WorldTourens australske indslag er efterhånden ved at have realiseret deres langsigtede målsætning om at blive et hold, der kan vinde alle sæsonens store løb. Nu er spørgsmålet om det bliver i år, at den første grand tour-sejr kommer.
Historien
Det var ikke nogen stor overraskelse, da Shayne Bannan i 2011 lancerede GreenEDGE Cycling som et seriøst bud på et australsk professionelt cykelhold, der skulle gøre sig i sportens absolutte elite. Australske ryttere havde efterhånden spillet en central rolle i sporten gennem mange år, ikke mindst takket være profiler som Robbie McEwan og Cadel Evans. Nu var det så tid til, at landet ”Down Under” også selv skulle have et hold på WorldTouren, og med sikring af en sponsoraftale med kemikalieproducenten Orica, havde man de økonomiske ressourcer til at debutere i sportens fineste klasse fra og med 2012-sæsonen.
Oprindeligt var holdets målsætning at gå efter klassikerne og etapesejre i de større løb. Det var bl.a. lykkedes at få en kontrakt på plads med australsk cykelsports største 1-dagsnavn Simon Gerrans, der i 2011 havde opnået en 3.plads i Amstel Gold Race. Gerrans leverede omgående et stort resultat, da han vandt 2012-udgaven af Milano-Sanremo, ligesom at han også vandt hjemmebaneløbet Tour Down Under. Han var dog ikke holdets eneste succeshistorie i debutsæsonen. Schweiziske Michael Albasini vandt Catalonien Rundt, og derudover viste flere af holdets unge australske talenter gode takter fra start af. Navne som Luke Durbridge og Leigh Howard markerede sig allerede i 2012, men den helt store succeshistorie var gennembruddet for Michael Matthews. U23-verdensmesteren fra 2010 havde markeret sig fint i sine to første professionelle år hos Rabobank, men det var efter skiftet til Orica i 2013, at han for alvor begyndte at levere. I sin grand tour-debut i 2013-udgaven af Vueltaen vandt han 2 etapesejre og året efter vandt han etapesejre i både Giroen og Vueltaen, ligesom han kørte i føretrøjen over flere etaper i begge løb. Samme år vandt Gerrans Liege-Bastogne-Liege.
I 2015-sæsonen begyndte det imidlertid at blive klart, at Bannan og co. også arbejdede med en mere langsigtet strategi. Over de foregående år havde man hentet nogle af sportens største talenter i form af columbianeren Esteban Chavez, de britiske tvillinger Adam og Simon Yates samt den australske sprinter Caleb Ewan. Fra og med 2015 begyndte man gradvist at omstille holdet til, at være bygget op omkring de fire talenter, og dermed også til at have succes i grand tours som den højeste prioritet. Succesen kom så småt med en etapesejre til både Ewan og Chavez i 2015-Vueltaen, hvor Chavez samtidig blev nr. 5 samt en sejr til Adam Yates i Clasica San Sebastian. Året efter blev Chavez nr. 2 i Giroen og nr. 3 i Vueltaen, Adam Yates nr. 4 i Touren og Simon Yates nr. 6 i Vueltaen. Det nye fokus på grand tour-klassementerne huede imidlertid ikke Matthews, der ellers også bidrog væsentligt til holdets statistikker i disse sæsoner med flere grand tour-etapesejre og flotte klassikerresultater. Samtidig var han og Gerrans tilsyneladende blevet uvenner, hvorfor stemningen omkring den tidligere U23-verdensmester ikke var specielt god. Resultatet blev, at Matthews skiftede til Sunweb inden sidste sæson.
Med Matthews’ farvel var holdets transformation til grand tour-mandskab definitiv, og man gik derfor ind til sidste sæson med store forventninger. De blev dog ikke indfriet. Chavez havde gennem hele sæsonen problemer med sygdom, styrt og manglende form, hvorfor han ikke vandt en eneste sejr og endte uden for top 10 i både Touren og Vueltaen. Yates-brødrende endte begge i bunden af top 10 i hhv. Giroen (Adam) og Touren (Simon), mens ingen af dem havde noget at bidrage med i Vueltaen. Ewan vandt sin første grand tour-etapesejr i Giroen, men havde det generelt svært overfor feltets øvrige hurtige folk. Derfor har alle fire profiler noget at revanchere og bevise inden årets sæson. En sæson, der samtidig bliver den første med den nye hovedsponsor Mitchelton, der har overtaget hovedsponsoratet fra Orica.
Klassikersæsonen
Som beskrevet i forrige afsnit har Mitchelton-holdet over de seneste to år omstillet sig til, at have grand tour-løbene som hovedprioritet. Det betyder dog ikke, at man har opgivet klassikerne. Det australske mandskab har en klar ambition om, at være verdens bedste cykelhold, og det bliver man kun, hvis man kan være med i alle sæsonens vigtige løb. Derfor har holdets transferarbejde ikke kun handlet om at styrke etapeløbstruppen.
Det stod hurtigt klart, at holdets hidtige brostenskaptajn Jens Keukeleire ikke var interesseret i at fortsætte på holdet. Derfor var det intet mindre end et scoop, at det lykkedes Mitchelton at hente italienske Matteo Trentin til holdet. I slutningen af sidste sæson var han muligvis en af hele cykelfeltets bedste ryttere, og med de præstationer han leverede der, kan hans nye hold sagtens tillade sig at have store forventninger til ham. 28-årige Trentin kommer fra 5 sæsoner hos QuickStep, hvor han i momenter har fået lov at vise sit store potentiale, men altovervejende har stået i skyggen af mere etablerede navne. Nu får han lov til at køre sin egen chance, og der er ingen tvivl om, at han er hamrende sulten. Ift. brostene har Trentin tidligere både demonstreret teknik og udholdenhed i sin rolle som luksushjælper for f.eks. Tom Boonen. Da han samtidig er blandt de hurtigste klassikerryttere har han på papiret det, der skal til for at vinde alle de store brostensløb. Han mangler dog de helt store resultater i både Flandern Rundt og Paris-Roubaix, men det kan forklares med hans tidligere rolle som bundet hjælperytter. Der er i hvert fald intet, der på forhånd udelukker, at han også skal kunne køre med om sejren i de to monumenter.
Trentin kan måske også gøre en god figur i de første Ardenner-løb, hvis han kan holde sin form. Holdets bedste kort til denne del af sæsonen samlet set, er dog veteranen Michael Albasini. Den 37-årige schweizer her levet en lidt underkendt tilværelse som hjælper for Simon Gerrans siden holdets oprettelse i 2012. Men mens Gerrans’ over de seneste par sæsoner har virket på vej nedad rent karrieremæssigt, har Albasini leveret flotte resultater i samtlige af Ardenner-løbene. Således blev han sidste år nr. 3 i Amstel Gold Race, nr. 5 i Fleche Wallone og nr. 7 i Liege-Bastogne-Liege, og der er umiddelbart intet i vejen for, at Albasini skal kunne vinde et eller flere af løbene. Netop derfor var det ikke overraskende, at schweizeren nu officielt har overtaget rollen som Ardenner-kaptajn, mens hans tidligere overordnede Gerrans er blevet sendt videre til BMC. Eneste frygt kan være, at alderen lige pludselig begynder at blive en faktor. Derfor vil Mitchelton formentlig sende Yates-brødrene med til Ardennerne som helgardering, hvilket giver god mening, da de kuperede klassikere som udgangspunkt også passer perfekt til de to unge briter.
Milano-Sanremo er et stort sæsonmål for Trentin, men spørgsmålet er, om italieneren er hurtig nok til at vinde hjemlandets første store klassiker. Derfor vil man formentlig også have Caleb Ewan til start i Milano, efter at han sidste år viste fine takter ift. holdbarhed i det lange løb. Til gengæld er Trentin klart holdets bedste bud på grusvejene i Strade Bianchi, mens Ewan vil få chancen i de mere regulære sprinterklassikere. Bretagne Classic og især de canadiske løb ligger godt Albasini, selvom schweizeren faktisk ikke tidligere har været specielt langt fremme i nogen af løbene. Yates-brødrene vil være holdets stærkeste kort til San Sebastian og muligvis også til Lombardiet, hvis de kan holde sig i form så længe. I de to sidstnævnte hårde klassikere har man også mulighed for at satse på Esteban Chavez, der tidligere har vundet det italienske monument.
Etapeløbsssæonen
Der er ingen tvivl om, at sidste års etapeløbssæson var en skuffelse. Alle fire grand tour-profiler skuffede, hvorfor målsætningen for 2018 er klar. Mitchelton skal kunne gå efter sejren alle tre store etapeløb, og i Touren skal man også hente sejre på de flade etaper.
Derfor er fordelingen mellem holdets fire etapeløbsprofiler også klar. I Touren betyder etapesejre som sagt så meget, at man deler truppen over i to. Den ene halvdel skal støtte Adam Yates i hans forsøg på at forbedre 4.pladsen fra 2016, den anden halvdel skal udgøre et effektivt sprintertog for Caleb Ewan. I Giroen og Vueltaen derimod vil truppen som udgangspunkt blive bygget omkring at hjælpe Esteban Chavez og Simon Yates til et så godt klassementsresultat som muligt. Med især Chavez’ tidligere podieplaceringer in mente, er der en klar forventning om, at den 28-årige columbianer har evnerne til at vinde en grand tour. Det kan dog ikke udelukkes, at Matteo Trentin kan blive en del af truppen til de to mindre grand tours med carte blanche til at gå efter etapesejre. Italieneren er på ingen måde en ren sprinter, men hans grundlæggende hurtighed er ikke til at tage fejl af. Han vil rigtigt gerne deltage i sit hjemlands største cykelløb, men i virkeligheden er hans chancer større i Vueltaen, hvor sprinterfeltet normalt er svagere og etaperne generelt hårdere. Det beviste Trentin, at han er i stand til at lukrere på sidste år, da han vandt 4 etapesejre i løbet.
Når man har lavet den angivne fordeling mellem klassementsrytterne skyldes det i høj grad ruternes sammensætning i de tre grand tours. Mitcheltons topnavne har det tilfælles, at de ikke er voldsomt begejstrede for enkeltstarter. Dog har især Simon Yates vist tendenser til fremgang i kampen mod uret, mens Chavez tidligere har bevist, at han i topform kan køre så godt i bjergene, at det kan kompensere for hans mangler i tidskørsler. Til gengæld vil den første uge af Touren med brostensetape og masser af sidevind være frygtelig for columbianeren, hvorimod Adam Yates vil være bedre rustet hertil fysisk. Derfor giver det bedst mening, at sende Chavez til Giroen, der godt nok indeholder flere enkeltstartskilometer, men til gengæld generelt har en mere kuperet rute end Touren. Når man har valgt at splitte Yates-brødrene op, skyldes det to ting. For det første er det fordi, at Simon Yates trods alt er den stærkeste af holdets klassementsryttere på en enkeltstart. Derudover frygter man oven på sidste sæson, at Chavez igen møder op til sit store sæsonmål ude af form efter træning i hjemlandet. Derfor er det nødvendigt at have en gardering, og med især Giroens mængde af tidskørsel, er Simon Yates det bedste bud herpå.
Ugeetapeløbene vil blive fordelt mellem holdets tre kaptajner ud fra de planer der er lagt for grand tour-løbene. Dog plejer Chavez helst at ville forberede sig i Columbia op til en grand tour, hvorfor han formentlig kun vil køre Tirreno-Adriatico inden han stiller til start i Giroen. Yates-brødrene vil enten stille til start sammen i Paris-Nice eller fordele sig imellem dette løb og Tirreno. Derefter vil de formentlig dele sig ift. Catalonien og Baskerlandet med Adam til start i det førstnævnte løb og Simon i det sidstnævnte. Endelig vil Simon formentlig køre Tour of the Alps som opvarmning til Giroen, mens Adam vil stille til start i Romandiet og derefter et af opvarmningsløbene til Touren.
Konklusionen
Mitchelton har efterhånden potentialet til at være blandt de bedste hold på WorldTouren. Indkøbet af Trentin er på mange måder genialt, og hvis italieneren kan følge op på sidste sæsons resultater, kan han være den manglende brik, der løfter holdet det sidste stykke op i toppen af ranglisten. Det kræver dog, at holdets klassementsryttere genfinder deres positive udvikling fra før sidste sæson. Det gælder ikke mindst Chavez, der virkelig skylder efter en sæson, hvor en tur til hjemlandets træningsforhold og gode mad formentlig spolerede mulighederne for et stort grand tour-resultat. Netop derfor er jeg ikke helt overbevist om, at det bliver i år, at holdet stryger hele vejen til tops i år.
- Navn: Mitchelton-Scott
- Sponsorer: Mitchelton (australsk vinproducent) og Scott (schweizisk cykelproducent)
- Holdchef: Shayne Bannan
- Licens: Australsk
- Grundlagt: 2011 (på WorldTouren siden 2012)
- Antal WorldTour-mesterskaber: 0 (bedste placering: 5.plads i 2014 og 2016)
- Antal WorldTour-sejre: 15
- WorldTour-placering 2017: 7.plads
- Bud på placering 2018: 5.plads
Red Zone Blog 