Cykling: Sæsonoptakt 14 – Trek-Segafredo

trek-segafredo

Den oprindeligt luxembougske cykelprojekt, der i dag kører på amerikansk licens, havde en fin sæson sidste år, hvor det meste var bygget op omkring Alberto Contador. Nu er den spanske legende gået på pension og hans tidligere hold er endt i en meget usikker situation.

Historien

Rygterne havde sviret et godt stykke tid, inden de blev bekræftet i efteråret 2010. De luxembourgske brødre Frank og Andy Schleck havde tænkte sig at forlade Bjarne Riis og Team Saxo Bank til fordel for et nyt professionelt cykelhold med base i deres hjemland. Med sig tog de Saxo Banks presserådgiver Brian Nygaard som ny holdchef, Kim Andersen som sportsdirektør samt en stor del af deres tidligere holds rytterprofiler, heriblandt Fabian Cancellara, Jens Voigt og danske Jakob Fuglsang. Det nye hold fik navnet Leopard-Trek efter Nygaards management-selskab og den amerikanske cykelproducent, der fortsat er en af holdets hovedsponsorer.

Debutsæsonen blev på mange måder en rutsjebanetur. På den ene side blev man nr. 3 på WorldTouren, bl.a. gennem at Cancellara var med fremme i de fleste af brostensløbene, og vandt sin 2.sejr i E3 Harelbecke. Derudover var Schleck-brødrene og Fuglsang godt med fremme i Ardennerne, hvor Frank og Andy sluttede på podiet i Liege-Bastogne-Liege med Frank som 2’er. Dette gentog de i Touren, dog denne gang med Andy som nr. 2. Alligevel var begge Schleck-brødrenes resultater blandet med en hvis skuffelse. De fleste tog sig til hovedet over, at brødrene ikke kunne finde ud af at køre bedre taktisk mod deres følgesvend i Liege-finalen Gilbert, så de nærmest endte med at forære belgieren sejren. I Touren gjorde det også ondt, at se dem blive besejret af Cadel Evans, som de ellers havde kørt rundt med i årene før. Det største lavpunkt for holdet i dets første sæson var dog den unge belgier Wouter Weylandts tragiske død i Giroen efter et voldsomt styrt.

Inden holdets anden sæson fusionerede man med resterne af Lance Armstrongs Team RadioShack, hvorfor holdet fra denne sæson hed RadioShack-Nissan. Det betød bl.a. at Johan Bruyneel overtog rollen som holdchef fra Nygaard, mens man igen fik tilført en række nye ryttere. 2012 var dog på mange måder et skidt år. Cancellara vandt Strade Bianche, men fik resten af forårssæson smadret af styrt og skader, mens Schleck-brødrene indledte deres karrierenedtur, der i en blanding af styrt, uheld, skader og manglende motivation skulle betyde, at begge talentfulde ryttere aldrig mere skulle opnå samme store resultater som tidligere i karrieren. Året sluttede med at Bruyneel måtte forlade cykelsporten permanent efter at hans rolle i Armstrongs massive dopingmisbrug blev afsløret med USADA-rapporten. Hans post som holdchef blev overtaget af den hidtige sportsdirektør Luca Guercilena, der fortsat sidder på posten.

Dog skulle tingene blive bedre året efter, hvor Cancellara vendte tilbage med manér og vandt både E3 Harelbecke, Flandern Rundt og Paris Roubaix. Derudover vandt Tony Gallopin Clasica San Sebastian, mens 41-årige Chris Horner overraskede alt og alle ved at besejre bl.a. Vincenzo Nibali og blive den ældste vinder af Vueltaen og nogen anden grand tour nogensinde. I 2014 overtog Trek igen hovedsponsoratet og holdet flyttede sin licens til USA i en sæson, der ikke helt kunne leve op til året før, men dog bød på endnu en sejr i Flandern til Cancellara. I 2015 blev schweizeren igen ramt af uheld og skader, ligesom at holdets nyindkøbte etapeløbsrytter Bauke Mollema ikke kunne leve op til forventningerne. Dog kunne man trøste sig med, at truppen efterhånden indeholdt en række talenter så som Giacomo Nizzolo, Fabio Felline og Jasper Stuyven, der begyndte at bidrage med resultater. I 2016 vendte Cancellara så tilbage for en sidste sæson, hvor han igen vandt Strade Bianche, var godt med fremme i brostensklassikerne og sluttede karrieren af på fornemste vis med et olympisk mesterskab i enkeltstart.

2016 blev dog også endnu et år under forventning for Mollema, selvom hollænderen vandt San Sebastian. Derfor slog Trek ikke overraskende til, da legenden Alberto Contador meldte sig klar til endnu sæson, selvom hans gamle hold Tinkoff var lukket. Derudover fik man også hentet den tyske sprinter og klassikerrytter John Degenkolb ind som erstatning for Cancellara. Ingen af delene blev en udpræget succes, men Contador fik trods alt en flot afslutning på karrieren med en smuk etapesejr på næstsidste dag i Vueltaen. Spanierens øvrige flotte placeringer i en række ugeetapeløb, samt en række fine sekundære placeringer til holdets øvrige profiler i WorldTour-løbene gjorde, at Trek trods alt kunne slutte sæsonen som nr. 5 på ranglisten. Nu er spørgsmålet så, om holdets øvrige profiler, der ikke imponerede sidste år, kan udfylde hullet efter Contador, der ikke umiddelbart er blevet opvejet af holdets investeringer på transfermarkedet.

Klassikersæsonen

Holdchef Guercilena har aldrig lagt skjul på, at han gerne vil skabe et komplet hold, der kan vinde WorldTouren. Derfor skal Trek også kunne blande sig i samtlige typer af klassikere. Dette bliver kun yderligere vigtigt i år, da man efter det mislykkede forsøg på, at indhente en erstatning for Contador, må regne med en lidt mindre udbytterig sæson på etapeløbsfronten.

Ift. brostensløbene var det før sidste sæson afgørende for holdet, at man fandt en potentiel afløser for Cancellara. Valget faldt som sagt på John Degenkolb, hvis resultater tidligere i karrieren har indikeret, at han kunne levere noget af det samme som den schweiziske legende. Den store tysker har den nødvendige teknik og tyngde til at levere på det svære underlag, og han har samtidig en spurtstyrke, der på de bedste dage kan matche feltets hurtigste folk. Samtidig er han udholden nok til, at han kan sidde med på de skrappe stigninger i Flandern Rundt og lignende løb, selvom han ikke har samme eksplosivitet opad som nogle af konkurrenterne. Problemet med den 29-årige Degenkolb er imidlertid, at han fortsat virker påvirket af et alvorligt styrt, han var udsat for under en træningstur i starten af 2016. Selvom han kørte i top 10 i samtlige brostensklassikere undtagen E3 sidste år, så virker det fortsat som om, at tyskeren ikke er på det niveau, som han havde, da han vandt både Milano-Sanremo og Paris-Roubaix i 2015. Heldigvis er Degenkolb ikke holdets eneste bud på sejr på brostenene. Belgiske Jasper Stuyven og italienske Fabio Felline har begge tidligere vist gode takter i denne del af sæsonen og kan under de rigtige omstændigheder sagtens køre med om de bedste placeringer. Stuyven minder som type meget om Degenkolb og kan især være farlig i en spurt, mens Felline umiddelbart er lidt lettere og er den af holdets vinderkandidater, der har de bedste evner på stigningerne, selvom han også er hurtig på stregen. Begge er dog også lettere ustabile ryttere, der ikke altid har kunnet levere på et kontinuerligt højt niveau.

Hvor chancerne på brostene er tydelige, er det mere uklart, hvad Treks muligheder er i Ardennerne. Med sine evner på korte stigninger og hurtighed i en spurt kan Felline sagtens være med i Amstel Gold Race og muligvis også i Liege-Bastogne-Liege, hvis løbet ikke køres for hårdt. Der er dog en risiko for, at den 27-årige italiener knækker, ikke mindst efter en forårssæson, der starter allerede i Omloop. En anden mulighed er columbianeren Jarlinson Pantano. Han har den eksplosivitet, der skal til for at kunne gøre forskellen på de skrappe afslutninger i Fleche Wallone og Liege, men indtil videre har han ikke haft holdbarheden til at sidde med i de lange og teknisk udfordrende 1-dagsløb. Endelig kan man vælge at satse på klassementskaptajnen Bauke Mollema. Hollænderen er ikke uden evner i klassikerne, hvilket hans sejr i San Sebastian fra 2016 beviser. Det er dog alligevel tvivlsomt om han vil kunne rykke sig fri fra de mere eksplosive favoritter, hvilket formentlig er det, der skal til, for at han skal vinde et Ardenner-løb.

Mht. de øvrige klassikere vil Degenkolb, Stuyven og Felline alle være bud på en sejr i Milano-Sanremo, evt. sammen med holdets mere rendyrkede sprinter Giacomo Nizzolo. Degenkolb og Nizzolo vil formentlig fordele sprinterklassikerne i mellem sig, mens Stuyven og Felline vil være Treks prioriterede ryttere i Strade Bianche. Felline vil også være et bud på en sejr i Bretagne Classic, samt i de canadiske løb sammen med Pantano. Den 29-årige columbianer kan på papiret også gøre sig i San Sebastian og Lombardiet, men her virker Mollema som holdets bedste bud jf. hans tidligere sejr i den spanske klassiker.

Etapeløbssæsonen

Der er ingen tvivl om, at det i efteråret var en målsætning for Guercilena at finde en erstatning for Contador, da det stod klart, at den spanske stjerne ville stille cyklen i garagen efter Vueltaen. Rygterne vil vide, at holdet var i kontakt med både Fabio Aru, Rigoberto Uran og Daniel Martin, men alle tre endte som bekendt med at skrive kontrakt andetsteds. Derfor har Trek-ledelsen måttet acceptere, at 2018 bliver et år med en nedjusteringen af forventningerne ift. etapeløbene indtil man forhåbentlig kan hente et nyt stærkt klassementnavn til næste sæson.

Det betyder, at det nu igen er Bauke Mollema, der er Treks bedste bud på et stort resultat i en grand tour. Derfor er det i modsætning til sidste år den 31-årige hollænder, der skal være holdets kaptajn i Touren. Den slidstærke Mollema har en lang række af top 10-placeringer i verdens største cykelløb bag sig. Han er en sej rytter, der stort set aldrig knækker, hvorfor han sjældent smider store mængder af tid. Problemet med hollænderen er, at han lader til at have et topniveau, der simpelthen bare ligger et stykke under mange af de øvrige favoritter. Derfor er en placering omkring nr. 5 nok det bedst tænkelige scenarie og så skal det endda gå rigtigt højt. Netop pga. Mollemas begrænsninger vil han nok ikke være holdets eneste prioritet ift. Touren. John Degenkolb mangler fortsat at vinde en etapesejr i det franske løb, og han vil i år formentlig kunne regne med mere opbakning til dette projekt end sidste år, hvor alt handlede om Contador. Dette er dog heller ikke en sikker vej til succes. Som nævnt har Degenkolb ikke rigtigt kunne finde tilbage til sit gamle jeg siden styrtet i 2016, og hvis ikke han genfinder det niveau, er det svært at forestille sig, at han kan slå de hurtigste sprintere i Tour-feltet.

Med Mollema dedikeret til Touren og mangel på en anden oplagt top 10-kandidat i en grand tour vil Trek formentlig sammensætte Giro-truppen primært af hensyn til Giacomo Nizzolo. Den 29-årige italiener havde en forfærdelig 2017-sæson, hvor han var martret af skader, sygdom og uheld, og som konsekvens heraf vandt han ikke en eneste sejr. Hans nedtur var især tydelig i Giroen, hvor han iført den italienske mestertrøje ikke var i nærheden af at gentage sin flotte præstation fra 2016, hvor han vandt pointkonkurrencen. Nu er Nizzolo tilbage, og han vil gøre alt for endelig at vinde den etapesejr i hjemlandets største løb, som han overraskende nok stadig mangler. Dog stiller Trek også til start i Italien med en smule håb ift. det samlede klassement. Holdets største indkøb Gianluca Brambilla blev nemlig lokket til fra QuickStep med en lovning på, at han kunne få lov til at køre sin chance i Giroen. Den lille 30-årige italiener har endnu aldrig for alvor gjort sig gældende i en grand tour, og det er svært er forestille sig, at han lige pludselig kan køre en top 10-placering hjem. Dog har han heller aldrig rigtigt fået chancen hos sin tidligere arbejdsgiver, hvorfor det omstændighederne taget i betragtning måske er rimeligt nok, at Trek lader tvivlen komme Brambilla til gode.

Holdets planer for Vueltaen er endnu ikke fastlagte, men der er flere muligheder i spil. Mollema har ikke tidligere kørt efter et topresultat i to grand tours på en sæson, men det kunne godt tænkes at 2018 bliver året, hvor han vil gøre forsøget. Om ikke andet kan hollænderen også bruge den spanske rundtur som forberedelse til VM. Hvis Brambilla får succes med sit klassementsprojekt i Giroen, kan han også give det et skud mere i Vueltaen. Endelig er der muligheden for at gå efter etapesejre, og her kan Degenkolb eller Nizzolo komme i spil. Begge er mere holdbare end den gennemsnitlige sprinter i feltet, hvorfor de begge på papiret vil kunne gøre sig på Vuelta-ruten, der igen i år er for udfordrende for de tungeste ryttere i feltet.

Planen for de øvrige etapeløb vil formentlig være lagt ift. Mollemas forberedelse til Touren. Hollænderen plejer at køre Tirreno-Adriatico og Baskerlandet Rundt samt Dauphine som opvarmning til Touren. Brambilla vil formentlig være til start i Catalonien, der mangler den enkelstart som italieneren normalt frygter, og derefter bruge Tour of the Alps som direkte opvarmning til Giroen. Han kan også forsøge sig i Polen Rundt til efteråret. Derudover har Jarlinson Pantano og Fabio Felline begge muligheder for resultater i ugeetapeløbene. Columbianeren kan f.eks. forsøge sig i Paris-Nice, Catalonien, Baskerlandet og Schweiz Rundt, mens italieneren kan køre sin chance i Romandiet og BinckBank Tour, hvor han i sidstenævnte nok vil dele kaptajnrollen med Jasper Stuyven.

Konklusionen

Trek har været gennem nogle voldsomme udskiftninger over de sidste par sæsoner, som man ikke bare sådan lige kommer igennem. Ligesom at man ikke bare erstatter Cancellara, hvilket holdet erfarede sidste år, kan man heller ikke bare lige erstatte Contador. Det er næsten 2000 WorldTour-point, som holdet nu mangler. Derfor må Trek i alle tilfælde forvente en hvis tilbagegang på ranglisten i år, og hvis ikke holdets profiler stepper op, kan det faktisk blive et rigtigt grimt 2018 for Trek. Jeg tror dog ikke, at det går så galt, men situationen er langt fra sikker for det amerikansk-italienske hold.

  • Navn: Trek-Segafredo
  • Sponsorer: Trek (amerikansk cykelproducent) og Segafredo (italiensk kaffeproducent)
  • Holdchef: Luca Guercilena
  • Licens: Amerikansk
  • Grundlagt: 2011 (på WorldTouren siden 2011)
  • Antal WorldTour-mesterskaber: 0 (bedste placering: 3.plads i 2011)
  • Antal WorldTour-sejre: 8
  • WorldTour-placering 2017: 5.plads
  • Bud på placering 2018: 7.plads

Skriv en kommentar