Efter sæsonstarten i går i Omloop, byder dagen i dag på åbningsweekendens andet, knapt så anerkendte men alligevel prestigefyldte løb. Jubilæumsudgaven af KBK kan fremvise et af de stærkeste felter i løbets historie. Spørgsmålet er, om det bliver spurt eller udbrud.
Historien
Åbningsweekenden for den europæiske klassikersæson har i mange år bestået af to løb, hvor Kuurne-Bruxelles-Kuurne eller KBK, som det kaldes blandt kendere, er det andet. Dette løbs historie begynder ligesom Omloops lige efter 2.verdenskrig, da den første udgave blev kørt i 1946. Det er siden blevet afholdt vært år på nær tre gange (1986, 1993 og 2013), hvor vejret og årstiden forhindrede afviklingen. KBK blev grundlagt i den lille tekstilby Kuurne i Vest-flandern, hvor den lokale cykelklub havde fået den idé at lave et løb til hovedstaden Bruxelles, der ligger ca. 100 km mod øst for startbyen, og tilbage igen. Idéen har vist sig at være vedholdende og en stor succes for cykelklubben, der faktisk fortsat er den officielle organisator af løbet.
KBK’s rolle som søsterløb til Omloop i opgaven at åbne klassikersæsonen har på mange måder både defineret løbets muligheder og begrænsninger. På den ene side har det altid gjort løbet mere prestigefyldt blandt rytterne end UCIs officielle rangering af løbet har indikeret. På den anden side har placeringen dagen efter Omloop altid gjort, at KBK står lidt i skyggen af det andet åbningsløb, og netop derfor ikke får helt samme anerkendelse fra cykelverdenens ledelse og medierne. Der er dog ingen tvivl om, at rytterne har stor respekt for løbet. Dertil kommer, at det fortsat aldrig er lykkedes en rytter at vinde både Omloop og KBK i samme sæson, hvorfor dette mål står tilbage som et af de få i cykelsporten, der kun eksisterer teoretisk og som derfor er værd at forfølge i håbet om at skrive sig ind i historiebøgerne.
Ligesom Omloop har KBK historisk set været placeret i en lavere løbsklasse end de øvrige belgiske 1-dagsklassikere, hvor løbet ligeledes historisk set hovedsageligt har været domineret af belgiske ryttere, der har brugt KBK som springbræt til at få en større karriere og vinde mere prestigefyldte løb. Af de i alt 69 udgaver, der er kørt til dato, har en belgisk rytter vundet løbet 52 gange, mens kun 20 sejre er blevet vundet af ryttere fra andre lande. Ligesom Omloop er det især i nyere tid, at internationale vindere er begyndt at fylde mere, omend gennembruddet her kom allerede i starten af 00’erne. Af historiske vindere er det værd at nævne belgiske profiler som Roger De Vlaeminck, Walter Planckaert og Johan Museeuw samt hollandske Jan Raas, der alle vandt løbet to gange. I nyere tid har den største hjemlige profil naturligvis været Tom Boonen, der med tre sejre er den mest vindende i løbets historie. Dog kan den øgede internationale opmærksomhed også ses på sejrslisten, hvor Mark Cavendish også står noteret for to sejre, mens sidste års løb blev vundet af verdensmesteren Peter Sagan. Desuden er der også en enkelt dansk sejr på listen, da Rolf Sørensen vandt 1996-udgaven af løbet.
De senere års fortsat stigende anerkendelse af KBK gjorde, at UCI inden 2016-sæsonen valgte at opgradere løbet til HC-klassen, der er den højeste klasse for et løb uden for WorldTouren, hvilket officielt sidestillede løbet med Omloop. Denne sidestilling ophørte dog allerede sidste år, da Omloop fik WorldTour-status, mens KBK fortsat er rangeret som HC-løb. Man skal dog ikke være i tvivl om holdenes og rytteres syn på løbet. Således stiller 16 ud af 18 WorldTour-hold til start i år, og de fleste tager deres største profiler med. Derfor indeholder jubilæumsudgave nr. 70 af KBK et af de største og mest varierede favoritfelter i løbets historie. Ikke dårligt for et løb, der i princippet fortsat organiseres af den lokale cykelklub.
Ruten
KBK er det årets første eksempel på et af de løb på cykelkalenderen, der af respekt for historien har beholdt sit oprindelige navn, selvom at den aktuelle rute ikke længere afspejler navnet. Belgiens hovedstad Bruxelles har altovervejende været utilgængelig for cykelløb siden slutningen af 60’erne, hvorfor rytterne i dag vender om ca. 23 km fra centrum af hovedstaden i nærheden af Ninove, der som bekendt er målby i Omloop.
Hvor søsterløbet dagen før høre til gruppen af kuperede brostensløb, bliver KBK i høj grad betragtet som en af de flade brostensklassikere. Det skyldes dog ikke, at der er markant færre stigninger i dette løb, da der med 12 stk. undervejs faktisk kun en færre end i Omloop. Den store forskel er, at der er så langt fra dagens sidste forhindring til målet, at der for det meste sker en større samling af ryttere på strækningen ind mod mål, hvorfor løbet har det med at ende i en spurt, hvor også de mere traditionelle sprintere kan være med.
De i alt 200 km begynder som vanligt i start- og målbyen Kuurne, hvorfra rytterne kører vestpå i retning af Bruxelles. De første 66 km indtil vendepunktet nær Ninove er stort set uden forhindringer. Eneste stigning på vejen er Wolvenberg (0,8 km: 6,3 %: 13 %), der passeres ca. midtvejs lige efter Oudenaarde. Når vendepunktet nås, drejer rytterne i første omgang sydpå til Geraardsbergen, hvor man skal bestige Onkerzeleberg (2,1 km: 3 %: 7,5 %), der faktisk er en alternativ opstigning af Muren, der dog er langt mindre vanskelig end den traditionelle opkørsel, som rytterne i dag slipper for.
Herefter drejer rytterne mod vest og begynder dermed at køre tilbage mod Kuurne. Den næste del af ruten er den mest udfordrende, da den bevæger sig lige igennem de østflamske Ardennere. Efter omkring 83 km når rytterne til La Houppe (1,8 km: 4,8 %: 10 %) inden de 6 km senere støder på Kanarieberg (1,0 km: 7,7 %: 14 %), der er en af dagens hårdeste forhindringer. 7 km senere igen følger Kruisberg (1,8 km: 4,8 %: 9 %), der også er kendt fra Flandern Rundt og som hurtigt følges op at den knapt så stejle men lange Hotond (2,7 km: 3,1 %: 7,5 %).
Med lidt under halvdelen tilbage af løbet rammer rytterne den vanskelige Cote du Trieu (1,26 km: 7 %: 13 %), hvorefter ruten tager en lille tur nord på, inden at det med 85 km til mål er blevet tid til løbets mest kendte stigning. De fleste kender Oude Kwaremont (2,2 km: 4 %: 11,6 %) som den ene, af de to afgørende stigninger i Flandern Rundt, men den lange og udmagrende forhindring er også på programmet i en række andre brostensløb, herunder KBK. Dog ligger den i dette løb så langt fra mål, at den sandsynligvis ikke kommer til at skabe afgørende udskilning. Blot 5 km senere vestpå venter Kluisberg (1,1 km: 6 %: 11%), der er dagens sidste forhindring i det klassiske østflamske klassikertærran.
Over de næste godt og vel 30 km bevæger rytterne sig nu i nordlig retning. På denne del af ruten vil de møde dagens sidste tre forhindringer, som begynder med Tiegemberg (0,75 km: 5 %: 9 %), der er kendt som afslutningsstigningen i E3, men i KBK er placeret 62 km fra mål. 4 km senere følger Holstraat (1,0 km: 5,2 %: 12 %) inden rytterne med ca. 50 km til mål når frem til byen Nokere og dagens sidste forhindring. Nokereberg (0,35 km: 5,7 %: 7 %) er også en klassiker i belgisk cykelsport, der medvirker i flere løb og hvis top udgør målstregen i den mindre klassiker Nokere Koerse. I KBK er det sidste chance for at skabe ravache for de ryttere, der ikke ønsker at afgøre løbet i en massespurt. Efter Nokereberg drejer rytterne nemlig stik vest tilbage mod Kuurne af en fuldstændig flad og ukompliceret rute. Ved ankomsten til målbyen skal der køres en rundstrækning to gange inden af det endelige opgør som sejren skal slås på løbets klassiske opløbsstrækning Brugsesteenweg.
Favoritterne
På trods af forhindringerne undervejs har KBK især i nyere tid også været et løb, hvor sprinterne har haft gode muligheder for at blande sig. Selvom de to seneste løb er vundet i udbrud, giver ruten rigtig gode muligheder for samling inden opløbet. Derfor tror jeg mest på en sprintersejr. Da den forsvarende vinder Peter Sagan og den tidligere dobbelte vinder Mark Cavendish ikke er til start, er mit bedste bud Fernando Gaviria. Den columbianske sprinter er startet sæsonen stærkt i hjemlandet, og er helt sikkert klar til, at give konkurrenterne baghjul på de europæiske landeveje. Hvis han kan komme til med til mål, er der ikke andre i feltet, der har samme topfart, hvorfor Gaviria i så fald bør hente årets første klassikersejr til QuickStep.
Hans værste konkurrent er nok hollandske Dylan Groenewegen. I modsætning til Gaviria har hollænderen allerede kørt i Europa et par måneder, og har allerede vundet et par klare sejre i konkurrence med de bedste. I sin tid hos Roompoot-holdet var Groenewegen samtidig en glimrende brostensrytter, hvorfor det vanskelig underlag undervejs ikke bør være en forhindring. Hollænderen kan måske netop udnytte det til sin fordel, ligesom han har en fordel af, at han ikke har kørt Omloop dagen før.
Rutemæssigt ligger løbet perfekt for Arnaud Demare. Det er både tilpas hårdt til, at det er en fordel for franskmanden ift. hans værste konkurrenter, samtidig med at det ikke er så hårdt, at han bør få problemer med at sidde med. Udfordringen er dog, at Demare formentlig skal af med Gaviria og Groenewegen for at kunne vinde i en spurt, men at der samtidig nok ikke er nogen, der er interesserede i at hjælpe franskmanden pga. hans spurtstyrke. Derfor kan han nemt ende i en klemt situation, hvor han ikke kan komme væk og må se sig slået på stregen.
Mens Sagan er fraværende er Greg Van Avermaet til gengæld til start. Han har dog samme problem som Demare, bare i endnu højere grad. Der er formentlig ingen, der vil hjælpe den olympiske mester med at komme væk, og på en flad afslutning som denne har han ikke en chance mod de mere rendyrkede sprintere. Derfor bliver det formentlig svært for Van Avermaet at vinde, selvom han nok er det bedste bud i år på, at blive den første til at vinde begge åbningsløbene.
Matteo Trentin debutere som sagt dagen før som Mitcheltons brostenskaptajn i Omloop. Hans hurtighed gør dog, at han nok i virkeligheden har bedre muligheder i KBK, omend han ikke er ligeså hurtig som Gaviria og Groenewegen. Hans chance er derfor, at gøre løbet tilpas hårdt, for derefter at slå konkurrenterne i en reduceret spurt.
Lidt det samme gør sig gældende for Oliver Naesen, der heller ikke er den hurtigste på stregen, men godt kan gøre sig i en spurt blandt en mindre gruppe af ryttere. Den belgiske mester kunne være en oplagt alliancepartner for Trentin i forsøget på at sprenge løbet på stigningerne midt i løbet. Naesen ville dog formentlig skulle af med italieneren for at kunne vinde selv, hvilket i så fald ville kræve over 50 km solokørsel.
En af de ryttere det bliver spændende at følge er Sacha Modolo. Han viste rigtig fine takter på brostenene sidste år, også i løb, der er væsentligt vanskeligere end dette. Han har samtidig fået en godkendt sæsonstart på sit nye hold, og får sin første chance som brostenskaptajn her, efter at han dagen før har skullet agere hjælper for Sep Vanmarcke. Da han stadig er en rimeligt hurtig rytter kan han på papiret sagtens gøre sig i en spurt. Modolo har dog tidligere været enormt ustabil, hvorfor jeg personligt bliver nød til at se ham præstere mod de bedste førend at jeg kan regne ham som favorit.
Trek stiller til start med en trio af ryttere, der i princippet alle kan vinde løbet. I KBK er deres bedste bud nok sprinteren Giacomo Nizzolo. Han vil igen i år forsøge sig på brostenene, og selvom det indtil nu ikke har givet de store resultater, må et løb som dette være præcis det, som han kan gå efter. Nizzolo er startet året fint, men sporene fra den forfærdelige sæson han havde sidste år skræmmer fortsat. Derfor vil jeg i endnu højere grad end Modolo gerne se ham præstere, førend at jeg begynder at betragte ham som favorit. Trek har dog også 2016-vinderen Jasper Stuyven og Fabio Felline til start. De har også deres chancer, men det kræver formentlig et udbrud eller en reduceret spurt, hvis det skal være.
Lotto-Soudal skal selvfølgelig også nævnes. Lidt overraskende har de valgt ikke at tage André Greipel med, da løbet ellers burde ligge rigtig godt til tyskeren. I stedet har man Jens Debusschere med som den hurtige mand, der kan gøre i en evt. spurt, selvom hans chancer nok også bliver største, hvis det er mindre gruppe, der kommer til mål. Tiesj Benoot er også til start, men hans eneste chance i denne løb er, hvis han kan komme fri selv.
Endelig vil jeg igen nævne Sonny Colbrelli og Magnus Cort. De er begge hurtige ryttere, der har haft en god sæsonstart, og som ikke burde have problemer med de udfordringer som ruten indeholder. Problemet for dem bliver igen rutinen, og så er de begge ikke helt så hurtige som f.eks. Gaviria, Groenewegen og Demare i samlet spurt. En podieplads kan dog ikke udelukkes, og i en reduceret spurt kan begge ryttere blive rigtigt farlige.
Bud på årets top 3: Fernando Gaviria (QuickStep), Dylan Groenewegen (Lotto-Jumbo) og Arnaud Demare (FDJ)
- Løbsnavn: Kuurne-Bruxelles-Kuurne
- Løbstype: Flad brostensklassiker
- Kørt første gang: 1946 (årets udgave er løb nr. 70)
- Startby: Kuurne
- Målby: Kuurne
- Længde: 200 km
- Vigtigste rutepunkter: Kanarieberg (88 km), Oude Kwaremont (115 km), Teigemberg (138 km), Holstraat (142 km) og Nokoreberg (150 km)
- Flest sejre: Tom Boonen med 3 sejre
- Sidste års vinder: Peter Sagan (Bora-Hansgrohe)
Kuurne-Bruxelles-Kuurne vises vistnok desværre ikke på dansk TV.
Red Zone Blog 