo Bank-rytter Matti Breschel vandt i Waregem. Med 54 sejre er hjemlandet Belgien dog klart det mest vindende. Den seneste sejr kom sidste år, da den unge Yves Lampaert udnyttede et samarbejde med holdkammeraten Philippe Gilbert til at slippe væk fra et 4-mandsudbrud og køre alene til mål.
Efter indførelsen af ProTouren i 2005 blev Dwars i første omgang rangeret som et 1.1-løb. Det bremsede dog ikke løbets voksende popularitet i rollen som den første vigtige forberedelse til Flandern Rundt, hvilket i 2013 førte til, at det blev opgraderet til HC-klassen. Sidste år kom så den definitive blåstempling, da Dwars var et af de 10 nye løb, der fik tildelt WorldTour-status. Imidlertid indvarslede denne opgradering også, at der kunne være ændringer på vej ift. løbets ellers meget traditionsbundne rolle. Dette blev bekræftet, da UCI afslørede årets kalender, hvor Dwars for første gang i dets historie har fået en ny placering. Konkret er løbet blevet rykket en uge tilbage, så det nu er placeret om onsdagen mellem Gent-Wevelgem og Flandern Rundt. Det skyldes til dels, at UCI gerne vil sprede WorldTour-løbene med brosten mere, mens Flanders Classics gerne har villet give Dwars en ny identitet som den sidste optakt til Flandern Rundt. Således bliver løbet i dag en markering af en ny tid og en ny rolle for et løb, der ellers har været meget traditionsbundet i dets over 70-årige historie.
Ruten
Som løbsnavnet indikerer køres Dwars door Vlaanderen på tværs af de to flamske regioner i Belgien. Løbet både starter og slutter i Vest-Flandern, men en stor del af ruten foregår i den østlige region, centreret omkring en række rundstrækninger på kryds og tværs i de flamske Ardennere. Således ligner Dwars de øvrige kuperede brostensklassikere, omend løbet med dets nye rute er klart det korteste af både disse og brostensløbene på WorldTouren generelt. Med den nye distance på 181 km er det faktisk et af de korteste 1-dagsløb på cykelsportens fineste kalender. Det er dog ikke kun placeringen i kalenderen, der har ændret sig i år. Selvom Dwars fortsat er kuperet og fortsat bevæger sig rundt i de flamske Ardennere, er der skiftet en del ud i, hvilke stigninger, der er en del af ruten ift. sidste år. Det betyder, at selvom der fortsat skal forceres 12 stigninger, er ruten ikke nær så hård som tidligere, hvilket gør, at det i år ikke kun er klassikerspecialisterne, der har en chance, men også nogle af de lettere sprintere. Dog er afstanden mellem den sidste stigning og målstregen markant kortere end i løb som Gent-Wevelgem og Kuurne-Bruxelles-Kuurne, hvorfor det fortsat vil være en underdrivelse, at kalde Dwars for et fladt brostensløb.
Som det har været tilfældet siden 2000 starten Dwars midt i Vest-Flandern i Roeselare. Herfra bevæger ruten sig nordpå de første 14 km indtil rytterne når til Tielt, hvorfra der køres i sydvestlig retning indtil rytterne når til målbyen Waregem for første gang efter ca. 40 km. Herefter bevæger ruten sig ud i en lille cirkel indtil rytterne når frem til Harelbeke, når de har kørt 57 km. Først herefter genoptages turen i sydvestlig retning mod de flamske Ardennere. Der går dog yderligere 25 flade km før ryttere når frem til stigningerne. Første forhindring er Kluisberg (1 km: 6,8 %: 16,4 %), der kommer efter ca. 81 km. Den er ny i Dwars-regi og er en ganske skrap forhindring, der kort efter følges op af en anden ny stigning Knokteberg-Trieu (1,9 km: 4,9 %: 11,8 %), hvis top markerer, at rytterne er ca. halvejs. De to stigninger er samtidig starten på en rundtur, der ca. 15 km senere leder rytterne tilbage til Kluisberg og derefter også Knokteberg-Trieu.
Herefter kører rytterne 7 km nordpå i retning mod Oudenaarde, hvor de syd for områdets centrale by skal forcere tre stigninger. Med 59 km til mål rammer de foden Kortekeer (0,9 km: 6,5 %: 9,8 %), der kort efter følges op af Steenbeekdries (0,6 km: 4,5 %: 8 %). Begge disse stigninger er også nye på Dwars-ruten, men det gælder ikke for den næste forhindring. Taaienberg (0,5 km: 6,6 %: 15,8 %) har gennem mange år også spillet en rolle i dette løb, og selvom stigningen her køres fra den ”lette” side, vil den stadig være en oplagt mulighed for at skabe udskilning. I Dwars ligger toppen af Taaienberg ca. 52 km fra mål.
Efter de tre stigninger i træk kører rytterne mod sydvest til Ronse, der nås med 45 km til mål. Dette har traditionelt været startskuddet til løbets finale, som dog også er ændret markant i år, og er en stor del af forklaringen på, hvorfor Dwars betragtes som lettere i år end tidligere. Tidligere har den klassiske kombination af Oude Kwaremont og Paterberg også været placeret centralt i den afgørende fase af Dwars, men muligvis i et forsøg på at adskille løbet mere fra de øvrige flamske brostensklassikere, har løbsarrangørerne valgt at udelade de to stigninger i år. I stedet har man valgt at inkludere Kruisberg (1,8 km: 4,8 %: 9 %) samt en tredje opkørsel af Knokteberg-Trieu. Disse stigninger er som sådan ganske udfordrende og Kruisberg er også en del af den afgørende fase på søndag, men de kan på ingen måde sammenlignes med Kwaremont og Paterberg.
Fra toppen af Knokteberg-Trieu er der 33 km til måldstregen, der ligger i nordvestlig retning. Ruten dertil er den samme, som har udgjort de sidste godt 30 km i Dwars igennem de seneste mange udgaver, og inderholder således fortsat løbets sidste tre stigninger. Med 22 km til mål når rytterne foden af Vossenhol (0,8 km: 6,5 %: 9 %), der ikke er specielt vanskelig, men alligevel er en god mulighed for at etablere et afgørende udbrud. Endnu mere oplagt er dog Holstraat (1,0 km: 5,2 %: 12 %), der nås med ca. 18 km tilbage og er finalens hårdeste udfordring. Endelig er der Nokereberg (0,5 km: 5,7 %: 6,7 %), der også i dette løb er den sidste stigning. Den lille knold er som sagt ikke rigtigt noget at snakke om. Her kommer den dog med kun 10 km til mål, hvorfor den lige præcis kan være nok til at gøre den sidste afgørende forskel. Herefter kører rytterne mod vest til Waregem, der naturligvis fortsat er løbets målby.
Favoritterne
Der er ingen tvivl om, at den nye rute i Dwars door Vlaanderen er lettere end den tidligere. Imidlertid gør placeringen af stigningerne tæt på mål fortsat, at jeg ser det som mest sandsynligt, at en af klassikerspecialisterne får held til at køre alene hjem, eller at en mindre gruppe af favoritter end den vi så i søndagens Gent-Wevelgem, vil skulle spurte om sejren i Waregem. Efter nogen overvejelse får det mig til at pege på Greg Van Avermaet som favorit. Den olympiske mester, der sidste år vant fire ud af de fem brostensløb han stillede op i, har gradvist vist bedre form over de sidste par uger, og med 3.pladsen i E3 ligner han en mand, der er ved at toppe sin form på det rigtige tidspunkt. I så fald vil Van Avermaet helt sikkert kunne lave det afgørende ryk på en af finalestigningerne og tage sejren alene eller i en reduceret spurt. Bliver det en større spurt vil BMC igen have større chancer udaf at satse på Jürgen Roelandts eller Jempy Drucker. Ingen af disse kunne dog sidde med i Gent-Wevelgem, hvorfor holdet nok vil satse benhårdt på Van Avermaet.
Mit næstbedste bud er Sep Vanmarcke. Hvis ikke brostensspecialisten vinder en af klassikerne i år, er det simpelthen utroligt. Han har aldrig set stærkere ud eller kørt bedre, hvilket hans sidste ryk i Gent-Wevelgem var et godt eksempel på. Problemet er naturligvis fortsat, at han ikke kan vinde i en spurt, hvorfor han skal køre udefra. Imidlertid er Vanmarcke en af dem, der kan holde et felt bag sig, hvis han slipper væk, og med Nokereberg kun 10 km fra mål er der helt bestemt en mulighed for at køre solo. EF-Drapac har også Sacha Modolo til en evt. spurt, men italieneren viste ikke specielt stor hurtighed i søndags, så at håbe på en spurtsejr til ham, er nok ikke specielt realistisk.
Et tredje og lidt mere satset bud kunne være den belgiske mester Oliver Naesen. AG2R-kaptajnen må efterhånden være meget sulten efter sin første klassikersejr på hjemmebane. Med en 4.plads i E3 og en 6.plads i Gent-Wevelgem har han samtidig vist fremragende form samt bevist, at han kan sidde med og køre mod de bedste i en evt. spurt. Således er han en meget stærk kandidat, hvis han igen kan formå at holde sig til i fronten.
Efter 2.pladsen i Gent-Wevelgem var Elia Viviani tydeligt frustreret over, at han ikke havde kunnet leve op til sit holds tillid. Han får en ny mulighed i dag, og selvom den ikke er ligeså oplagt, vil han i Peter Sagans og Arnaud Demares fravær være det bedste bud på en sprinter, der også kan være med selvom at løbet skulle blive kørt hårdt. Det er dog langt fra sikkert, at Viviani kommer med i forreste gruppe, hvorfor QuickStep også stiller med E3-vinderen Niki Terpstra, den formstærtke Zdenek Stybar og sidste års vinder Yves Lampaert, der også har kørt rigtig flot som hjælper for sine mere prominente holdkammerater i sidste weekends løb.
Havde han ikke været fejlplaceret på Kemmelberg ville Alexander Kristoff havde været rigtigt giftig i finalen i søndags. Hans jagtforsøg sammen med Astanas to danskere indikerede, at benene ikke fejlede noget. Derfor vil han igen være en farlig outsider i morgen, da han både er hurtig efter et langt løb og har holdbarheden til at komme over stigningerne i løbet. Spørgsmålet er så, om han denne gang formår at placere sig korrekt.
Efter den flotte sæsonstart har der været mere stille omkring Lotto-Soudal de sidste par uger. Holdet mangler således fortsat en hjemmebanesejr, og Dwars ville være et oplagt sted at tage den. Det belgiske mandskab stiller med to gode bud i form af Tiesj Benoot og Jens Debusschere. Benoot har som sagt haft en rigtig flot sæson indtil nu og kommer med friske ben efter at han sprang søndagens løb over. Han skal formentlig angribe udefra, hvis det skal blive til endnu en sejr. I Benoots fravær kørte Debusschere en flot 5.plads hjem i Gent-Wevelgem, og har således gode muligheder for at markere sig igen, hvis det ender med en spurt i et større eller mindre felt.
Skulle det lykkes et stort felt at komme til mål er der ingen tvivl om, at Dylan Groenewegen er hurtigste mand. Den hollandske sprinter var dog på ingen måde i nærheden af at holde kontakt med de forreste i søndags og med store udfordringer tæt på mål, er det svært at forestille sig, at han skulle sidde med i dagens finale. Hans landsmand Danny Van Poppel viste sig mere holdbar i Gent-Wevelgem, men kunne alligevel ikke sidde med, da det blev rigtig hårdt til sidst. Han er dog nok i realiteten det bedste bud, da han vil kunne sidde med til mål i en mindre gruppe.
Søndagens løb var desværre endnu et bevis på, at Astana har meget at lære ift. placeringsevne. Som et af få mandskaber endte de med alle deres favoritter placeret i 2.gruppe, og selvom de to danske kaptajner desperat forsøgte at hente de forreste, blev det ikke til mere end en 24.plads. Efter den flotte sæsonstart tørster det kasakhiske hold nu igen efter succes, og i Dwars kunne det bedste bud på dette meget vel være danske Magnus Cort. Hans kombination af hurtighed og udholdenhed passer rigtigt godt til den nye rute, hvis han altså får sig placeret ordentlig. Også hans holdkammerater Michael Valgren og Alexey Lutsenko skal placere sig bedre, hvis de skal have en chance. Igen kunne de godt være kandidater til at køre væk på Nokereberg i det løb, hvor Lutsenko sidste år blev nr. 3.
Sky kom også rigtig skidt ud af Gent-Wevelgem, hvor de heller ikke havde nogen profiler med i finalen. Det på trods af, at Gianni Moscon havde kørt flot i E3 to dage før. Italieneren er også til start i dag og kan vinde i flere forskellige scenarier, hvis omstændighederne er til det. Det britiske mandskab kan også forsøge at køre for en samlet spurt, hvor det unge norske talent Kristoffer Halvorsen vil være en mulig outsider, omend han nok ikke er den hurtigste i et sådant tilfælde.
Et meget interessant outsiderbud kunne komme fra det franske kontinentalhold Cofidis. Mandskabet, der har fået ny holdleder i form af den tidligere toprytter Cedric Vasseur, er ganske vist raget uklar med dets store profil Nacer Bouhanni, men muligvis er ny stjerne ved at blive født. 25-årige Christophe Laporte imponerede allerede i Paris-Nice og gjorde en virkelig flot figur i søndagens Gent-Wevelgem med en 4.plads. Ruten i dag ligger også godt til den unge franskmand, der muligvis står foran sit helt store gennembrud.
Endelig kan jeg ikke lade være med at nævne, at Movistar har valgt at sende deres to store stjerner Alejandro Valverde og Nairo Quintana til Dwars for at prøve kræfter med brostenene, som de også skal møde i sommerens Tour. Det er utænkeligt at forestille sig, at den lille columbianer har en chance. Den spanske veteran har derimod en tendens til altid at blande sig i de løb, han stiller til start i. Valverde har tidligere leget med tanken om at forsøge sig i Flandern Rundt og kommer med selvtillid efter sin samlede sejr i Catalonien. Det ville derfor ikke overraske mig, hvis han ender med at sidde med langt fremme, når løbet i dag skal afgøres.
Bud på årets top 3: Greg Van Avermaet (BMC), Sep Vanmarcke (EF-Drapac) og Oliver Naesen (AG2R)
- Løbsnavn: Dwars door Vlaanderen
- Løbstype: Kuperet brostensklassiker
- Kørt første gang: 1945 (årets udgave er nr. 73)
- Startby: Roeselare
- Målby: Waregem
- Længde: 181 km
- Vigtigste rutepunkter: Knokteberg-Trieu (90 km, 115 km og 147 km), Taaienberg (128 km), Kruisberg (138 km), Vossenhol (159 km), Holstraat (164 km) og Nokereberg (171 km)
- Flest sejre: 12 forskellige ryttere med 2 sejre.
- Sidste års vinder: Yves Lampaert (QuickStep)
Dwars door Vlaanderen vises onsdag d. 28.marts kl. 14.30 på Eurosport
Red Zone Blog 