
Hvor nogen hold går efter at hente profilerne på transfermarkedet, har det hollandsk-tyske mandskab haft stor succes med udviklingen af egne talenter. Nu bliver det spændende at se, om strategien kan blive definitivt blåstemplet med et WorldTour-mesterskab
Historien
I 2005 startede hollænderen Iwan Spekenbrink et mindre cykelhold i hjemlandet, hvis klare fokus skulle være, at udvikle talenter til hollandsk cykelsport. Han fik dog hurtigt støtte af den japanske gear-konstruktør Shimano, og da den amerikanske værktøjskonstruktør Skill, der i 80’erne havde sponsoreret legendariske Sean Kellys Skill-Sem-mandskab, året efter også blev engageret som sponsor, havde man pludselig både et navn og et budget, der var til mere end blot talentudvikling i lille skala. Derfra har det været Spekenbrinks målsætning langsomt at opbygge et af verdens bedste cykelhold gennem målrettet satsning på udvikling af ryttere.
Frem til 2011 vandt holdet primært løb på lavere niveau. Truppen bestod især af hollandske ryttere med Kenny Van Hummel som den største profil. Skill-Shimano blev derfor lidt overraskende udtaget til Touren i 2009, hvor holdet ikke rigtig gjorde noget væsen af sig. Efter 2011-sæsonen trak Skill sig som sponsor og en kort overgang så det ud til at holdet skulle lukke. Spekenbrink fik dog landet en aftale med det hollandske oliefirma Argos, så man kunne fortsætte. Samtidig var holdet gradvist begyndt at engagere sig mere i nabolandet Tyskland, hvilket bl.a. gjorde at det var lykkedes at skrive kontrakt med et ungt talent ved navn Marcel Kittel. I 2012-sæsonen begyndte tyskeren for alvor at blande sig i spurtopgørerne på de europæiske landeveje, hvilket også var tilfældet for hans landsmand John Degenkolb, der var debuteret på holdet i netop denne sæson. De to tyskeres flotte resultater banede vejen for holdets anden Tour-deltagelse, der dog heller ikke kastede nogle etapesejre af sig. Til gengæld snuppede Degenkolb hele fem etapesejre i Vueltaen, og var dermed med til at overbevise UCI-ledelsen om, at Argos-Shimano skulle have en WorldTour-licens.
De to efterfølgende sæsoner var det hollandske mandskab et af de mest markante i hhv. massespurterne og klassikerne med de to tyske profiler i front. Kittel vandt samlet set otte etapesejre i Touren 2013 og 2014, mens Degenkolb snuppede sejren i store 1-dagsløb som EuroEyes Cyclassics, Paris-Tours og Gent-Wevelgem. I 2015 havde holdet så fået cykelproducenten Giant og shampoofirmaet Alpecin som nye hovedsponsorer, skiftet den hollandske licens ud med en tysk og alt tydede på fortsat succes. Men gradvist skulle det vise sig, at holdet var i gang med at ændre karakter. Kittel havde et frygteligt 2015, hvor sygdom og skader ødelage det meste af hans sæson, hvorefter han uden de store sværdslag fik lov at skifte til QuickStep. Degenkolb havde derimod sin største sæson indtil nu, hvor han vandt både Milano-Sanremo og Paris-Roubaix. Men i starten af 2016 blev tyskeren og en række af holdets øvrige ryttere ramt af en modkørende bil under en træningstur i Spanien, hvilket skulle koste ham det meste af det års sæson, hvorefter han også rimeligt frit fik lov at skifte til Trek. 2016 blev derfor et rimeligt stille år for Giant-Alpecin sejrsmæssigt, men holdet kunne trøste sig med at et nyt stort talent var klar til at gøre sit indtog på den store scene.
Hollandske Tom Dumoulin havde siden sin debut på holdet i 2012 markeret sig som en stor temporytter, men det var især hans meget overraskende 6.plads i 2015-udgaven af Vueltaen, der havde givet Spekenbrink og holdets øvrige ledelse blod på tanden ift. at satse på ham som potentiel grand tour-vinder. Gennem en ny stor sponsoraftale med det hollandske rejsebureau Sunweb, satsede holdet op til sidste sæson på at styrke etapeløbstruppen, så man kunne hjælpe Dumoulin i forsøget på at vinde den meget enkeltstartsprægede jubilæumsudgave af Giroen. Det lykkedes som bekendt, selvom en berygtet tur på tønden var tæt på at koste sejren. Kombineret med en række andre flotte resultater gik Sunweb fra en 16.plads i 2016 til en 4.plads på sidste års rangliste, hvilket er holdets bedste WorldTour-resultat til dato. Nu håber holdet på, at det i år kan tage det sidste skridt fremad og vinde mesterskabet med en trup, der modsat mange af konkurrenternes ditto består af en række ryttere fra eget talentarbejde.
Klassikersæsonen
Skiftet fra Kitttel og Degenkolb til Dumoulin som holdets største profil var samtidig en markering af, at Sunweb gik fra at være et klassikerhold til primært at være et etapeløbshold. Spekenbrink ønsker dog, at hans hold også skal være konkurrencedygtigt igennem hele sæsonen, og derfor har holdet heller ikke opgivet klassikerne, omend fokus er skiftet.
Et bevis herpå var, at Sunweb inden sidste sæson valgte at bryde med traditionen om ikke at lave store investeringer på transfermarkedet ved at hente Michael Matthews til holdet. Australieren er måske en af de bedste og meste stabile ryttere i cykelfeltet pt. Hans alsidige kombination af spurtstyrke, teknik, holdbarhed og eksplosivitet gør, at han måske er den rytter, der kan vinde flest af sæsonens store klassikere. Matthews kan både gøre sig på brostenene, i Ardennerne og i efterårsløbene. Derudover kan han også vinde etapesejre i grand tours, hvis han kan time sin form. Kun Paris-Roubaix, Fleche Wallone og Lombardiet Rundt, der hver især repræsentere ekstremer, virker på forhånd som umulige for den 27-årige stjerne.
Derfor vil hele Sunwebs klassikersæson være bygget op omkring Matthews, der vil være den prioriterede mand i alle de 1-dagsløb han ønsker at satse på. Ift. brostensklassikerne vil australierens program dog nok begrænse sig til de mindre udfordrende løb, da holdets mængde af brostensspecialister er større end mængden af ryttere, der kan gøre sig i Ardennerne. Matthews vil formentlig kun være til start i Gent-Wevelgem samt måske E3 og Dwars, mens han derimod nok springer Flandern Rundt over. Her må Sunweb i stedet sætte deres lid til Edward Theuns, der er kommet til fra Trek. Den 26-årige belgier har på papiret evnerne til at levere et stort brostensresultat og leverede i sine år hos Pro Kontinentalholdet Sport Vlaanderen flotte placeringer i de svære løb. Han har dog haft det svært i sine to første år på WorldTouren, hvor hans største resultater er en 3.plads i Dwars fra 2016 og en 8.plads i Roubaix sidste år. Holdet har dog muligvis også et dansk es i ærmet. Søren Kragh viste sidste år rigtigt gode takter i brostensklassikerne, og med hans udvikling i efteråret in mente kan den 23-årige dansker stå foran et potentielt gennembrud. Han styrtede dog i Tour of Oman for en uge siden, og det er endnu uklart, hvor alvorligt skadet han er. Hvis han bliver klar, vil han og Theuns være holdets brostenskaptajner, dog med Matthews som ekstra-kaptajn i de løb, hvor australieren er til start.
Når Matthews ikke kommer til start i flere brostensløb, er det som sagt fordi, at han er holdets klart bedste bud på en sejr i Ardennerne. Amstel Gold Race er måske det løb på hele cykelkalenderen, der ligger bedst til australieren, og det er en gåde, hvorfor han endnu ikke har vundet den hollandske klassiker. Sidste år viste Matthews dog også så stor holdbarhed, at han endte som nr. 4 i Liege-Bastogne-Liege. Det har givet ham troen på, at han kan køre med om sejren i Ardenner-momumentet, hvorfor det i år er en af hans helt store sæsonprioriteter. Det er derimod utænkeligt, at Matthews kan vinde på Mur de Huy, selvom han formentlig også vil være til start i Fleche Wallone. Derfor vil Sunweb formentlig sende klassementsfolkene Tom Dumoulin og Wilco Kelderman til dette løb, hvor især sidstnævnte måske kan være en outsider. Begge vil formentlig også være til start i Liege, der i princippet passer Dumoulin rigtig godt.
Matthews har aldrig lagt skjul på, at han meget gerne vil vinde Milano-Sanremo. Det kan dog være, at hans bedste mulighed er at angribe på Poggio, da det ikke er sikkert om han har topfarten til at vinde en regulær massespurt. Derudover vil australierens øvrige klassikerprogram formentlig indeholde nogle af sprinterklassikerne, hvor holdet dog også kan satse på tyske Phil Bauhaus, samt Bretagne Classic og de canadiske løb såfremt han ikke køre Vueltaen. I Strade Bianche, San Sebastian og Lombardiet vil Dumoulin være holdets prioriterede mand, evt. sammen med Kelderman i de to sidstnævnte.
Etapeløbssæsonen
Transformationen til etapeløbshold må siges at have været en succes for Sunweb. Over to sæsoner lykkedes det at omstille holdet så meget, at en sejr i Giroen sidste år blev mulig. Nu er håbet, at det inden for en kort årrække også bliver muligt at vinde Touren. Det bliver dog næppe i år, at det sker, da holdets største profil formentlig ikke er klar til at gøre forsøget endnu.
Tom Dumoulins sejr i sidste års Giro var på mange måder imponerende. Udover hans fremragende tempoevner imponerede den 27-årige hollænder også ved at sætte langt mere etablerede bjergryttere til vægs i dele af løbet. Endelig præsterede han en stærk overlevelseskamp i den sidste uge, hvor kræfterne lod til at være ved at slippe op, hvilket gav ham muligheden for at køre sejren hjem på sidste etapes enkeltstart. Der var længe tvivl om, hvilken grand tour, der ville blive Dumoulins prioritet i år, men det skulle vist efterhånden være slået fast, at hollænderen stiller til start i Italien for at forsvare sin sejr. Kalkulen lader til at være, at Dumoulin trods alt fortsat har brug for enkeltstarterne for at kunne vinde, og at han har en større fordel i Giroen, hvor tidskørslerne er fladere, og derfor yderligere til hollænderens fordel overfor hans mere bjergstærke konkurrenter. Dumoulin har dog ikke villet udelukke, at han kan gøre et forsøg på Giro-Tour-doublen. Den mulige suspendering af Froome har tilsyneladende styrket hans tro på egne chancer i Frankrig, hvor den tekniske 1.uge med brostensetape og sidevind umiddelbart vil være til Dumoulins fordel, selvom han faktisk ikke rigtig har kørt løb på det vanskelige underlag før. Det giver dog god mening, hvis Sunwebs store etapeprofil vil bruge endnu et år på at lære i Giroen, og så først til næste år vil gøre et forsøg i Frankrig.
Hvis Dumoulin som ventet nøjes med at satse på Giroen vil Sunwebs fokus i Touren i stedet være at forsvare Michael Matthews’ sejr i pointkonkurrencen fra sidste år samt at jagte etapesejre. At genvinde den grønne trøje kan dog blive en meget vanskelig opgave, når Matthews i år skal slås direkte med Peter Sagan herom. Derudover er det nok mest ærligt at sige, at australierens sejr sidste år nok var resultatet af en del held i form af Sagans uretfærdige diskvalificering samt Demares og Kittels styrt. Holdet får dog ikke mulighed for at køre klassement, hvis Dumoulin ikke er til start. Holdets to næststærkeste navne på den front, Wilco Kelderman og Sam Oomen, har begge meddelt, at de ikke føler sig klar til at være holdets klassementskaptajn i Touren, hvorfor de i stedet begge vil være til start som hjælpere for Dumoulin i Giroen.
Kelderman har derimod igen fået holdets velsignelse til at gå efter et samlet resultat i Vueltaen, hvor han sidste år leverede lidt af en comeback som klassementsrytter med en samlet 4.plads. Den 26-årige hollænder kan dog risikere at skulle dele kaptajnrollen med landsmanden Dumoulin, hvis denne ikke har kørt Touren. Dog skal det siges, at Dumoulin har VM som et stort mål i år, hvorfor han formentlig kun vil køre Vueltaen som opvarmning, hvis han stiller til start, og dermed også vil være villig til at give Kelderman den plads han ønsker. Derudover er det en mulighed, at lade Matthews eller Phil Bauhaus jagte etapesejre. Australieren har tidligere vundet flere etaper i det spanske løb, og da han ikke har en chance til VM i år, kunne det være fristende for ham at vende tilbage til Vueltaen.
Sæsonens øvrige etapeløb handler naturligt om Dumoulins og de øvrige klassementsrytteres forberedelse til titelforsvaret i Giroen. Den hollandske kaptajn kørte sidste år kun Tirreno-Adriatico som optakt, hvilket han sagtens kan gentage. Det giver til gengæld Kelderman og Oomen muligheden for at gå efter et godt resultat i Paris-Nice, de spanske løb, Tour of the Alps og måske endda Romandiet. Dumoulin kan vælge at køre Schweiz Rundt som en slags nedtakt efter Giroen eller forberedelse til Touren, hvis han forsøger sig med doublen. I efteråret har Oomen erklæret at Polen Rundt er et mål for ham, mens Dumoulin uagtet hans øvrige sæsonplaner nok vil køre BinckBank Tour, evt. sammen med Edward Theuns og Søren Kragh som medkaptajner.
Konklusionen
Man kan ikke andet end at tage hatten af for Sunwebs talentarbejde. Dumoulin, Oomen, Bauhaus og Kragh er bare nogle af de aktuelle eksempler på ryttere, som holdet har spillet en afgørende rolle i at løfte til det niveau, som de har i dag. Lægger man dertil de få men velvalgte indkøbte profiler som Matthews og Kelderman står man med et rigtigt stærkt mandskab, der har potentialet til at vinde WorldTouren. Jeg tror dog ikke, at det sker i år, men jeg føler mig overbevist om, at holdet efter sæsonen står med endnu en grand tour-sejr og dets bedste ranglisteplacering til dato.
- Navn: Team Sunweb
- Sponsor: Sunweb (hollandsk rejsebureau)
- Holdchef: Iwan Spekenbrink
- Licens: Tysk
- Grundlagt: 2005 (på WorldTouren siden 2013)
- Antal WorldTour-mesterskaber: 0 (bedste placering: 4.plads i 2017)
- Antal WorldTour-sejre: 7
- WorldTour-placering 2017: 4.plads
- Bud på placering 2018: 3.plads
