Det kasakhstanske hold, der efterhånden har fået et markant dansk islæt, skal forsøge at rejse sig igen efter et år, der ikke kan betegnes som meget andet end en katastrofe. Spørgsmålet er, om truppen er stærk nok til det.
Historien
I 2006 eksploderede Operation Puerto i cykelverdenen med afsløringen af den spanske læge Fuentes’ systematiske bloddopingssamarbejde med flere af sportens topnavne. Mange hold og profiler blev ramt af denne skandale, men værst gik det udover spansk cyklings mest vindende hold gennem historien. Under den karismatiske men kontroversielle holdchef Manolo Saiz’ ledelse havde dette mandskab, der gennem det meste af dets eksistens havde været kendt som ONCE, hentet utallige sejre i grand tours og klassikere med profiler som Laurent Jalabert, Alex Zülle, Abraham Olano, Joseba Beloki og Roberto Heras. Nu stod man pludselig med i en håbløs situation, hvor Saiz var blevet anholdt, flere af holdets spanske profiler var implicerede og begge holdets to aktuelle hovedsponsorer Liberty Seguros og Würth trak sig med øjeblikkelig virkning.
Dette var især en katastrofe for Kasakhstans største cykelnavn Alexandre Vinokourov, der netop var skiftet til holdet inden 2006-sæsonen. Med udsigten til at stå uden hold rejste Vino hjem for at samle støtte til en økonomisk overtagelse af resterne af det spanske cykelimperium. Det lykkedes at samle en koalition af statsejede kasakhstanske virksomheder, der i fællesskab overtog sponsoratet og navngav holdet efter hjemlandets hovedstad. På den måde blev magten på holdet koncentreret omkring Vinokourov, der i efteråret kvitterede ved at vinde Vueltaen. Denne konstruktion, der er overlevet til i dag, har skullet vise sig at have afgørende betydning for holdet på godt og ondt.
Siden 2007 har Astana været med i toppen af cykelsporten, men det har på ingen måder altid været en dans på roser. Den første sæson var tæt på at blive holdets eneste, da Vinokourov, midt i en af sine bedste Tour-præstationer, blev smidt ud efter en positiv dopingprøve. Den store stjerne meddelte efterfølgende. at han ikke ønskede at fortsætte karrieren, men holdet fik en stor vitaminindsprøjtning, da det lykkedes at overtage resterne af det lukkede Discovery-hold, herunder Tour-vinderen Alberto Contador og sportsdirektør Johan Bruyneel. Det resulterede året efter i, at man gennem sportens nye spanske stjerne sikrede sig sejren i både Giroen og Vueltaen, men pga. ProTourens sammenbrud fik man ikke lov at stille til start i Touren som straf for Vinokourovs ulovligheder året før. Året efter var man dog tilbage i verdens hårdeste cykelløb med både Contador og den tilbagevendte Lance Armstrong. Denne kombination skulle dog vise sig at være sprængfarlig, da den endte med at splitte holdet imellem de gamle venner Bruyneel og Armstrong samt deres tidligere kolleger fra Discovery, og Contador samt holdets spanske ryttere. Contador vandt Touren, men der var en giftig stemning undervejs, der ikke blev bedre af, at Vinokourov pludselig vendte tilbage og gav sin støtte til spanieren. Den kasakhiske håndsretning afgjorde imidlertid magtkampen, hvorfor Bruyneel, Armstrong og deres støtter forlod holdet efter sæsonen og i stedet grundlagde Team RadioShack, mens Astana fortsatte som en kasakhisk-spansk alliance.
Alliancen mellem Vinokourov og Contador skulle dog vise sig at være uholdbar i længden, og efter 2010-sæsonen skrev spanieren kontrakt med Bjarne Riis og Team Saxo Bank. Dette førte over de næste par sæsoner til en gradvis erstatning af holdets spanske personale med et tilsvarende italiensk, der kulminerede med Vincenzo Nibalis tilgang inden 2013-sæsonen. Den nye kaptajn kvitterede omgående med en Giro-sejr og en 2.plads i Vueltaen, mens han året efter vandt karrierens første Tour-sejr. 2014 blev dog også året, hvor en ung ny italiener Fabio Aru fik sit gennembrud med en 3.plads i Giroen, og den nye stjernes popularitet skulle gradvis danne grundlag for en ny intern magtkamp. Aru tog det første stik i denne konflikt ved at vinde Vueltaen og bliver nr. 2 i Giroen i 2015, mens Nibali skuffede i sit Tour-forsvar. Året efter lykkedes det dog Nibali at vinde Giroen for 2.gang mens Aru floppede i sit første forsøg med Touren.
Imidlertid var forholdet mellem Nibali og Vinokourov, der efter at have afsluttet karrieren med et olympisk mesterskab i 2012 overtog rollen som enevældig holdchef, blevet så dårligt, at Giro-vinderen var fast besluttet på at søge væk. Derfor skiftede han inden sidste sæson til det nystartede Bahrain-hold, hvorfor alt så ud til at være lagt til rette for Aru som holdets nye kaptajn. Desværre skulle 2017-sæsonen vise sig, at blive et decideret ”annus horribilis” for Astana. Værst var selvfølgelig Michele Scarponis tragiske dødsfald efter en trafikulykke under en træningstur. Holdet var dog i det hele taget forfulgt af uheld med styrt og skader på afgørende tidspunkter til flere centrale ryttere som f.eks. Jakob Fuglsang og Miguel Angel Lopez. Den største sportslige bombe faldt dog i slutningen af sæsonen, da Aru valgte at takke nej til den ventede kontraktforlængelse og i stedet skiftede til konkurrenterne fra Emirates. Det skete nemlig så sent, at Astana ikke havde mulighed for at hente en fuldgod erstatning. Således står holdet nu for første gang i mange år uden et reelt bud på en grand tour-vinder her ved indgangen til 2018-sæsonen.
Klassikersæsonen
I Vinokourovs storhedstid som rytter var både han og Astana altid at finde blandt favoritterne i de fleste af de store klassikere. Sådan er det ikke længere. De senere års massive satsning på at bygge truppen op om de nu forhenværende kaptajner Nibali og Aru har haft den konsekvens, at man ikke samtidig har kunnet styrke en klassikertrup, der i forvejen ikke bugnede af talent. Derfor er Astana heller ikke i år blandt de største favoritter, når det drejer sig om 1-dagsløbene.
Holdet viste momentvis flaget i brosstensløbene sidste år. Det bedste resultat blev leveret af det kasakhiske talent Alexey Lutsenko, der blev nr. 3 i Dwars door Vlaanderen, og han vil formentlig blive en af holdets kaptajner i disse løb i år. Den 25-årige Lutsenko har helt sikkert råstyrken til at levere på det svære underlag. Da han samtidig er rimeligt hurtig, kan han under de rigtige omstændigheder køre et godt resultat hjem i en reduceret gruppe. Lutsenkos store problem er dog, at han er meget ustabil i sine præstationer, hvorfor Astana formentlig ikke vil satse på ham alene. Det kan give chancen til to af holdets danske profiler. Michael Valgren viste sidste år, at han sagtens kan køre på brossten med en 6.plads i E3, og han er måske endda stærkere end Lutsenko på de små hidsige belgiske stigninger i f.eks. Flandern Rundt. I de fladere løb som Gent-Wevelgem og Dwars burde nyindkøbte Magnus Cort have gode muligheder for at blande sig, da han både har den nødvendige fysik og samtidig er blandt WorldTourens hurtigste på stregen, hvis vi ser bort fra de rendyrkede sprintere.
Hvor brostensløbene trods alt gav håb om bedre tider fremadrettet, var der ikke meget at juble over ift. Ardenner-klassikerne sidste år, hvor Astana var fuldstændigt fraværende. Det har man til dels taget konsekvensen af ved at hente den 26-årige Davide Villella hos Cannondale. Villella har tidligere vist potentiale i de mere kuperede klassikere med en 4.plads i Lombardiet Rundt i 2016 som største resultat, men han mangler fortsat at levere et regulært gennembrud. Derfor er det meget usikkert, hvor store hans muligheder egentlig er. Problemet for holdet er, at det er meget begrænset, hvad de ellers har at satse på. Valgren er tidligere blevet nr. 2 i Amstel Gold Race, men det var nok mere held end et udtryk for hans egentlige styrke ift. Ardenner-løbene, og de to belgiske løb er uden tvivl for svære for ham. Derfor er det måske i virkeligheden holdets klassementsfolk, der har de største muligheder for et flot resultat. Der er dog ingen af dem, der er oplagte kandidater til en top 5-placering. Danske Jakob Fuglsang har uden tvivl fysikken og evnerne til at være med fremme, men han mangler helt klart den nødvendige eksplosivitet. Den har Miguel Angel Lopez til gengæld, men den unge columbianer har aldrig kørt i Ardennerne, og vil uden tvivl få det svært i den positionskamp, der altid foregår i disse løb.
I de øvrige klassikere er det også svært at pege på oplagte chancer for topresultater. Hvis Cort er på toppen, ligger Milano-Sanremo rigtig godt til ham pga. hans kombination af holdbarhed og hurtighed. I de øvrige sprinterklassikere vil han formentlig skulle dele kaptajnrollen med holdets unge italiener Riccardo Minali, der er en mere regulær sprinter. Lutsenko og Valgren kan måske være med på grusvejene i Strade Bianchi, og vil sammen med Villella også have muligheder i Bretagne Classic samt de canadiske løb. Villella har som sagt tidligere gjort det godt i Lombardiet, hvor han formentlig vil kunne få selskab af Fuglsang og/eller Lopez, hvis ruten er den rigtige.
Etapeløbssæsonen
Det kan ikke siges tydeligt nok, hvor stort tabet af Fabio Aru er. Med Nibalis farvel inden sidste sæson så det ud til, at Astanas hovedprioritet nu skulle være at sikre deres italienske kaptajn en Grand Tour-sejr i enten Touren eller Giroen. Nu står man i stedet i en situation, hvor holdets bedste klassementsryttere er hæderlige top 5-kandidater, men formentlig ikke har en chance for at køre med om sejren. Jakob Fuglsang og Miguel Angel Lopez har hver for sig både store kvaliteter og alvorlige mangler. Fuglsang er en bundsolid dieselmotor, der (medmindre han bliver ramt af uheldig) kører enormt stabilt og sjældent smider store mængder tid. Til gengæld mangler han den afgørende styrke, når de stærkeste klassementsryttere trykker til på de stejleste stigninger. Lopez har til gengæld netop den eksplosive styrke, som kan presse sportens etablerede navne, hvilket han viste flere eksempler på i sidste års Vuelta. Til gengæld har han meget svært ved at sidde i feltet i løbenes mere tekniske faser. Det har tidligere resulteret i nogle grimme styrt og lange skadespauser, der potentielt kunne have kostet columbianeren karrieren. Netop pga. deres klare styrker og svagheder, har ruternes sammensætning været meget afgørende for, hvilke Grand Tours de to ryttere er blevet udset til at prioritere. Det er endt med, at Fuglsang bliver kaptajn i Touren, hvis lange 1.uge med flade etaper (hvor en enkelt endda er med brossten) potentielt kan være gift for Lopez. Han skal til gengæld køre efter et topresultat i Giroen for første gang i karrieren.
Om nogen af de to skal køre Vueltaen er endnu uvist, men under normale omstændigheder, vil det være den af de tre Grand Tours, der passer bedst til Lopez pga. de mange afslutninger opad. Holdet har dog også andre muligheder ift. de store etapeløb end de to oplagte kaptajner. Esteren Tanel Kangert har i mange år været en meget loyal hjælper, men sidste år lignede han en mand, der var på vej til en top 10-placering i Giroen inden han røg ind i et rigtigt grimt styrt. Kangert har ikke kørt siden styrtet, men skulle han komme tilbage i samme form som sidste år, burde han få chancen for at køre klassement, hvis Fuglsang og Lopez prioriterer Vueltaen fra. En anden mulighed er også at satse på spurterne på de flade etaper. Riccardo Minali har endnu ikke kørt en kørt en grand tour, men hvis han viser fremgang, vil det være oplagt at give ham chancen på hjemmebane i Giroen. Magnus Cort har tidligere kørt flotte resultater hjem i Vueltaen, hvor de hurtigste sprintere ofte er fraværende pga. de få oplagte muligheder.
Ugeetapeløbene vil formentlig blive fordelt imellem Fuglsang og Lopez ift. deres øvrige sæsonplaner. Danskeren har en forkærlighed for Paris-Nice og vil formentlig også prioritere et af de spanske løb. Han har desuden meldt ud, at han i år gerne vil køre Schweiz Rundt op til Touren pga. den længere pause mellem de to løb. Lopez vil derfor formentlig blive sendt til Tirreno-Adriatico og derefter kører Tour of the Alps som optakt til Giroen. Derudover er det igen en mulighed at Kangert får chancen i et løb, hvor de to kaptajner ikke er til start, hvis han er klar til det.
Konklusionen
Med tabet af Aru er det naturligt, at ambitionsniveauet for sæsonen må sænkes. Selvom det utvivlsomt gør ondt på Vinokourov, så er en sejr i en grand tour nu usandsynlig, og hvis man kan opnå en podieplacering i et af de tre store løb må det faktisk betragtes som en sejr. Det er dog her, at den største chance for succes er, da klassikertruppen formentlig ikke er stærk nok til at levere et topresultat, og sprinterne ikke er stabile nok til at køre store mængder etapesejre hjem. Derfor bliver det nok endnu en sæson i den tunge ende af WorldTouren for det kasakhstanske mandskab.
- Navn: Astana Pro Team
- Sponsorer: En koalition af statsejede kasakhstanske virksomheder (Samruk-Kazyna)
- Holdchef: Alexandre Vinokourov
- Licens: Kasakhstansk
- Grundlagt: 2007 (på WorldTouren siden 2009)
- Antal WorldTour-mesterskaber: 1 (2009)
- Antal WorldTour-sejre: 14
- WorldTour-placering 2017: 15.plads
- Bud på placering 2018: 15.plads
Red Zone Blog 