Så kom der for alvor gang i NFL. Ikke bare pga. de massive demonstrationer mod præsident Trumps udtalelser om spillernes protester mod diskrimination, men også pga. en række tætte kampe og resultater, der gik den modsatte vej af, hvad man ville forvente. Det er netop det, der gør NFL så fantastisk rent sportsligt: Alt kan ske. Derudover var det også stærkt at se den massive enhed blandt spillere, trænere og ejere, der ikke ville finde sig i, at deres idiot af en præsident forsøgte at splitte dem. Måske har brøleaben for en gangs skyld forregnet sig ift. hvem han kan tillade sig at lægge sig ud med.
De mange overraskende resultater gjorde, at der nu allerede kun er 2 hold tilbage der er ubesejrede. I den anden ende af ligaen er det 5 hold tilbage, der endnu ikke har vundet. 3.runde var dog først og fremmest et udtryk for, at ligaen måske er tættere i år, end det har været tilfældet de forrige sæsoner. Derfor bliver det også så meget sværere at skulle komme med en troværdig vurdering af, hvor holdene ligger ift. hinanden.
Anyway, så kommer jeg her med min PowerRank efter spiluge 3:

1. Atlanta Falcons (=) (3-0)
– De bedste hold vinder også, når det bliver svært, og det var det, der lykkedes for Falcons’ i søndags, selvom de måske fik lidt hjælp udefra. Angrebet var effektivt på trods af Ryans tre inteceptions (hvor to af dem ikke var hans skyld), og især RB-duoen Freeman & Coleman leverede varen. Super Bowl-hangover er en by i Rusland for Falcons.

2. Kansas City Chiefs (+1) (3-0)
– Ikke alt var godt i divisionsopgøret mod Chargers. I sidste ende hev Chiefs dog sejren hjem, igen takket være en stor præstation af Kareem Hunt. Forsvaret beviste samtidig, hvor gode de er til at tage bolden fra modstanderen. Nu fører de AFC West alene.

3. New England Patriots (-1) (2-1)
– [Indsæt sætning om Tom Brady, 5 TD’s og hvor fantastisk den mand er]. Men vi bliver nød til at tale om det forsvar. Det har lukket flere point ind end alle andre indtil videre, og mod et Texans-hold anført af en rookie-quarterback, var det tæt på at koste sejren. Det kan blive meget dyrt senere på sæsonen.

4. Green Bay Packers (+1) (2-1)
– Igen: De bedste hold vinder også, når det er svært. Rodgers leverede endnu engang, da det gjalt, og fandt måske et nyt våben i Geronimo Allison. Derudover skal man huske, hvor mange skader holdet pt. er ramt af. Når især den offensive linje får sine profiler tilbage, bør Packers tage et spillemæssigt skridt fremad.

5. Tennessee Titans (+2) (2-1)
– Titans har i deres version af old school-football fundet en vej til succes. Modstanderens forsvar bliver i 1.halveg gennembanket af RB-duoen Murray & Henry, mens defensiven holder tæt. I 2.halveg bliver modstanderen så kørt over, når de efterhånden bliver for trætte til at holde løbet nede. Derudover bidrager Mariota også solidt med kast og løb. Jeg er vild med det.

6. Pittsburgh Steelers (-2) (2-1)
– Svaghedstegnene fra uge 1 og 2 slog virkelig igennem her i uge 3, hvor et hjemmebane-styrket Bears-hold ikke kunne holdes nede. Profilerne (Antonio Brown undtaget) levere simpelthen ikke det man kan forvente af dem, hverken offensivt eller defensivt. Jeg begynder at komme i tvivl om deres Super Bowl-potentiale.

7. Oakland Raiders (-1) (2-1)
– Den eneste grund til, at de ikke ryger længere ned, er deres præstationer fra de to første uger og resultaterne for de hold, der ligger under dem. For hvor var det dog en uinspireret og skuffende præstation. Forhåbentlig var det bare et enkeltstående udfald fra angrebet. De får chancen for at be- eller afkræfte dette mod Broncos-forsvaret på søndag.

8. Seattle Seahawks (=) (1-2)
– Søndagens præstation mod Titans var faktisk Seahawks bedste i år. Russell Wilson fandt noget af det, der gør at han kan løfte sit hold på trods af den svage o-line. Desværre havde forsvaret en offday og det kostede. De bliver hvor de år indtil videre, men prime-time kampen på søndag mod Colts skal vindes.

9. Detroit Lions (+2) (2-1)
– Et tvivlsomt dommerkald endte med at koste Lions sejren i søndags. Når skuffelsen herover har lagt sig, skal man huske på, at Detroit-mandskabet spillede næsten lige op med et af ligaens bedste mandskaber, og dermed beviste at de kan stå distancen. Nu venter en meget spændende divisionskamp mod Vikings.

10. Dallas Cowboys (+4) (2-1)
– Efter udfaldet mod Broncos var Cowboys tilbage, og Prescott fik igen lukket munden på et par kritikere, da han denne gang leverede de afgørende spil og ikke virkede helt så afhængig af Elliot. Desuden har man tilsyneladende endelig fundet sin nye pass rush-anfører i Demarcus Lawrence.

11. Minnesota Vikings (+4) (2-1)
– Ok, jeg er solgt. I hvert fald ift. Pat Shurmurs evner som offensiv koordinator. Når man kan få så meget ud af Case Keenum (aka ligaens mest ineffektive quarterback), så er man en god angrebstræner. Packers skal passe på, for to af deres divisionsrivaler ser ikke ud til at lægge sig ned frivilligt i år.

12. Washington Redskins (+6) (2-1)
– Så begynder de rødklædte fra hovedstaden at røre på sig. Mod Raiders leverede forsvaret et pres mod en af ligaens bedste o-lines, der kom til at gøre rigtig ondt på Carr og Co. Kaptajn Kirk så samtidig ud til at klikke med sin nye receivergruppe, der ellers var uden favoritmålet Jordan Reed. Redskins har nu besejret et tophold og er helt med i NFC East.

13. Philadelphia Eagles (+4) (2-1)
– I overtiden reddede kicker Jake Elliot sit hold fra at sætte en ellers overbevisende føring over styr, hvorfor man nu har to vigtige sejre internt i divisionen. Jeg vil dog gerne anerkende, at Eagles indtil videre har leveret langt mere end jeg forventede. I weekenden løb de dog ind i et par alvorlige skader, og den svage bagkæde er fortsat et stort problem. Derfor rykker de ikke mere op.

14. Carolina Panthers (-5) (2-1)
– Fy for en skefuld. Måske har jeg været lidt for optimistisk på Panthers’ vegne. Cam Newton ser virkelig ud til fuldstændig at have mistet grebet om det spil, han dominerede fuldstændig for to år siden. Samtidig blev forsvaret kørt over af Drew Brees. På søndag skal de forsøge sig igen. Mod Tom Brady. Av!

15. Denver Broncos (-1) (2-1)
– Når man har en ung quarterback er der altid risiko for udfald. Især når man møder gode forsvar, og sådan et har Bills. Nu gælder det om for cheftræner Vance Joseph og co. at få sat holdet op til den vigtige hjemmekamp mod Raiders på søndag. Her vil resultatet få afgørende betydning for holdets slutspilschancer.

16. Baltimore Ravens (-6) (2-1)
– Om det var jet-lag ved jeg ikke, men Ravens var tilsyneladende slet ikke klar, da de løb på banen i London. Joe Flacco og angrebet lagde billet ind på titlen som ligaens svageste offensiv. Samtidig var de gode defensive takter forsvundet, da forsvaret blev pryglet. Af Jaguars kasteangreb anført af Blake Bortles(!) (Alene det at skrive den sætning virker surrealistisk).

17. Miami Dolphins (-5) (1-1)
– Så fik vi vist alle sammen set, hvad der er opskriften på at slå Dolphins. Bare hold Jay Ajayi ude af kampen, så har Cutler og receiverne tilsyneladende intet at komme med. Hvis de ikke engang kan slå Jets, så kan de glemme alt om slutspil. Nu får de heldigvis forsvarsveteranen Lawrence Timmons tilbage i næste uge. Ham får de brug for mod i London mod Saints.

18. Arizona Cardinals (-2) (1-2)
– Faktisk spillede mine røde fugle deres bedste kamp indtil nu. Fitzgerald og Palmer fik i hvert fald begge bevist at de stadig har, hvad der skal til. Det hjælper bare ikke, når o-linen tilsyneladende er så svag, at løbeangrebet bliver ikke-eksisterende og den aldrende Palmer konstant får tæsk.

19. Houston Texans (=) (1-2)
– Texans får lov at blive liggende, da jeg i den grad tager hatten af for deres indsats på udebane mod Patriots. DeShaun Watson har meget at lære, men han formår allerede nu at hjælpe sit hold i afgørende situationer. På forsvaret er Clowney og Mercilus ved at træde i karakter. AFC South er fortsat helt åben.

20. New Orleans Saints (+3) (1-2)
– Hvor var det rart at se Drew Brees ligne sig og orkestrere det ene flotte spil efter det andet. Saints skulle vinde, og med sejren fik de sikret, at de fortsat er helt med. Nu venter en tur til London, hvor man skal møde et Dolphins-hold, der så meget tandløst ud i denne uge. Brees & Co. har gode muligheder for at fortsætte, hvor de slap i denne uge.

21. Tampa Bay Buccaneers (-1) (1-1)
– Præcis som ventet er der fortsat et stort spørgsmålstegn ved Buccaneers stabilitet på angrebet. Winston er indtil videre en ”boom-eller-bust” quarterback, og i denne uge var det mere bust end boom. Det gør det dog ikke nemmere, at forsvaret allerede er hårdt ramt af skader.

22. Jacksonville Jaguars (+3) (2-1)
– Måske skulle de bare flytte til London. Blake Bortles lignede i hvert en helt anden spiller efter flyveturen over Atlanten og kastede 4 TD’s. Samtidig vente forsvaret tilbage til niveauet fra spiluge 1 med 2 sacks og 3 turnovers. Spørgsmålet er, om de kan tage niveauet med tilbage til USA.

23. Buffalo Bills (+3) (2-1)
– Den nye cheftræner Sean McDermott har tydeligvis helt styr på den defensive side af holdet, der faktisk ser ud til at kunne være med blandt de bedste i år. I søndags spillede Tyrod Taylor så pludselig en brandkamp, hvilket sikrede sejren over Broncos. Jeg er dog fortsat meget i tvivl om, hvad deres niveau egentlig er.

24. Los Angeles Rams (+3) (2-1)
– Nu siger jeg lige noget: Rams kan muligvis vinde NFC West i år. Indtil videre lader det i hvert fald til, at holdets angreb er det bedste i divisionen med Todd Gurley, der har genfundet sit 2015-niveau, og Jared Goff, der har fundet ind i en rigtig solid rytme med sit receiverkorps. På søndag venter dog lidt af en udfordring mod Cowboys.

25. Cincinatti Bengals (-2) (0-3)
– Nogle gange er det utroligt, hvad en udskiftning af en offensiv koordinator kan gøre. Pludselig lignede Andy Dalton & co. igen til dels det angreb, der faktisk kan producere fremdrift mod de fleste hold i ligaen. Det endte dog alligevel med et nederlag til Packers. På søndag er en sejr over divisions-rivalerne Browns et krav.

26. Chicago Bears (+2) (1-2)
– Soldier Field er tilsyneladende en ret skræmmende hjemmebane. Bears virker i hvert fald markant mere giftige hjemme end ude. Sejren over Steelers var velfortjent, men selvom forsvaret og løbeangrebet steppede op, så kan de fortsat ikke vinde i længden med Mike Glennon som quarterback.

27. Los Angeles Charges (-5) (0-3)
– Har Philip Rivers ramt muren? Jeg håber det ikke, men de tre interceptions mod Chiefs var ikke noget kønt syn. Samtidig har løbeangrebet også voldsomme problemer pga. Melvin Gordons skader og upålidelighed. Forsvaret viser dog fortsat gode takter, og Younghoe Koo brændte ingen point i denne uge.

28. New York Giants (-7) (0-3)
– Jeg beklager Giants-fans, men I får en rigtig træls sæson. Jeres o-line er den eneste i ligaen der kan konkurrrere med Seahawks om at være dårligst, og når man ikke har en mobil quarterback eller en stjerne-RB, så kan lidt Eli Manning-magi ikke redde jer. I er nu 0-2 i en division, hvor alle andre hold er 2-1.

29. Indianapolis Colts (+1) (1-2)
– Jacoby Brissett fortsatte de gode takter fra kampen mod Cardinals, og fandt tilsyneladende ind i en god rytme med T.Y. Hilton, hvilket kan blive afgørende indtil at Luck er tilbage. Man kan dog ikke rykke mere op ad listen, når sejren kommer mod Browns (Sorry).

30. New York Jets (+2) (1-2)
– Er oprigtigt overrasket over, at der ikke skulle gå mere end 3 uger førend at Jets fik årets første sejr. Den må imidlertid siges at være velfortjent, da de grønklædte spillere var klart det bedste hold på banen i søndags. Jeg er oprigtigt i tvivl om, hvilket NY-hold, der er det bedste pt.

31. San Francisco 49ers (=) (0-3)
– De bliver på næstsidstepladsen i denne uge, men jeg skal være ærlig og sige, at jeg var meget imponeret over deres offensive præstation mod Rams. Mod et hæderligt forsvar viste Kyle Shanahan at han er i stand til at skabe fremdrift med spillere, der ikke er toppen af poppen. Cardinals skal ikke undervurdere dem på søndag.

32. Cleveland Browns (-2) (0-3)
– Efter i søndags må jeg desværre erkende, at Browns pt. fortsat er det svagest hold i NFL. Kampen blev kun tættere til sidst, fordi Colts slappede af. Der er fortsat lang vej igen for holdet, der kun har været i slutspillet en gang siden genaktivering i 1999.
