Cykling: Løbsoptakt 1 – Omloop Het Nieuwsblad

Nu begynder cykelsæsonen for alvor. Som sædvanlig sker det med en belgisk semi-klassiker, der gennem historien har vundet mere og mere anerkendelse. I år har næsten alle hold prioriteret løbet, der samtidig introducere en ny afslutning, der tidligere var kendt for en anden og større klassiker.

Historien

Omloop Het Nieuwsblad er blevet kørt siden 1945, og er på nær tre aflysninger pga. sne (1960, 1986 og 2004) blevet afholdt hvert eneste år. Løbet blev oprindeligt grundlagt af den venstreorienterede flamske avis Het Volk, der ønskede at skabe et alternativ til konkurrenterne Het Nieuwsblads løb Flandern Rundt, pga. den konkurrende avis’ lidt for venligtsindede forhold til den tyske besættelsesmagt under 2.verdenskrig. Oprindeligt hed løbet Omloop van Vlaanderen, men da konkurrenterne nedlage protest mod navnet pga. ligheden med deres eget løbs navn (Ronde van Vlaanderen) ændrede man navnet til Omloop Het Volk, hvilket var løbets navn frem til 2009, hvor Het Nieuwsblad opkøbte Het Volk, og derigennem overtog sponsoratet og navnet på det cykelløb, der oprindeligt var tænkt som en konkurrent til deres eget. Ingen af løbene ejes dog længere af aviserne, men styres i stedet af organisationen Flanders Classics.

Historisk set har løbets rolle været at åbne den europæiske cykelsæson. Selvom der allerede har været kørt løb i lidt over en måned på dette tidspunkt, betragter de fleste cykelentusiaster denne weekend, som den egentlige start på sæsonen. Det skyldes, at Omloop er det første prestigefyldte 1-dagsløb på kalenderen med en løbsdato, der ofte ligger ca. en måned før de øvrige anerkendte løb i samme kategori. Derfor er dette løb ofte den første chance for at se alle de store klassikerspecialister i direkte duel mod hinanden.

Selvom idéen oprindeligt var, at Omloop skulle være en konkurrent til Flandern Rundt, endte løbet hurtigt med at indtage en ”lillesøster-rolle” ift. det større, ældre og mere etablerede løb. Derfor har løbet også altovervejende været en belgisk affære, og hjemlandet har stået for hele 56 af de hidtige sejre i løbet. Faktisk havde ryttere fra andre lande kun stået for 7 sejre indtil 2007. De seneste år, hvor løbet for alvor er steget i anerkendelse og prestige, har langt flere ikke-belgiske ryttere dog vundet Omloop.

Fordi Omloop prestigemæssigt tidligere lå i en lavere kategori, var det typisk et løb ryttere satsede på tidligere i deres karriere for senere at kunne slå til i de større klassikere. Derfor er der heller ingen ryttere, der har vundet løbet mere end 3 gange. Den første til at gøre dette var Ernest Sterckx, der vandt løbet i 50’erne.. I 60’erne begyndte Belgiens egne store ryttere at prioritere løbet højere. Både Eddy Merckx, Roger De Vlaeminck og Freddy Maertens vandt alle Omloop flere gange i 70’erne, ligesom den senere dobbelte vinder af Liege-Bastogne-Liege Joseph Bruyere blev den anden rytter til at opnå 3 sejre. I løbet af 80’erne og 90’erne var det fortsat primært belgiere, der prioriterede løbet højt, men italienske Franco Ballerinis sejr i 1995 skulle markere et skifte i retning af en bredere og mere international anerkendelse. I første omgang var det dog fortsat primært belgiske stjerner som Johan Museeuw og ikke mindst Peter Van Petegem (den tredje og indtil nu sidste rytter med 3 sejre), der dominerede, men efter årtusindskiftet har store internationale navne som Filippo Pozzato, Thor Hushovd og Juan Antonio Flecha også stået øverst på sejrsskamlen. Belgierne er dog fortsat massivt tilstede, og sejrslisten fra de sidste 10 år inkluderer også navne som Philippe Gilbert, Sep Vanmarcke og Greg Van Avermaet.

Den forøgede anerkendelse blandt rytterne har automatisk tiltrukket flere af de store hold til Omloop, og sidste år kom så den definitive anerkendelse fra UCI, da man opgraderede løbet til WorldTour-status. Det betyder, at alle de største hold er til start i årets udgave, hvilket giver et af de mest spændende felter i løbets historie. Samtidig har arrangørerne valgt at lave nogle ændringer på ruten, der bør give mulighed for et meget spændende cykelløb lige til det sidste.

Ruten

Omloop er den første brostensklassiker på cykelkalenderen. Grundlæggende findes der to typer af denne slags løb. Der er de kuperede brostensløb, der indeholder mange af de små hidsige flamske (og ofte brostensbelagte) stigninger, som er spredt udover hele ruten og hvor de sidste ofte ligger så tæt på mål, at det er her, at løbets reelle afgørelse skal findes. Disse løb benytter sig ofte af en rute, der går på kryds og tværs af sig selv i cirkler. Overfor disse løb står de mere flade og ofte knapt så udfordrende løb, hvor stigningerne er færre, og hvor de ofte er placeret så langt fra målstregen, at der typisk sker en større eller mindre samling igen inden vinderen skal findes. Disse løb benytter sig desuden typisk af en mere klassisk rute, der går fra A til B. Omloop hører i denne sammenhæng til den første type af løb, og minder på mange måder om en kortere udgave af Flandern Rundt.

De i alt 196 km begynder som vanligt i Belgiens fjerdestørste by Gent, hvorfra rytterne bevæger sig sydpå i retning mod det område, der kaldes de østflamske Ardennere, og som udgør scenen for de fleste af de store belgiske brostensløb. De første 60 km er ikke flade, men altovervejende ukomplicerede. Først herefter møder rytterne for første gang et stykke brostensbelagt vej, lige inden at de ved omkring 64 km passere toppen af dagens første forhindring Leberg (0,7 km: 6,1 %: 14 %), der i alt skal forceres tre gange i løbet af ruten. Leberg markerer samtidig starten på den første af af de rundture, som de kuperede klassikere tit anvender. Fra første opkørsel bevæger rytterne sig dog ind på en rimeligt ukompliceret del af ruten, hvor de først kører vestpå til Oudenaarde, der er kendt som målbyen i Flandern Rundt, hvor de efter 85 km drejer mod nord for godt 5 km senere at vende tilbage mod øst og dagens øvrige udfordringer. Her møder de efter ca. 98 km den korte stigning Den Ast (0,35 km: 5,5 %: 11 %), hvorefter de kører mod sydøst og efter 106 km rammer den mere udfordrende Katteberg (0,75 km: 6 %: 11 %). Efter denne stigning skal rytterne igennem et stykke vej med lidt over 3 km brosten inden de for anden gang krydser Leberg med lidt under 80 km til mål.

Efter 2.passage af Leberg begynder den anden og langt mere komplicerede rundtur, hvor vi formentlig vil se den første udskilning. Med ca. 65 km til mål rammer rytterne Kokerelle (0,7 km: 6 %: 9,5 %), der måske ikke er dagens hårdest udfordring, men som lynhurtigt fører dem videre til mere kendte Wolvenberg (0,8 km, 6,3 %: 13 %). Herefter følger en strækning på godt 10 km med næsten 2 km på brosten inden rytterne rammer den stigning, der indtil i år har været løbets mest kendte og tit var mest afgørende. Molenberg (0,5 km: 7 %: 17 %) er ikke lang, men modbydeligt stejl, og da stigningen samtidig er brostensbelagt, vil vi helt sikkert se et udspil blandt favoritterne her, selvom der fortsat er lidt over 50 km til mål. Efter Molenberg følger endnu 10 km med 2 km på brosten inden Leberg passeres for tredje og sidste gang.

Herefter ville rytterne tidligere have vendt snuden tilbage mod Gent, der indtil sidste år også var målby. Men i stedet for ca. 30 km indtil mål, der godt nok indeholder nogle brostensstykker men altovervejende er flade, har løbsarrangørerne i år valgt at sende rytterne mod øst for i stedet at inkorporere en ny afslutning på ruten, der til forveksling ligner den, der fra 1973 til 2011 udgjorde afslutningen på Flandern Rundt. Med 47 km til mål rammer rytterne således endnu en stigning Berendries (0,9 km: 7,2 %: 14 %) for bare 5 km senere at ramme ind i den korte men stejle Valkenberg (0,55 km: 8,2 %: 13 %). Herefter bliver der en lille pause inden det med 26 km til mål gælder Tenbosse (0,46 km: 6,4 %: 8,7 %), der dog er vand ved siden af det der venter rytterne længere fremme. Efter Tenbosse fortsættes der nemlig yderligere godt 10 km østpå til Geraardsbergen, hvor løbets største slag skal stå. Med blot 16 km til mål skal rytterne nemlig forcere en af cykelsportens mest legendariske stigninger. Muur van Geraadsbergen, Kapelmuur eller slet og ret Muren (1,0 km: 9,2 %: 20 %) udgjorde i næsten 40 år den afgørende scene i Flandern Rundt, og det er fantastisk, at den stejle og brostensbelagte stigning nu er tilbage i den afgørende rolle i et stort 1-dagsløb. Ligesom i den gamle Flandern-afslutning skal rytterne efter Murens stejle og smalle vej samt dens svære nedkørsel en tur over søsterstigningen Bosberg (1,35 km: 5 %: 11 %) inden turens sidste 11 km går nedad og yderligere mod øst af en primært flad rute til målbyen Ninove og den legendariske opløbstrækning i forstaden Meerbeke. Hvis ikke en rytter har revet sig afgørende fri på Muren og Bosberg, vil en større eller mindre gruppe skulle afgøre løbet i en spurt her.

Favoritterne

Oven på sidste sæson og årets start er det svært ikke at pege på den forsvarende vinder Greg Van Avermaet som den største favorit. Den nye rute med flere stigninger og Muren tæt på mål passer om muligt BMC-kaptajnen endnu bedre end den gamle. Han kan pga. sin spurtstyrke både vælge selv at angribe på Muren eller sidde med konkurrenterne, og så tage sejren til sidst på opløbet. Da han samtidig bliver fri for sin normalt værste konkurrent Peter Sagan, der i år har valgt at springe Omloop over, vil han i begge scenarier være løbets klart stærkeste rytter.

Uden Sagan er Van Avermaets største konkurrent landsmanden Sep Vanmarcke. Den brølstærke belgier så godt ud i Andalusien Rundt tidligere på ugen, og der er meget få, der kan sætte så dræbende et tempo på de korte stigninger som ham, hvis han er i form. Vanmarckes problem er dog, at han skal have smidt de fleste konkurrenter af, hvis han skal vinde, da de fleste andre storfavoritter vil kunne slå ham i en spurt. Derfor skal han og EF-Drapac gøre løbet hårdt allerede på stigninger som Molenberg og Leberg, så der bliver muligt for Vanmarcke kan køre sig fri på Muren. Hans sejr fra 2012 beviser dog, at det kan lade sig gøre for ham.

Sidste års helt store gennembrud på brostensfronten var uden tvivl Oliver Naesen. Den belgiske mester går ind i denne sæson som AG2Rs klare 1.prioritet i de komplicerede løb, og hvis han blot er ramt af lidt mindre uheld end sidste år, vil han have rigtigt gode chancer for at vinde en stor klassikersejr. Han har dog pådraget sig en brække næse (haha) her i optakten, men han siger selv, at det ikke spiller en rolle, og i modsætning til Vanmarcke har han muligvis hurtigheden til at vinde en spurt mod Van Avermaet.

QuickStep stiller næsten som sædvanlig med det mest alsidige hold, hvor 5 ud af 7 ryttere i princippet kan vinde løbet. Rutemæssigt ligger Omloop nok bedst til Philippe Gilbert, der tidligere har vundet løbet 2 gange, eller Niki Terpstra. Begge har muligheden for at bruge Muren som afsæt til et angreb, hvilket var præcis det Gilbert gjorde, da han vandt 3 dage ved Panne sidste år. Holdet har dog også Zdenek Stybar og Yves Lampaert som potentielle jokere, mens Fernando Gaviria faktisk også er til start. Skulle det ende med en spurt i en større gruppe, vil han være kæmpefavorit, men især med den nye rute virker det ikke specielt oplagt.

En af de meste spændende ryttere at følge bliver Arnaud Demare. Franskmanden har brostensklassikerne som et af sine helt store sæsonmål, men spørgsmålet er, om Omloop ikke er for hårdt for ham. Hvis han kommer med over Muren og fortsat har kræfter i behold, vil han kunne slå alle i en spurt, men netop derfor vil de øvrige favoritter formentlig gøre alt for at komme af med franskmanden inden da.

Et andet spændende element i løbet bliver Matteo Trentins debut som brostenskaptajn for Mitchelton. Han er startet sæsonen fint og kørte en top 10-placering hjem i sidste års Omloop, men han har aldrig tidligere været kørt et brostensløb som prioriteret rytter. Derfor kan lørdagens løb formentlig sige meget om, hvad vi kan vente af Trentin resten af forårssæsonen.

Hjemmebaneholdet Lotto-Soudal har ikke nogle oplagte topfavoritter, men flere ryttere, der måske kan levere en overraskelse. Bedste kort er nok den fortsat unge Tiesj Benoot, der bør kunne køre med og måske endda rive sig løs på stigningerne, hvis han har benene til det. Han har indtil nu kun kørt et mindre løb i Argentina, hvorfor det er uklart, hvor han står rent formmæssigt. Alternativt kan Lotto også spille ud med Tim Wellens, der er i kanonform og kommer med en sejr i Andalusien Rundt i bagagen, eller den erfarne Jens Keukelaire

Hvad skal vi forvente af Edvald Boasson Hagen? Nordmanden skylder efterhånden sit hold en stor klassikersejr, men det er som om, at han aldrig rigtigt kan finde ud at time formen til forårsklassikerne. Hans kørsel i Algave Rundt tyder på, at det også kan være tilfældet i år. Dog kan det skyldes, at det netop er led i en plan om ikke at toppe for tidligt, og i stedet være klar til de helt store løb om en måned. Skulle dette være tilfældet, er det dog højst usandsynligt, at nordmanden vinder i denne weekend.

Var sidste års 4.plads i Flandern Rundt ”the real deal” eller en enlig svale for Dylan Van Baarle? Det får hollænderen lov at bevise i denne weekend, da han er til start som enekaptajn for Sky, der har valgt at spare både Michal Kwiatkowski og Gianni Moscon i denne weekend. Van Baarle skal også satse på et hårdt løb, da han heller ikke har spurtstyrken, men til gengæld kan være med i et hårdt tempo på stigningerne.

Slutteligt er det værd at nævne italienske Sonny Colbrelli og danske Magnus Cort. Begge har fået en fremragende sæsonstart, og har allerede vundet flotte sejre tidligere på måneden. De har det tilfælles, at de begge er hurtige på stregen, og derfor vil kunne køre med om sejren, hvis de kommer til mål som en del af en større gruppe. Begge er dog fortsat ret urutinerede ift. brostensløb, og selvom de begge kørte løbene sidste år, kan deres manglende erfaring fortsat blive en hæmsko i kampen mod specialisterne.

Bud på årets top 3: Greg Van Avermaet (BMC), Sep Vanmarcke (EF-Drapac) og Oliver Naesen (AG2R)

• Løbsnavn: Omloop Het Nieuwsblad
• Løbstype: Kuperet brostensklassiker
• Kørt første gang: 1945 (årets udgave er løb nr. 73)
• Startby: Gent
• Målby: Ninove/Meerbecke
• Længde: 196 km
• Vigtigste rutepunkter: Leberg (65 km, 118 km, 154 km), Molenberg (144 km), Muur van Geeradsbergen (180 km) og Bosberg (184 km)
• Flest sejre: Ernest Sterckx, Joseph Bruyere og Peter Van Petegem med hver 3 sejre
• Sidste års vinder: Greg Van Avermaet (BMC)

      Omloop Het Nieuwsblad vises på Eurosport 2 fra kl. 15.30 på lørdag d. 24.februar