NFL: Football-forudsigelser – Spiluge 3

nfl

Så er vi nået til 3.runde af NFL-grundspillet, som i dag begynder allerede kl. 15.30, da Ravens og Jaguars spiller årets første London-kamp på Wembley. Runden indledtes torsdag med en meget underholdene kamp mellem NFC West-rivalerne Rams og 49ers. En offensiv fest endte med en 41-39 til Rams, der dermed indtil videre føre deres division inden dagens kampe.

Der er igen ingen hold, der holder fri i denne uge, så der skal endnu engang spilles 15 kampe henover i dag og i morgen. I sidste uge ramte jeg 12 ud af 15 rigtige. Nu må jeg se, om jeg kan gøre det efter i denne uge. Her kommer mine bud.

Jacksonville Jaguars vs. Baltimore Ravens (i London)

– I sidste uge beviste Blake Bortles endnu engang, at han spidskompetence som quarterback er smide bolden væk. På den baggrund må det nærmest være et mareridtsscenarie at skulle møde Ravens’ brandvarme forsvar

Vinder: Ravens

Buffalo Bills vs. Denver Broncos

– Bills-forsvaret har vist gode kvaliteter i år, men angrebet har som ventet været fuldstændig uden bid. Derfor virker det som en umulig opgave, at skulle producere point mod Broncos, der har fået en fantastisk start.

Vinder: Broncos

Carolina Panthers vs. New Orleans Saints

– Divisions-opgør er altid underholdende, og her får vi kamp, der formentlig bliver afgjort af duellen mellem Saints’ angreb og Panthers’ forsvar. Her tror jeg, at Luke Kuechly & co. får sat Drew Brees og hans receivere på plads

Vinder: Panthers

Chicago Bears vs. Pittsburgh Steelers

Steelers har ikke virket så imponerende indtil videre som ventet, men Bears virker bare ikke som et hold, der har evnerne til at kunne presse det stjernespækkede Pittsburgh-hold

Vinder: Steelers

Detroit Lions vs. Atlanta Falcons

Den mest spændende kamp i det tidlige tidsrum denne uge. Lions har fået en kanonstart, men nu vil de for alvor blive testet af Matt Ryan og Falcons’ angreb. At rookien Jarrad Davis er ude med hjernerystelse kan blive den afgørende faktor her.

Vinder: Falcons

Indianapolis Colts vs. Cleveland Browns

– Det er tidligt på sæsonen at tale om den slags, men her er nok tale om et godt gammeldags bundopgør. Den er svær at kalde, men jeg tror at Hue Jackson får sat sine tropper ordentligt op til at tage sæsonens første sejr.

Vinder: Browns

Minnesota Vikings vs. Tampa Bay Buccaneers

– I sidste uge kaldte jeg en Vikings-sejr, da jeg ikke havde opdaget at Sam Bradford ikke spillede. Den fejl begår jeg ikke to uger i træk

Vinder: Buccaneers

New England Patriots vs. Houston Texans

– Texans forsvaret kom i gang i sidste uge, men det samme gjorde Tom Brady. Desuden har rookie-quarterbacks en rigtig dårlig statistik mod Patriots under Bil Belichick (ingen sejre overhoved!).

Vinder: Patriots

New York Jets vs. Miami Dolphins

– Dolphins har fortsat potentialet til at nå slutspillet efter min mening. Det kræver dog som minimum at de vinder deres kampe mod deres divisions dårligste hold

Vinder: Dolphins

Philadelphia Eagles vs. New York Giants

– Giants o-line har ladet Eli Manning slagte i de to første uger mod forsvar, der på papiret ikke er NFL’s mest skræmmende. Nu venter Eagles’ giftige pass rush anført af Fletcher Cox. Det kan blive en rigtig grim omgang

Vinder: Eagles

Tennessee Titans vs. Seattle Seahawks

– Et rigtigt interessant opgør. Titans fik sat gang i deres løbeangreb i sidste uge med Derrick Henry som den nye profil. De har samtidig et lidt undervurderet pass rush, der kan gøre livet rigtigt surt for Russell Wilson. Der kan vente en lille overraskelse her

Vinder: Titans

Green Bay Packers vs. Cincinatti Bengals

– Uanset hvor mange skader Packers har, er det for intet at regne ift. de problemer Bengals har på angrebet, hvor man ikke har scoret et touchdown i sæsonens to første kampe.

Vinder: Packers

Los Angeles Chargers vs. Kansas City Chiefs

– Endnu et divisionsopgør. Chargers er klart det bedste af de hold, der ikke har vundet. Alligevel er de det svageste hold i den voldsomt stærke AFC West, og de kan ikke matche Chiefs nye superduo Hunt & Smith.

Vinder: Chiefs

Washington Redskins vs. Oakland Raiders

– Raiders’ angreb har levet op til forventningerne indtil videre, og der er ingen grund til at tro, at Derek Carr & Co. ikke fortsætter bombardementet af modstanderens forsvar i denne uge (sorry Redskins-fans)

Vinder: Raiders

Arizona Cardinals vs. Dallas Cowboys

– Cowboys må være hævntørstige efter den ydmygelse de blev udsat for mod Broncos i sidste uge. Samtidig var Cardinals alt andet end imponerende mod bundholdet Colts, selvom man i sidste ende fik hevet en kneben sejr hjem

Vinder: Cowboys

Skriv en kommentar