NFL: Sæsonanalyse 1.1 – AFC herfra

nfl

Vi er en tredjedel inde i NFL-sæsonen, og det er på tide at tage et blik på, hvordan det egentlig ser ud, når vi fokuserer på slutspilspladserne og chancerne for de forskellige hold. Konceptet er, at jeg, ud fra hvad jeg har set indtil nu, kommer med mit bud på holdenes sæson herfra. Afslutningsvis kommer jeg med mit aktuelle bud på, hvem der vinder divisionerne, hvem der får wild cards og hvem jeg ser som outsidere (In the hunt). Vi starter med AFC, hvor stillingen i de fire divisioner pt. ser således ud:

AFC East

1. New England Patriots (4-2)

2. Buffalo Bills (3-2)

3. Miami Dolphins (3-2)

4. New York Jets (3-3)

AFC North

1. Pittsburgh Steelers (4-2)

2. Baltimore Ravens (3-3)

3. Cincinatti Bengals (2-3)

4. Cleveland Browns (0-6)

AFC South

1. Jacksonville Jaguars (3-3)

2. Houston Texans (3-3)

3. Tennessee Titans (3-3)

4. Indianapolits Colts (2-4)

AFC West

1. Kansas City Chiefs (5-1)

2. Denver Broncos (3-2)

3. Los Angeles Chargers (2-4)

4. Oakland Raiders (2-4)

AFC-East

I East er Patriots som ventet på toppen. Jeg ser dem fortsat som klare favoritter til divisionstitlen, selvom jeg ikke har dem som klare mesterskabsfavoritter længere. På trods af deres tydelige problemer på forsvaret og o-line, har Brady vist at han kan bære holdet, og de har den mest komplette trup af de fire hold. Jeg vil dog ikke afvise, at Bills eller Dolphins kan komme i spil til et wild card, men det kræver for begges vedkommende at de får løftet angrebets niveau. Her har jeg pt. nok størst fidus til Dolphins, da Bills fortsat har svært ved at vinde de kampe de skal, og at Dolphins primære offensive våben Jay Ajayi har været mere effektiv end Bills tilsvarende LeSean McCoy. Jets’ upåragtede spillertrup har imponeret, men har også haft fordel af et let kampprogram. Jeg tror fortsat, at de får det svært i længden.

AFCnorth

I North tog Steelers føringen, da de besejrede de ellers ubesejrede Chiefs, og selvom jeg pt. har svært ved at se dem som mesterskabskandidater, ser jeg dem fortsat som divisionsfavoritter. Det kræver dog, at forsvaret fastholder de gode takter fra især Chiefs-kampen, og at Bell & Brown bliver ved med at levere, for Big Ben kan tydeligvis ikke vinde for dem i år. Jeg vil dog ikke helt afskrive Bengals endnu, hvis de kan bygge videre på de gode takter fra deres seneste tre kampe. Hvis Dalton bliver ved med at kunne få bolden i Greens hænder, og forsvaret kan holde modstanderens pointtal lavt, kan de muligvis udfordre Steelers, og de har i hvert fald chancen for et wild card. Ravens virker totalt ustabile, og deres forsvar har skuffet mig stort. Jeg tror ikke på, at de i længden kan følge med. Browns er i gang med en klassisk nedtur, som vi har set næsten værd sæson for dem siden de genopstod i 1999. De har allerede udspillet deres rolle og bør i stedet ikke frem mod næste år.

afcsouth

South er NFL’s tætteste division, og det er svært at udpege en egentlig favorit. Når jeg fortsat tror mest på Titans, skyldes det, at de fortsat har de fleste af deres store profiler skadesfri. Derudover tror jeg på, at Mariota kun bliver bedre sæsonen igennem, når han bliver helt klar igen. Hans sidste drive mod Colts viste i hvert fald, at han kan afgøre kampe for holdet. Jeg er dybt imponeret over DeShaun Watson og hans indsats i Texans’ angreb. Jeg tror dog, at det vil blive sværere for rookien sæsonen igennem, når ligaens forsvar gradvist indstiller sig på ham. Samtidig kommer de mange skader på forsvaret til at koste. Jaguars spiller som dag og nat, og deres quarterback er ikke i stand til at vinde kampe for dem. Derfor tror jeg ikke på, at de kan stå distancen. Colts har spændende profiler på begge sider af bolden, men har samtidig bekræftet mig i deres klare mangler. Deres sejre er også kommet mod ligaens to svageste hold, så jeg tror ikke på dem som reel konkurrent til divisionens øvrige hold.

AFC-West

I West er Chiefs klart i front og der tror jeg, at de bliver resten af sæsonen. De har været ligaens stærkeste hold indtil nu, har et meget potent angreb og virker i hele taget som et meget velafbalanceret hold. Til gengæld er jeg oprigtigt skuffet over resten af divisionen, og jeg er pt. ikke sikker på, om nogen af de øvrige hold vil nå slutspillet. Broncos har et godt forsvar, men de har haft nogle alvorlige udfald mod både løb og kast. Især mangler jeg at se profilen Von Miller træde i karakter. Løfter defensiven sit bundniveau, tror jeg dog de har en chance, da angrebet har vist at de kan hjælpe til, når de ikke skal bære sejren hjem. Chargers er lige så stille kommet i gang, men med fire nederlag allerede, skader på forsvar og o-line, samt en shaky Philip Rivers har jeg svært ved at se dem som slutspilskandidater. Raiders har været sæsonens største skuffelse indtil nu, hvor det eksplosive angreb fra sidste år har været fuldstændig forsvundet. Som konsekvens heraf har de bl.a. allerede tabt to kampe internt i divisionen, og deres forsvar har ikke rutinen til at bære holdet. Derfor er der meget lang vej igen, hvis de skal kunne drømme om kampe i januar.

AFC Slutspilsbud 1:

Divisionsvindere: Patriots, Steelers, Titans og Chiefs

Wild Cards: Dolphins og Bengals

In the hunt: Bills, Texans og Broncos

Skriv en kommentar