Det amerikansk-schweiziske cykelhold går ind i 2018 med stor selvtillid efter at 2017-sæsonen var deres bedste til dato. Til trods herfor kan holdet være på vej ind i sin sidste sæson, og med det i tankerne er grand tour-succes nu endnu vigtigere end nogensinde.
Historien
I 2007 sluttede en epoke i amerikansk cykelsport, da Discovery Channel (det tidligere US Postel) lukkede. Imidlertid var det næste store amerikanske cykelprojekt allerede så småt ved at tage form med en gammel kending i spidsen. Jim Ochowicz havde i 80’erne og 90’erne været hovedmanden bag 7-Eleven-holdet, der senere skiftede navn til Motorola og bl.a. var Lance Armstrongs første arbejsgiver. Efter lidt over 10 år på sidelinjen valgte Ochowicz nu igen at gå aktivt ind i cykelsporten med et nyt hold. Det blev til i samarbejde med den schweiziske cykelproducent BMC, hvis ejer Andy Rihs tidligere havde været hovedmanden bag Phonak-holdet.
Oprindeligt startede holdet som et lille projekt med fokus på talentudvikling, men efter 3 sæsoner besluttede Rihs inden 2010-sæsonen at øge sit økonomiske engagement i holdet betydeligt, hvilket gav mulighed for at skrive kontrakt med en række af sportens etablerede navne. Den største tilføjelse var uden tvivl den australske verdensmester og tidligere Tour-2’er Cadel Evans. Hans tilgang gjorde, at holdet blev inviteret til sæsonens største løb selvom man endnu ikke havde opnået WorldTour-status. Evans leverede også resultater fra start, selvom han i den første sæson var lidt af en enmandshær. Bl.a. vandt han Fleche Wallone og en etapesejr i Giroen, hvor han blev nr. 5 samlet.
Året efter opnåede man endelig en WorldTour-licens, og det åbnede helt nye muligheder ift. både investeringer og satsninger. Den første sæson i cykelsportens topliga var en klar succes, dog igen især centreret om Evans, der endelig lykkedes med at vinde Tour de France. Med udgangspunkt i den medvind en Tour-sejr giver, valgte Rihs at kaste yderligere store økonomiske ressourcer ind i holdet, så man kunne styrke truppen ift. at spille en rolle i alle sæsonens store løb. Herigennem lykkedes det at lokke Philippe Gilbert, der lige havde vundet 18 sejre (herunder alle tre Ardenner-klassikere) i 2011-sæsonen, til holdet på den hidtil største kontrakt i cykelsportens historie. Også 2009-verdensmesteren Thor Hushovd skiftede til BMC.
Imidlertid skulle det hurtigt vise sig, at succes ikke altid kan købes for penge. De næste par sæsoner gav i hvert fald slet ikke de resultater, som man havde forventet. Gilbert blev ganske vist verdensmester i 2012 og vandt sit tredje Amstel Gold Race i 2014, men han havde generelt meget svært ved at gentage resultaterne fra 2011. Samtidig udviklede der sig gradvist et rivalforhold mellem Gilbert og den yngre landsmand Greg Van Avermaet, der gradvist trådte mere og mere i karakter som klassikerrytter og efterhånden fik tilkæmpet sig en rolle som delt kaptajn ift. 1-dagsløbene. Hushovd fik spoleret sit 2012 af en virus, og blev aldrig den samme rytter igen. Evans mistede efter Tour-sejren gradvist sit topniveau og hans umiddelbare aftager, den unge amerikaner Tejay van Garderen, skulle vise sig at være ret ustabil ift. at levere topresultater i de store etapeløb.
Efter et 2015, hvor Evans var stoppet og holdet som helhed havde haft endnu en skuffende sæson, valgte Ochowicz og resten af holdledelsen at igangsætte en mindre forandringsproces. De to centrale skridt heri var til dels inden 2016-sæsonen at hentede Richie Porte fra Sky som ny etapeløbskaptajn, og at man gjorde Van Avermaet til holdets ubestridte omdrejningspunkt ift. klassikerne. I første omgang slog det kun moderat igennem med bl.a. en etapesejr og gul trøje til 1-dagseksperten samt en samlet 5.plads til kaptajnen i Touren. Men som et tegn på, hvad der var i vente, vandt Van Avermaet højst overraskende guld ved OL i Rio i august måned, hvilket var hans klart største resultat til dato.
Denne sejr skulle vise sig blot at være begyndelsen for Van Avermaet. 2017-sæsonen skulle nemlig vise sig, at blive den største i belgierens karriere indtil nu. Især i brostensløbene var han fuldstændigt suveræn og vandt 4 ud af de 5 løb han stillede op i. Det kulminerede i starten af april, da han vandt karrierens første monument med en spurtsejr på velodromen i Roubaix. Kombineret med en række andre flotte resultater til både Van Avermaet og flere af holdets unge ryttere lykkedes det BMC at slutte WorldTour-året som tredjebedste hold, mens den belgiske klassikerkonge fortjent vandt den individuelle WorldTour samlet. Dog var der en stor plet på en ellers perfekt sæson. Richie Porte blev igen ramt af uheld og styrtede dramatisk ud af Touren på en af løbets afgørende bjergetaper. Dermed mangler man fortsat den Tour-succes, holdet ellers har tørste efter siden Evans sejr i 2011. Derfor er det inden årets sæson det altoverskyggende mål, at sikre Porte den succes, der i sidste ende kan vise sig, at blive afgørende for holdets fremtid. Ochowicz har meddelt, at Andy Rihs og BMC muligvis ikke fortsætter som hovedsponsor efter i år, så der skal formentlig flere store resultater på bordet, hvis det skal lykkes at finde en ny pengestærk sponsor.
Klassikersæsonen
Selvom at en Tour-sejr er det erklærede fokuspunkt for BMC i år, skal der ikke herske nogen tvivl om, at holdet også satser benhårdt på klassikerne. Alt andet ville også være mærkeligt, for efter sidste sæson peger alt på, at Greg Van Avermaets karriere som minimum bør fortsætte på samme niveau i år. 32-årige Van Avermaet begyndte først for alvor at blande sig i toppen af cykelsporten fra 2013 og fremefter, og da han først og fremmest kørte en del sekundære placeringer hjem, var der mange, der ikke rigtigt regnede ham for en reel klassikerstjerne indtil for to år siden. Men især med sejrene ved OL i 2016 og Paris-Roubaix i 2017 har belgieren nu slået sit navn fast som et af de største i sporten pt., og derfor har BMC og brugt en del af budgettet på at styrke truppen omkring ham.
Det er især brostensløbene, der er Van Avermaets specialitet. Udover Roubaix vandt han også Omloop, E3 og Gent-Wevelgem sidste år, hvilket er en af de mest suveræne præstationer på brostene i nyere tid. Der var dog lidt malurt i bægeret. Det lykkedes nemlig ikke at vinde det løb, han allerhelst vil vinde. I Flandern Rundt blev det ”kun” til en 2.plads og det endda efter hans evige rival Philippe Gilbert, som han nu ellers endelig var blevet fri for at dele hold med. Derfor er der ingen tvivl om, hvad der er Van Avermaets personlige største mål for sæsonen. Han skal vinde sit andet monument, og det skal være på hjemmebane i Flandern. Det har han holdets fulde opbakning til, og han bliver deres perioriterede rytter hele vejen igennem brosstenssæsonen.
Hvis formen holder til det, vil Van Avermaet sikkert også være til start i både Amstel Gold Race og Liege-Bastogne-Liege. Især førstnævnte løb ligger rutemæssigt rigtig godt til ham, men problemet kan blive at mange af hans konkurrenter i disse løb vil være langt mere friske, fordi de ikke har været igennem de opslidende brostensløb. Netop derfor vil BMC nok generelt satse lidt bredere i Ardennerne. Gilbert er som bekendt fortid på holdet, men der er måske en ny spændende ung belgier klar. 25-årige Dylan Teuns viste igen meget lovende takter sidste år med bl.a. en 3.plads i Fleche Wallone, og han kan måske blive den næste store Ardenner-rytter i hjemlandet. BMC har dog ikke ville sætte alt på et brædt, hvorfor de har hentet det italienske talent Alberto Bettiol hos Cannondale. 24-årige Bettiol er en meget alsidig rytter, der indtil nu har vist tegn på, at han klare sig i næsten alle slags klassikere. Han vil dog formentlig først få lov at køre sin egen chance i Ardennerne eftersom at alt handler om Van Avermaet på brostenene. Derefter bliver det spændende at se, om han kan få sit endelige gennembrud, når han får frie rammer.
Van Avermaet har erklæret, at udover Flandern er grusvejsløbet Strade Bianchi det største mål for ham i sæsonen. Han vil formentlig også være holdets kaptajn i Milano-Sanremo, men her skal alt virkelig lykkes, hvis han skal have en reel vinderchance. Derfor vil man nok have holdets hurtigere folk som Jempy Drucker og nyindkøbte Jürgen Roelandts sikkert også være med som plan B. De får formentlig også chancen i de mere rendyrkede sprinterløb, mens Van Avermaet formentlig vil være holdets kaptajn i efterårsløbene i Bretagne og Canada, evt. sammen med Teuns og Bettiol. De to sidstnævnte kan også være et godt bud til de rigtigt svære løb som Lombardiet og San Sebastian, hvis ikke holdets klassementsryttere vælger at gøre forsøget.
Etapeløbsæsonen
Med skuffelsen fra 2017-Touren i erindring og frygten for, at dette kan blive holdets sidste sæson, er målet for holdets 2018-sæsonen fuldstændig klart. Richie Porte skal vinde Tour de France og alt hvad BMC ellers foretager sig ift. etapeløb vil være lagt an herpå. Således er det gjort klart for alle holdets øvrige ryttere med potentielle klassementsaspirationer, at de i år forventes at stå til rådighed for holdets nu ubestridte etapeløbskaptajn i årets Tour, hvis det er nødvendigt. Spørgsmålet er så, om det kan lade sig gøre for Porte at vinde Touren. Han er uden tvivl blandt feltets stærkeste opad, og da han samtidig (sammen med Froome) er den af klassementsfavoritterne, der kører den bedste enkeltstart, har han helt sikkert gode forudsætninger, hvis hans gamle holdkammerat ikke kommer til start. Problemet for Porte er til dels, at hans tekniske færdigheder ikke er de bedste. Han har store problemer på nedkørsler, hvilket som bekendt resulterede i hans alvorlige styrt sidste år, og det er også højst usikkert, hvordan han vil klare brostenene i Tourens første uge. Dertil kommer, at han har en tendens til at miste moralen, hvis han oplever for meget modgang.
Med den totale satsning på Portes succes i Touren, kan BMC nemt ende med, at spille en ret passiv rolle i de øvrige grand tours. Holdets fire øvrige ryttere med evnerne til at køre klassement i et vist omfang – Tejay Van Garderen, Rohan Dennis, Damiano Caruso og Nicolas Roche – har alle fået at vide, at de i princippet forventes at køre Touren som hjælpere for Porte, hvis han ønsker dette. Dennis får dog formentlig lov til igen at køre Giroen, efter at sidste års forsøg endte i styrt. Han skal dog ikke regne med nogen hjælp fra truppen som helhed. Van Garderen, Caruso og Roche vil derimod primært skulle være Portes løjtnanter i Frankrig, hvorefter de så kan slås indbyrdes om, hvem af dem, der skal være holdets kaptajn i Vueltaen. Ikke nogen køn sæsonudsigt, og især en degradering for Van Garderen, der for bare få år tilbage blev betragtet som en potentiel kommende Tour-vinder.
Ift. de øvrige etapeløb vil planerne også være dikteret af, hvad der giver mening for Porte. Han plejer at have et helt fast løbsprogram i foråret bestående af Paris-Nice, Romandiet Rundt og Dauphine, hvilket han formentlig vil holde fast i. Van Garderen og Dennis vil formentlig skulle forsvare BMC’s farver i de øvrige løb, hvorfor de begge nok vil være til start i Tirreno-Adriatico, hvorefter amerikaneren vil kører de to spanske forårsløb, mens australieren vil satse på Tour of the Alps. Caruso og Roche er ofte langsomme sæsonstartere, men de vil måske få muligheden i Schweiz Rundt. Derudover er BMC et af de få hold, der har ryttere, der kan vælge at satse på de samlede sejre i nogle af de mindre udfordrende etapeløb. Teuns og Bettiol vil begge kunne køre med om sejren i Polen Rundt (som Teuns vandt sidste år), mens de i BinckBanck Tour kan få følgeskab af hjemmebanefavoritten Van Avermaet.
Konklusionen
BMC er på en gang et af WorldTourens mest alsidige og samtidig mest fokuserede hold. Der er to klare kaptajner, og holdets øvrige planer udvikler sig med udgangspunkt i deres sæsoner. I år er en Tour-sejr til Porte det ubetingede sæsonmål med en monumentsejr til Van Avermaet på brostenene som en klar nr. 2. Alt derudover er i princippet kosmetik. Spørgsmålet er om Porte reelt set kan levere det krævede resultat, og selv hvis det lykkes, om det så er nok til at fatte interesse hos en ny sponsor, der kan sikre holdets fremtid udover denne sæson. I WorldTour-regi tror jeg dog på, at alsidigheden gør, at BMC kan komme meget tæt på den samlede sejr.
- Navn: BMC Racing Team
- Sponsorer: BMC (Schweizisk cykelproducent)
- Holdchef: Jim Ochowicz
- Licens: Amerikansk
- Grundlagt: 2007 (på WorldTouren siden 2011)
- Antal WorldTour-mesterskaber: 0 (bedste placering: 2.plads i 2014)
- Antal WorldTour-sejre: 16
- WorldTour-placering 2017: 3.plads
- Bud på placering 2018: 2.plads
Red Zone Blog 