NFL: Peters PowerRank – Spiluge 1

Peters PowerRank – Spiluge 1

Så kom vi igennem årets første spiluge af NFL-sæsonen 2017. Som sædvanlig bød den på flere spændende kampe med en del forventlige resultater blandet med et par gedigne overraskelser. Ud af mine bud på de 15 kampe i weekenden, ramte jeg rigtigt på 10, så det er sådan set en fin start som forudsiger af NFL-kampe.

Med runden afsluttet er det tid til at opdatere PowerRanken. Jeg har gennem sæsonen tænkt mig at gøre dette ud fra en helhedsopfattelse, hvor jeg ikke vil lade holdene springe alt for meget pga. enkelte resultater. Derfor er der måske nogle hold, der ikke er rykket nok op og ned ift. sidste uge, men jeg vil gerne have lidt flere kampe med i mine overvejelser inden jeg vurdere om 1.rundes resultater var udtryk for blot et enkeltstående tilfælde eller en del af en større tendens.

Med disse overvejelser kommer her den opdaterede PowerRank efter spiluge 1:

packers

1. Green Bay Packers (+3)

– Lad det være sagt med det samme: Ikke alt var perfekt i Packers første sejr. Men mod en på papiret svær modstander leverede Rodgers varen, Montgomery lignede en startende running back og forsvaret stod godt. Eneste problem var den offensive linje, der ikke så alt for skarp ud. Men Packers var klart den af Super Bowl-kandidaterne, der leverede den bedste præstation.

Patriots

2. New England Patriots (-1)

– Måske var nederlaget ikke så stor en overraskelse som mange vil gøre det til. Men det er helt klart, at vi er mange, der har undervurderet betydningen af folk som Edelman og Ninkovich. Nu er Hightower og Amendola også skadede, mens Brady og Cooks ikke har fundet hinanden og Gronk var fuldstændig væk. Bliver spændende at se om tendenserne fortsætter mod Saints i uge 2.

falcons

3. Atlanta Falcons (-1)

– Selvom de vandt, så var det absolut ikke imponerende. De bange anelser fra sæsonoptakten omkring angrebet blev delvist bekræftet, selvom Ryan i sidste ende leverede det nødvendige. Især løbeangrebet virkede tandløst. Forsvaret viste heller ikke rigtigt noget nyt ift. sidste år. Der skal strammes op, hvis Falcons skal gøre sig forhåbninger om noget a la sidste år.

Steelers-Facebook-Cover

4. Pittsburgh Steelers (-1)

– Når man er potentiel Super Bowl-kandidat, så skal man være mere suveræn overfor Browns end det var tilfældet i søndags. Specielt lignede Bell ikke en mand, der var klar endnu efter sin lange holdout. Det positive var, at forsvaret viste noget af den opgradering man har talt om, også uden Dupree. Og lad os så slå en ting fast: Antonio Brown er NFL’s bedste receiver. Punktum.

chiefs

5. Kansas City Chiefs (+2)

– Wow! Jeg håber virkelig, at Reid får dem til at holde fødderne på jorden, for Chiefs leverede 1.rundes mest imponerende præstation. Hunt ligner allerede et godt bud på årets rookie og Smith spillede sin bedste kamp i karrieren. Når jeg ikke rykker dem højere op, skyldes det tabet af Berry. Han er hjerte og sjæl i det forsvar, og de kommer til at savne i et eller andet omfang.

raiders

6. Oakland Raiders (=)

– Fin start for Raiders, hvor især angrebet og Carr viste noget af det potentiale, som man har talt så meget om. Lynch så også hæderlig ud, og forsvaret gjorde det ok. Når de ikke rykker op skyldes det, at jeg gerne vil se dem mod et af de hold, der ligger over dem førend at jeg for alvor kan vurdere, om især forsvaret kan stå distancen.

seahawks

7. Seattle Seahawks (-2)

Uhadada. Den offensive linje lader til at være lige så stort et problem som frygtet. Da running backs-komiteen heller ikke leverede noget på egen hånd, blev alt presset lagt på Wilson. Forsvaret forsøgte, men når ens angreb ikke kan bidrage med mere, er det en umulig opgave.

titans

8. Tennessee Titans (=)

– Titans for indtil videre lov at blive på 8.pladsen. De viste nogle af de positive takter, jeg havde ventet, men Raiders formåede også at udstille holdets mangler. Mest problematiske var nok, at løbeangrebet manglede noget af sidste års gnist. Det bliver rigtigt spændende at se dem på søndag mod Jaguars.

panthers

9. Carolina Panthers (+1)

Forsvaret viste, at de kan være på vej tilbage til 2015-niveauet. 49ers er naturligvis ikke en imponerende modstander, men Panthers-defensiven kan blive et problem for mange bedre hold. Samtidig så Stewart og McCaffrey ud til at supplere hinanden fint og Newton var heller ikke helt rusten.

cowboys

10. Dallas Cowboys (+2)

– Jeg har måttet revurdere mit indtryk af NFC East-holdene. Så længe Elliot er på banen er Cowboys divisionens bedste hold. I det hele taget lignede Dallas-holdet skræmmende meget sig selv fra sidste år. Så medminre running back-stjernen ender i karantæne, skal de nok få en god sæson.

ravens

11. Baltimore Ravens (+2)

– Jeg påstod i optakten, at Ravens forsvar ville være det bedste holdet har haft siden 2012. Kampen mod Bengals tydede på, at jeg har ret. At løbeduoen West og Allen så også gjorde glimrende er kun endnu et plus i bogen. Hvis Flacco også kan spille sig varm, har Ravens potentiale til at være en farlig outsider i år.

dolphins

12. Miami Dolphins (=)

– Orkanen Irma forhindrede Dolphins i at spille, så de bliver bare indtil videre, hvor de er. De får en spændende sæsondebut på søndag mod Chargers.

lions

13. Detroit Lions (+3)

En af 1.rundes største positive overraskelser. Efter en skidt start beviste Stafford at han er alle pengene værd, og Golladay ligner en ny stjernereceiver. Men mest imponerende var faktisk, at forsvaret så ud til at have taget et væsentligt skridt fremad. Det bliver interessant at se, om de kan gentage præstationen mod Giants i 2.uges udgave af Monday Night Football.

vikings

14. Minnesota Vikings (+4)

– En anden meget positiv overraskelse. Panderynkerne fra preseason var fuldstændig forsvundet. Vi viste godt, at forsvaret havde niveauet, men at o-linen pludselig stod så godt var meget imponerende. Bradford, Diggs og rookien Cook kvitterede med fremragende præstationer. Der bliver tæt kamp om NFC North i år.

cardinals

15. Arizona Cardinals (-6)

– Rundens største mavepuster blev leveret til mine røde fugle. Største katastofe er selvfølgelig David Johnsons skade. Men det var bare toppen af isbjerget efter en kamp, hvor stort set alle holdets profiler underpræsterede. Specielt Palmer var fuldstændig forfærdelig at se på. Heldigvis har de en på papiret nem kamp mod Colts på søndag.

broncos

16. Denver Broncos (+1)

– En fin start for Broncos, hvor forsvaret viste at niveauet er der, hvor C.J. Anderson og Jamaal Charles lignede et solidt bud på en running back-duo og hvor Siemian viste, at han kan lede holdet til sejre. Eneste problem var evnen til at holde på bolden i 4.quarter. Det bliver spændende at se dem mod et af de stærkere hold.

eagles

17. Philadelphia Eagles (+6)

1.rundes største højdespringer. Især den forreste del af forsvaret anført af Cox og Graham. Wentz gjorde det også glimrende og lod til at have en rigtig god kemi med sine receivere. Eneste minus var løbeangrebet, hvor ingen af holdets running backs præsterede noget, der var værd at skrive hjem om. Får en svær opgave mod Chiefs på søndag.

redskins

18. Washington Redskins (-7)

– 1.rundes nedtur. Jeg må nok erkende, at jeg har været for optimistisk omkring Redskins’ udvikling i sæsonoptakten. Løbeangrebet var ikke eksisterende, og Cousins havde meget svært ved at få sit samspil med receiverne til at fungere bag en overraskende porøs o-line. Forsvaret bød heller ikke ind med særligt meget. Interessant kamp venter mod Rams.

giants

19. New York Giants (-4)

– Fy for en skefuld. Her gik det til gengæld fuldstændig som forventet. O-linen er simpelthen ikke-eksisterende og det var imod Cowboys relativt menneskelige forsvar. Når det er vilkårene, kan Manning og co. ikke gøre meget forskel, og det hjælper heller ikke at man har et top-forsvar. Giants får en lang sæson.

texans

20. Houston Texans (-1)

– Måske er jeg for flink med Texans her, for deres præstation mod Jaguars var faktisk en af de mest skuffende i 1.runde. En ting er, at man allerede nu har bænket Savage til fordel for rookien Watson, der i øvrigt leverede en klassisk rookie-præstation. Langt mere alvorligt er det, at det stjernespækkede forsvar leverede langt under normalt niveau.

saints

21. New Orleans Saints (-1)

– Efter en flot sæsonoptakt havde jeg egentlig forventet mig mere af Saints. Forsvaret, der er blevet rost en del, virkede pludselig til at være præcis lige så ringe som det plejer. Samtidig slog skadesproblemerne på o-line igennem på fuldt tryk, og hverken Brees eller holdets running backs fik den tid de skulle bruge. Nu venter et sikkert rasende Patriots-mandskab. Good luck with that!

chargers

22. Los Angeles Chargers (=)

– På trods af nederlaget lader jeg Chargers blive, hvor de er. Der var faktisk en del positive takter at spore. Det gælder især på forsvaret, hvor pass rush duoen Bosa og Ingram bliver rigtig træls for enhver modstander i denne sæson. Og så viste Melvin Gordon også smagsprøver på sit potentiale. Nu venter holdets første kamp i LA i 56 år mod Dolphins.

bengals

23. Cincinatti Bengals (-2)

– Hvis man vil se et studie i, hvor dårligt en o-line kan spille, skal man se kampen mellem Bengals og Ravens. Eksperter har haft travlt med at skyde alt skylden på Dalton efter kampen, men selvom han bestemt spillede dårligt, så fik han heller ingen hjælp overhoved. Jeg er oprigtigt i tvivl om, hvorvidt de måske er dårligste hold i AFC North.

buccaneers

24. Tamba Bay Buccaneers (=)

– Ligesom Dolphins blev Buccaneers sæsonstart spoleret af Irma. De starter i stedet mod Bears hjemme i Tampa på søndag.

jaguars

25. Jacksonville Jaguars (+1)

– Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle rykke Jaguars højere op. Når det ikke bliver til mere i første omgang, er det fordi jeg godt vil se, om forsvaret kan fastholde det flotte spil fra 1.runde fremadrettet, og om Fournette kan blive ved med at levere. De får nemlig som forventet ikke meget hjælp fra Bortles, der nu skal undvære Robinson hele sæsonen.

bills

26. Buffalo Bills (-1)

– Bills fører helt alene AFC East efter en pligtsejr over Jets. Det er imidlertid ikke nok til at få plus-point i min bog. De skal dog have ros for, at o-linen og McCoy ser præcis lige så stærke ud som man kunne have håbet på. Men når man ikke er mere suveræn overfor ligaens dårligste hold, så får man det svært mod de fleste andre.

rams

27. Los Angeles Rams (+2)

Indrømmet at det var en flot debut for den nye cheftræner McVay. Forsvaret så virkelig godt ud under Wade Phillips, og det endda uden stjernen Donald. Samtidig lignede Jared Goff pludselig en NFL-quarterback, der havde et godt samspil med sine receivere. Dog var det mod en meget svag modstander, og så skal det også nævnes at Gurley igen havde svært ved at få gang i stængerne.

bears

28. Chicago Bears (=)

– Lad os starte med det positive: Forsvaret så virkelig opgraderet ud. Især de forreste syv spillere gjorde det rigtig godt, og var afgørende for, at man fik presset de på papiret langt stærkere Falcons langt hænd i kampen. Dog havde angrebet som ventet problemer, selvom Tarik Cohen virker som en spændende ny spiller. Og så blev White endnu engang skadet for sæsonen.

browns

29. Cleveland Browns (+1)

– Som nogen nok har opdaget, så har jeg et lidt svagt punkt for de her Browns, som jeg gerne under lidt succes. Derfor var det fedt at se, hvordan de rent faktisk pressede Steelers her i 1.runde. Især Kizer så ud til at være et af de bedste bud på en startende quarterback i mange år. Dog er der fortsat helt tydelige problemer rundt omkring, og især løbeangrebet skuffede fælt.

colts

30. Indianapolis Colts (-3)

– Er de i virkeligheden NFL’s dårligste hold lige nu? Jeg er ikke klar på at kalde endnu, men de er ikke langt foran 49ers og Jets. O-linen hænger i laser, Tolzien er en elendig quarterback og running back-duoen Gore og Mack kunne ikke gøre meget fra eller til. Forsvaret bidrog heller ikke med det store. Hvis ikke Luck kommer tilbage snart, kan det blive en regulær katastrofe-sæson.

49ers

31. San Francisco 49ers (=)

– 49ers bliver, hvor de er efter en præstation, der var stort set som forventet. Forsvaret viste i momenter godt spil, men det var en alvorlig streg i regningen at rookien Forster blev skadet. Angrebet havde til gengæld ikke ret meget at komme med, og Hoyer er fortsat ikke god nok som quarterback.

jets

32. New York Jets (=)

– Jeg vil faktisk indrømme, at Jets imponerede mig lidt ved at følge med Bills i så lang tid som de gjorde. Det er dog ikke nok til, at jeg vil flytte dem væk fra sidstepladsen endnu. Forsvaret var som sådan godt med, men angrebet var præcist lige så tandløst som forventet. Eneste lyspunkt var Jermaine Kearse, der ligner et hæderligt bud på en 1.receiver resten af året.

Skriv en kommentar