For bare 2 år siden var det nu tidligere russiske hold tæt på WorldTour-mesterskabet. Sådan er det ikke mere. I år skal det nu schweiziske hold forsøge at arbejde sig tilbage, men det er højest tvivlsomt om truppen har formatet hertil.
Historien
Rygterne om et russisk indtog i cykelsporten havde sviret længe tilbage i 2008. Derfor var det ingen overraskelse, da det russiske cykelforbund i slutningen af året inviterede til et storstilet pressemøde, hvor man præsenterede det første professionelle russisk-baserede cykelhold, der fra 2009 skulle køre på den nyopstartede WorldTour. Det nye hold havde fra start af den russiske sportstøjsproducent Katusha som hovedsponsor, men derudover havde man også en tydelig støtte fra hele det russiske sportsmaskineri.
Fra første sæson var det klart, at Katusha var et hold, der ville være med blandt de største. Blandt holdets første store sejre var bl.a. Amstel Gold Race og en etapesejr i Touren til Sergei Ivanov samt en sejr i E3 Harelbecke til Filippo Pozzato. Året efter fik man tilgang af spanieren Joaquim Rodriguez, der var træt af at stå i skyggen af Alejandro Valverde på sit tidligere hold, og ”El Purito” skulle fremadrettet vise sig at blive holdets helt centrale omdrejningspunkt. Allerede i sin første sæson hos Katusha vandt han WorldTour-titlen for ryttere, hvilket bl.a. blev baseret på en sejr i Catalonien Rundt, en 2.plads i Fleche Wallone, en 3.plads og en etapesejr i Vueltaen samt en 7.plads og en etapesejr i Touren.
Rodriguez fortsatte sin imponerede kørsel i 2011 med en 4.plads i Giroen og flere flotte sekundære placeringer i de kuperede klassikere. I 2012 havde den lille spanier så sin bedste sæson i karrieren med en 2.plads i Giroen, en 3.plads i Vueltaen og sejre i både Lombardiet Rundt og Fleche Wallone. Kombineret med både hans og andre rytteres øvrige resultater gav det Katusha 2.pladsen på årets rangliste mens Rodriguez for anden gang i karrieren vandt den individuelle WorldTour. Alligevel var holdet tæt på at miste sin WorldTour-licens, da UCI mente, at holdets interne administrative procedure ikke levede op til kravene. Katusha ankede imidlertid kendelsen af sportsdomstolen CAS, der dømte til holdets fordel, og dermed gav dem retten til at fortsætte som WorldTour-hold.
2013-sæsonen blev endnu et stort år for Rodriguez, der genvandt Lombardiet, blev 2’er i Liege og San Sebastian samt fik en 3.plads i Touren og en 4.plads i Vueltaen. Hans sekundant Daniel Moreno vandt Fleche Wallone, og samtidig begyndte et nyt talent at røre på sig i form af norske Alexander Kristoff. Han skulle få sit helt store gennembrud året efter med sejre i Milano-Sanremo, Eschborn-Frankfurt og EuroEyes Cyclassics, hvilket kompenserede lidt for, at Rodriguez ikke levede helt op til de foregående sæsoner i 2014. I 2015 lod det så til, at alt foreløbigt toppede for holdet. Kristoff vandt Flandern Rundt samt opnåede en række andre flotte placeringer i klassikerne, Luca Paolini vandt Gent Wevelgem, Rodriguez vandt Baskerlandet Rundt, 2 etaper i Touren, blev nr. 2 i Vueltaen, nr. 3 i Liege og nr. 4 i Fleche Wallone mens Simon Spilak vandt Schweiz Rundt og blev hhv. nr. 3 og 2 i Paris-Nice og Romandiet Rundt. I sidstnævnte i øvrigt efter holdets nyeste russiske komet ved navn Ilnur Zakarin. Alt dette resulterede i, at Katusha ved årets afslutningen igen endte som 2’er på WorldTour-ranglisten.
De to seneste sæsoner har imidlertid været præget af en række interne konflikter og eksterne problemer, der har haft en meget negativ afsmitning på holdet. 2016 skulle have været det store afslutningsår for den nu 36-årige Rodriguez, der ville ende sin karriere ved OL i Rio. Hans resultater op til OL var imidlertid ikke på samme niveau som året før, og som konsekvens heraf, valgte holdledelsen at tilmelde Rodriguez til en række løb efter OL i håbet om, at han kunne køre yderligere point hjem til holdet. Det gjorde den lille spanier rasende. Han nægtede tydeligvis at gøre en helhjertet indsats i sine sidste løb, og efter sæsonen skiftede han officielt til Bahrain for at hjælpe det nye hold til en WorldTour-licens. Han er i dag fortsat tilknyttet Bahrain i en administrativ rolle. Samtidig kunne hverken Kristoff eller Spilak leve op til deres 2015-sæsonen, mens Zakarin styrtede ud af Giroen, da han ellers lå til en top 5-placering. Samtidig kom holdet under pres pga. de fortsatte afsløringer af systematisk doping i russisk sport, hvorfor man inden 2017 valgte at skifte den russiske licens ud med en schweizisk og tilføje den tyske shampoo-producent Alpecin som ny medsponsor. Disse træk løste dog ikke Kristoffs problemer, der fortsatte ind i 2017, hvor han igen ikke levede op til holdets forventninger. Det førte til et offentligt skænderi mellem nordmanden og holdledelsen om hans fysiske form, og det hele endte i en bitter skilsmisse ved sæsonens afslutning, hvor Kristoff skiftede til UAE-Emirates. På den positive side bekræftede Zakarin sin fortsatte udvikling med en 5.plads i Giroen og sit første grand tour-podium, da han blev nr. 3 i Vueltaen. Samtidig genfandt Spilak også noget af sin tidligere form med en ny sejr i Schweiz Rundt. Disse resultater kunne dog ikke skjule, at Katusha siden 2015 er gået fra en 2. til en 6. til 11.plads på WorldTour-ranglisten. Nu skal man så forsøge at kæmpe sig tilbage efter tabet af de to største profiler i holdets historie, der begge er endt med at forlade Katusha i vrede.
Klassikersæsonen
Da Kristoff og Rodriguez begge var en del af holdet, havde Katusha to af feltets bedste klassikerryttere, der til sammen gav holdet en stor chance i samtlige store 1-dagsløb på cykelkalenderen. Alene af den grund kan det undre, at man på så klodset en måde, har sagt farvel til begge ryttere. Rodruguez ville selvfølgelig være væk nu uanset hvad, men det samlede billede er alligevel et af et hold, der ikke forstår at pleje deres største navne. At man så heller ikke for alvor har kunnet tiltrække nye profiler som fuldgode erstatninger, gør kun situationen værre.
Tabet af Kristoff kommer især til at gøre ondt i brostensløbene. Den norske rytter havde præcis den kombination af styrke, teknik og hurtighed, der gjorde ham til en potentiel vinder af samtlige løb på det vanskelige underlag. Spørgsmålet er nu, hvem der skal løfte arven. Det mest oplagte bud er Tony Martin. Det tyske kraftværk, der mest er kendt for sine fantastiske enkeltstartsevner, har faktisk længe haft en ambition om at levere et stort resultat på brostenene, og tidligere præstationer som hjælperytter i f.eks. Paris-Roubaix tyder på, at han har den teknik, der skal til. Problemet for Martin er, at han formentlig er for tung til at kunne sidde med i de små stejle stigninger i de flamske løb, hvorfor han formentlig ikke vil kunne vinde et løb som Flandern Rundt og dem, der minder om. Da han samtidig heller ikke er specielt hurtig på stregen, kan han også kun vinde de fladere brostensløb, hvis han kommer afsted udefra. Hans største chance er derfor formentlig i Paris-Roubaix, som er det løb, der oftest kan vindes på ren styrke og teknik. Men dette er ikke nogen positiv udsigt for et hold, der har været vant til at være helt fremme i samtlige brostensklassikere. Som alternativ til Martin kan man formentlig sende den hurtige belgier Baptiste Planckaert med til de flade løb, men hvis ikke han hæver sit niveau betragteligt ift. sidste år, er det tvivlsomt hvorvidt han overhovedet vil være en faktor.
Hvis det ser svært ud på brostenene, ser det nærmest håbløst ud ift. Ardennerne. Katusha lykkedes med at lokke Nathan Haas, der havde et mindre gennembrud sidste år, væk fra Dimension Data. Den 28-årige australier passer rigtig godt til Amstel Gold Race, hvor han sidse år blev nr. 4, men han mangler formentlig udholdenheden til at kunne sidde med på de vanskeligere stigninger i Fleche Wallone og Liege-Bastogne-Liege. Det samme gør sig formentlig gældende for hollandske Maurits Lammertink. Derfor kan Katushas bedste bud i disse løb vise sig at være klassementskaptajnen Ilnur Zakarin, der dog mangler den eksplosivitet, der normalt er en forudsætning for at vinde disse løb.
I de øvrige klassikere er det også meget tvivlsomt, hvad holdet har af muligheder. Hvis holdets nyindkøbte sprinter Marcel Kittel vælger at give 1-dagsløbene mere opmærksomhed end han plejer, kan han selvfølgelig blive en faktor i de tyske sprinterløb Eschborn-Frankfurt og Euroeyes Cyclassics samt i London-Surrey Classic. Det kunne også være interessant at se ham endelig gøre et forsøg i Milano-Sanremo, men det er svært at forestille sig Kittel komme over stigningerne i finalen efter næsten 300 kilometer. Haas og Lammertink bør tilgengæld have en chance i løb som Strade Bianche, Bretagne Classic og de canadiske løb. I de hårdeste løb er det op til Zakarin, hvis holdet skal have succes, og selvom han mangler eksplosivitet, kan en sejr i Lombardiet ikke udelukkes.
Etapeløbssæsonen
Hvor det er højest tvivlsomt, hvordan Katusha vælger at angribe klassikersæsonen, er der ingen tvivl om, hvad målsætningen for etapeløbsprogrammet er. Ilnur Zakarin har efterhånden udviklet sig til at blive Ruslands største cykelnavn, og i år skal han endelig forsøge sig som kaptajn i verdens største cykelløb. Med sidste års flotte præstationer i Giroen og Vueltaen har den 28-årige Zakarin bevist, at han kan være med på allerhøjeste niveau. Nu er det op til Katusha at sammensætte truppen således, at den på bedst mulige måde kan understøtte Zakarin i hans kamp for en plads på podiet i Paris. Det kan blive en meget vanskelig opgave, da den meget tekniske første uge i årets Tour, bestemt ikke er russerens kop te.
Katushas klare og tydelige melding om, at Zakarin er Tour-prioritet nr. 1 har imidlertid allerede skabt problemer ift. holdets største nyerhvervelse i år. Da Kristoff både var holdets klassikerkaptajn og topsprinter, var det klart at Katusha ikke kunne lade være med i det mindste at finde en delvis erstatning. Derfor slog holdet til, da det stod klart, at Marcel Kittel ikke ønskede at fortsætte hos QuickStep, hvor hans position som topsprinter efterhånden var kommet under pres fra Fernando Gaviria. Kittel har over de senere år været verdens bedste sprinter, når man kigger på ren topfart. Når tyskeren er på toppen, er han en sand sejrsmaskine, hvilket hans 14 etapesejre i Touren siden 2013 er et tydeligt bevis på. Men med prioriteringen af Zakarin og kun plads til 8 ryttere på holdet, er det svært at se, hvordan der skal blive plads til Kittel, der ellers skiftede til Katusha med Tour-deltagelse som sit klare mål. Nu kan det være, at han i stedet må acceptere at blive sendt til Giroen. Her vil han selvfølgelig også have gode muligheder, men det er klart at det ikke er det, han selv ønsker. Hvis han alligevel får plads i Tour-truppen, skal han ikke regne med meget hjælp ift. spurterne, og så er spørgsmålet hvor gode hans chancer i realiteten er.
Pga. af usikkerheden omkring Kittel er det meget svært at sige, hvad holdets plan for de to mindre grand tours bliver. Hvis Kittel er til start i Giroen, bliver holdet her naturligvis bygget op omkring ham som sprinter. Er tyskeren ikke med, vil man formentlig give Baptiste Planckaert chancen på de flade etaper, og derudover forsøge sig med at jagte enkelte etapesejre. Zakarin kan vælge at køre Vueltaen i forlængelse af Touren, men da han satser på VM, vil hans Vuelta-deltagelse formentlig dreje sig om at komme i form og jagte etapesejre. Her kan man også vælge at give Planckaert chancen, og derudover igen sammensætte en trup med fokus på at jage etapesejre.
Planen for sæsonens øvrige etapeløb afhænger af Zakarins forberedelser til Touren. Det mest sandsynlige program er formentlig Tirreno-Adriatico, de spanske etapeløb, Romandiet Rundt (som han fik sit gennembrud i med sejren i 2015) og Criterium de Dauphine. Det betyder dog ikke, at Katusha er uden chancer i de øvrige ugeetapeløb. Efter et skidt 2016 begyndte Simon Spilak at ligne sig selv igen sidste år, og når han er i topform er han en af verdens bedste ugeetapeløbsryttere. Han vil formentlig satse på Paris-Nice, et af de spanske løb, Romandiet (sammen med Zakarin) og Schweiz Rundt.
Konklusionen
De seneste sæsoner har været hårde ved Katusha, der synes meget langt væk fra det hold, der i 2015 måske var det bedste i hele verden. Holdets spanske chef José Azevedo vil gøre alt for, at 2018-sæsonen ikke bliver endnu et skridt tilbage. Problemet er, at selvom Zakarin skulle gøre det godt i Touren, er det svært at se hvordan tabet af Kristoff ikke skal komme til at gøre rigtigt ondt ift. holdets mængde af point. Nordmanden var – formkrise eller ej – holdets mest vindende rytter sidste år. Med den sæsonplan der lægges op til, er det svært at se indkøbene Kittel og Haas udfylde dette tomrum.
- Navn: Team Katusha-Alpecin
- Sponsorer: Katusha (russisk sportstøjsproducent) og Alpecin (tysk shampooproducent)
- Holdchef: Jose Azevedo
- Licens: Schweizisk
- Grundlagt: 2009 (på WorldTouren siden 2009)
- Antal WorldTour-mesterskaber: 0 (bedste placering: 2.plads i 2012 og 2015)
- Antal WorldTour-sejre: 18
- WorldTour-placering 2017: 11.plads
- Bud på placering 2018: 13.plads
Red Zone Blog 