Det belgiske hold lever tilsyneladende fint med rollen som forvalter af talentudviklingen i hjemlandet. Så længe man levere på hjemmebanen og så skaber enkelte store resultater på de største scener, er det fint at være placeret lidt under top 10.
Historien
I 1985 gik det nationale belgiske lotteri (Lotto) ind i cykelsporten med det formål at skabe et professionelt hold, hvis primære formål skulle være at understøtte udviklingen af hjemlandets talenter. Dette er fortsat grundlaget for holdet, der har eksisteret uafbrudt siden, og hvis fulde navn i dag er Lotto-Soudal. Det er således det tredjeældste af de nuværende WorldTour-hold.
Pga. den grundlæggende aftale mellem holdet, dets hovedsponsor og det belgiske cykelforbund har Lotto-Soudal et meget fast koncept, som man hverken økonomisk eller forventningsmæssigt kan forvente, at holdet afviger fra. Det primære fokus er at sikre professionelle kontrakter til belgiske talenter, hvorfor langt størstedelen af holdets trup består af ryttere fra hjemlandet. Dette suppleres så med enkelte udenlandske ryttere, der kan bidrage til at holdet er konkurrencedygtigt i Belgiens mange 1-dagsklassikere og små etapeløb eller kan vinde etapesejre i grand tour-løbene.
Holdet begyndte for alvor at gøre opmærksom på sig selv i slutningen af 80’erne med Marc Seargent (holdets nuværende sportsdirektør) som en stor profil og senere i starten af 90’erne, da man introducerede den senere legende Johan Museeuw til resten af verden. I løbet af 90’erne kørte flere af årtiets største belgiske stjerner som Wilfred Nelissen, Frank Vandenbrouke, Peter Van Petegem og Rik Verbrugghe på holdet i kortere eller længere perioder, suppleret med udenlandske profiler som f.eks. Andrei Tchmil.
I 2002 overtog Lotto resterne af det lukkede Domo-Farm Frites-mandskab, hvilket bl.a. gav holdet tilgang af den australske sprinter Robbie McEwan. Han var frem til 2008 holdets største aktiv, og stod hvert år for at køre en række vigtige sejre hjem. Især i Touren var McEwan en stærk faktor med masser af etapesejre og et par sejre i pointkonkurrencen. Allerede inden McEwans farvel var en af hans landsmænd begyndt at gøre sig bemærket. Cadel Evans var kommet til holdet i 2005 og begyndte gradvist at køre med om topplaceringerne i sæsonens etapeløb. Da det kom til stykket blev det dog klart, at Lotto havde svært ved at omstille sig til rollen som etapeløbshold. I 2008 så Evans længe ud til at være et godt bud på vinderen af Touren, men med en langt mere samlet holdindsats lykkedes det danske Team Saxo Bank at sikre sejren til Carlos Sastre. Året efter kunne Evans ikke sidde med Contador og Schleck-brødrene, og den stolte australier, der ikke var tilfreds med holdets opbakning, valgte efter sæsonen at skifte til BMC, selvom han afsluttede året fint med en VM-titel.
Lotto havde imidlertid en ny stjerne klar, der ikke behøvede samme form for understøttelse for at nå sine mål. I 2009 var det lykkedes at hente Philippe Gilbert hjem, efter at belgieren, der havde startet karrieren hos FDJ, var begyndt at vinde løb. Han kvitterede allerede i sin første sæson med en sejr i Lombardiet Rundt, og året efter genvandt han det italienske monument samtidig med at han tog sin første sejr i Amstel Gold Race. De fleste forventede derfor, at Gilbert ville få en flot sæson i 2011, men få havde forventet det, der rent faktisk skete. Den belgiske puncheur gik fuldstændigt amok i sejre og vandt hele 18 cykelløb, herunder samtlige fire løb i de to uger med Ardenner-klassikere. Den store mængde sejre gjorde, at Gilbert endte med at vinde WorldTouren samlet det år, mens Lotto kunne fejre sit første (og til dato eneste) WorldTour-mesterskab. Imidlertid gjorde sejrsmængden også, at belgieren krævede en betragtelig lønforhøjelse, som holdet ikke havde mulighed for at betale. Derfor måtte man se guldfuglen flyve af sted til BMC efter sæsonen.
Siden da har Lottos primære fokus især været den tyske sprinter André Greipel, som man hentede til holdet i 2011, og som siden da har været en enormt stabil sejrsmaskine. Siden 2014 har Greipel dog været suppleret med franskmanden Tony Gallopin og det belgiske talent Tim Wellens, der begge i perioder har leveret store resultater i sæsonens mere kuperede løb og i klassementerne i ugeetapeløbene. Inden årets sæson har man imidlertid sagt farvel til Gallopin, der er rejst hjem til Frankrig og AG2R. Nu er det derfor op til Greipel og Wellens, der begge ikke havde den bedste sæson i 2017, at genfinde vindertakterne i samarbejdet med holdets store gruppe af spændende unge ryttere.
Klassikersæsonen
Som belgisk mandskab er det naturligt for Lotto-Soudal at skulle være markant tilstede i de mange klassikere, der køres i hjemlandet. Derfor har de sidste år været rigtigt hårde for holdet, der har været overraskende anonyme ift. tidligere. Det er formentlig årsagen til, at der er sket nogle markante udskiftninger i klassikertruppen til årets sæson, men det er alligevel tvivlsomt, hvorvidt det reelt øger holdets muligheder.
Lotto-Soudals bedste bud på et godt resultat i brostensløbene er den unge Tiesj Benoot. Selvom han blot er 23 år, har han allerede leveret flere store resultater i sin korte karriere. Det største er fortsat 5.pladsen i Flandern Rundt fra debutsæsonen 2015, men efter et lidt skuffende 2016, genfandt Benoot noget af melodien sidste år. Han mangler dog fortsat den helt store sejr, og med hans unge alder in mente er det spørgsmålet, om det fortsat er for tidligt for ham. Målt på talent og evner er han dog klart Lotto-Soudals stærkeste kort. Især hans holdbarhed og styrke på de små men stejle stigninger gør ham meget farlig ift. de kuperede brostensklassikere. Til gengæld mangler han lidt tyngde, hvilket er en del af forklaringen på en række uheld de seneste sæsoner, samt hans manglende resultater i Paris-Roubaix. Netop pga. den manglende fysik vil Benoot formentlig blive suppleret af holdets nyindkøb Jens Keukeleire. Den tidligere brostenskaptajn hos Orica, kommer nok aldrig til at vinde en klassiker, men han har både erfaringen og teknikken til at køre med om top 10-placeringerne. Han går dermed mere eller mindre ind og erstatter Jürgen Roelandts rolle i truppen, efter at sidstnævnte er skiftet til BMC. Keukeleire har dog ikke Roelandts hurtighed, hvorfor Lotto-Soudal også kan give en fri rolle til en rytter som Jens Debusschere, der er farlig på stregen og derfor har bedre muligheder i Gent-Wevelgem og lignende løb, hvis der kommer et større felt samlet. Andre Greipel kommer formentlig også til start i de fleste af brostensløbene, da den tyske sprinter er meget begejstret for disse. Han har leveret flere gode placeringer tidligere, og vil selvfølgelig kunne gøre sig i de flade løb, hvis han kan sidde med, men det er svært at forestille sig, at han en dag vinder Flandern Rundt eller Paris-Roubaix.
I Ardennerne skifter fokus til at handle om Tim Wellens. Den 26-årige belgier er som rytter skabt til de kuperede klassikere pga. hans eksplosive antrit, men af uforståelige årsager har Wellens indtil nu ikke haft held til at ramme topformen i de to afgørende uger af forårssæsonen. Det må dog kunne lade sig gøre for en af feltets mest talentfulde ryttere, og Lotto-Soudal tror i hvert fald på, at 2018 bliver året, hvor det sker. Wellens vil være ene-kaptajn med fuld opbakning i Fleche Wallone og Liege-Bastogne-Liege, hvor han nu er holdets eneste vinderbud efter tabet af Tony Gallopin. I Amstel Gold Race vil han dog formentlig få assistance fra Benoot, hvis evner på stigninger ikke er betinget af, om de er brostensbelagte.
Wellens og Benoot er også de centrale profiler, når det handler om sæsonens øvrige 1-dagsløb. Begge gjorde det godt i Strade Bianche sidste år, og grusvejsklassikeren er i virkeligheden som skabt til begge de to energiske belgiere. De har ligeledes gode chancer i de canadiske løb samt i Bretagne Classic. I Milano-Sanremo står og falder holdets muligheder med, om Greipel i år vælger at prioriterer løbet. Med tanke på hans flotte resultater i Flandern og Roubaix burde tyskeren sagtens kunne vinde det italienske monument, men de sidste par år har han valgt det fra af hensyn til forberedelsen til brostenene. Gør han det igen, er Debusschere det bedste bud, men hans muligheder for en sejr er nok begrænsede. I de hårdeste klassikere har holdet ikke nogen oplagte bud på en sejr.
Etapeløbssæsonen
Lotto-Soudal er et af de få hold på WorldTouren, der ikke har en top-klassementsrytter i deres trup. Sådan har det i bund og grund været siden Cadel Evans forlod holdet i frustration over dets manglende evne til at understøtte hans ambitioner. Det betyder, at Lotto-Soudal igen i år har én klar prioritet ift. årets grand tours: Andre Greipel skal vinde så mange etapesejre som muligt. ”Gorillaen” havde en af sine dårligste sæsoner i nyere tid sidste år, hvor han bl.a. for første gang i sin tid på holdet ikke vandt en etape i Touren, hvilket naturligt fik mange til at snakke om, hvorvidt tyskeren endelig havde ramt muren. Starten på årets sæson tyder imidlertid på, at 35-årige Greipel fortsat har den nødvendige fart i benene, og derfor er der intet i vejen for, at Lotto-Soudal endnu engang bygger både deres Tour- og Giro-trup op om, at Greipel skal spurte sig til sejre på de flade etaper.
Denne strategi kan sagtens give masser af succes, men den gør samtidig at Lotto-Soudal ikke får hentet mange WorldTour-point hjem, da disse primært hentes i det samlede klassement. Men som tidligere nævnt er det svært at pege på, hvor et sådan resultat skal komme fra. Derfor er holdets bedste bud på succes udover Greipel nok, at lade de øvrige ryttere i grand tour-trupperne jagte etapesejre via udbrud. I den sammenhæng er det værd at fremhæve belgieren Thomas De Gendt, der efterhånden har gjort etapejagt til lidt af en specialitet. Den 31-årige belgier har således vundet sejre i både Touren og Vueltaen over de sidste 2 år. Netop i Vueltaen kan man også overveje, at give Jens Debusschere chancen som sprinter, da Greipel formentlig springer den hårde spanske rundtur over. Hvis man endelig skal tale om en god klassementsplacering er Tiesj Benoot faktisk nok det bedste bud. Han blev en flot nr. 20 i sidste års Tour, men det er dog svært at se ham køre top 10 i en grand tour. Ikke mindst når man tænker på hans øvrige sæsonprogram.
Imidlertid kan Benoot sagtens komme i spil til ugeetapeløbene, hvor han tidligere har gjort det godt. Det samme gælder Tim Wellens, der også tidligere har vundet netop denne type af løb. De to belgiere vil formentlig fordele Paris-Nice, Tirreno-Adriatico, de to spanske løb, Romandiet Rundt og opvarmningsløbene til Touren i mellem sig med muligheden for at jagte etapesejre og muligvis køre med om en top 10-placering. Dog er der ingen af dem, der for alvor kan gøre sig imod de bedste etapeløbsryttere, hvorfor tabet af Gallopin og spanieren Rafael Valls Ferri formentlig svækker Lotto-Soudals muligheder for at score point i disse løb betydeligt. Det kunne til gengæld være interessant at se Wellens eller Benoot forsøge sig i Californien Rundt, der umiddelbart burde ligge fint til dem begge. Endelig har de to unge profiler gode muligheder i de mindre udfordrende efterårsetapeløb Polen Rundt og BinckBanck Tour. Wellens har tidligere vundet begge løb og vil igen være en oplagt vinderkandidat, hvis han stiller til start i et af dem.
Konklusionen
Lotto-Soudals historie, struktur og selvforståelse gør det helt naturligt, at holdet ikke har en ambition om, at skulle være det bedste af alle på WorldTouren. Så længe man ligger ca. midt i feltet er det fint. Problemet er, at hullerne efter Gallopin og Valls Ferri, der scorede godt med point i ugeetapeløbene, ikke er fyldt ud (medmindre et af holdets nye talenter leverer fra start af). Da man fortsat ikke gør sig i grand tour-klassementerne, vil det formentlig føre til et fald på ranglisten i år, også selvom Greipel skulle være tilbage i topform. Det kan blive et problem for det belgiske hold, der er i skarp konkurrence med landsmændene fra Quickstep om hjemlandets største talenter.
- Navn: Lotto-Soudal
- Sponsorer: Lotto (det nationale belgiske lotteri) og Soudal (belgisk kemikalieproducent)
- Holdchefer: Cees Pille & Marc Sergeant
- Licens: Belgisk
- Grundlagt: 1985 (på WorldTouren siden 2009)
- Antal WorldTour-mesterskaber: 1 (2011)
- Antal WorldTour-sejre: 14
- WorldTour-placering 2017: 13.plads
- Bud på placering 2018: 14.plads
Red Zone Blog 