Årets sæson er sidste chance for flere af Cardinals’ profiler, og dermed også for holdet som helhed på den korte bane. Men det er tvivlsomt om man har niveauet til at vinde et mesterskab.
Historien
NFL’s ældste hold blev grundlagt i 1898. Det fik navnet Cardinals, da den oprindelige ejer Chris O’Brien ved en fejl købte et sæt holdtrøjer i en kardinal-rød farve. Da man takkede ja til tilbuddet om at være med i grundlæggelsen af NFL i 1920, hed holdet Racine Cardinals, fordi holdets daværende hjemmebane lå på Racine Avenue i Chicago. Man valgte dog to år efter at ændre navnet til Chicago Cardinals. Holdet sammen med Bears det eneste af de oprindelige NFL-hold, der fortsat spiller i ligaen.
Cardinals har dog slet ikke samme imponerende historie som de andre af de ældste NFL-hold. Holdets første 26 år i var altovervejende præget af middelmådige resultater. Eneste undtagelse var 1925-sæsonen, hvor man vandt 11 sejre og efter sæsonen blev tildelt mesterskabet, da de egentlige vindere fra Pottsville Maroons blev diskvalificeret. O’Brien nægtede dog at tage imod mesterskabet, da han ikke mente at man havde fortjent det efter at have tabt til Maroons i sæsonen. Det var først efter Bidwell-familiens køb af holdet i 1933, at man er begyndt at har gjort krav på titlen. Derfor er der fortsat uenighed om, hvem 1925-mesterskabet egentlig tilhører.
Cardinals eneste reelle succesperiode kom lige efter 2.verdenskrig. Under ledelse af cheftræner Jimmy Conzelman og centreret omkring et for tiden meget potent angreb kaldet ”The Million Dollar Backfield”, som bestod af quarterback Paul Christman samt de tre running backs Pat Harder, Charley Trippi og Elmer Angsman, kvalificerede man sig for første gang til en NFL-finale i 1947-sæsonen. I en tæt og spændende kamp endte Cardinals med at vinde 28-21 over Eagles og kunne således for første gang helt indiskutabelt kalde sig mestre. Året efter stod man igen i finalen overfor Eagles, men i en snestormsdomineret kamp endte man med at tabe 7-0. Det skulle vise sig at blive Cardinals’ sidste finalekamp i 60 år, og 1947-mesterskabet er samtidig det til dato sidste i holdets historie, hvilket gør, at Cardinals er det hold i både NFL og amerikansk sport generelt, der er indehaver af den længste igangværende mesterskabstørke.
Efter 1948-sæson gik det hurtigt ned af bakke for Cardinals, der i løbet af 50’erne var NFL’s klart dårligste hold. De dårlige resultater og sportslige præstationer gjorde det efterhånden umuligt at samle opbakning i Chicago, hvor man skulle konkurrere direkte med de langt mere succesfulde Bears. Resultatet blev, at Bidwell-familien begyndte at lede efter et nyt hjem til deres hold. NFL var ikke umiddelbart interesserede i en flytning, men da Lamar Hunt offentliggjorde planerne om den konkurrerende AFL-liga, kunne de øvrige holdejere pludselig se en pointe i at udelukke et potentielt marked for konkurrenten. Derfor fik Cardinals lov til at flytte til St. Louis efter 1959-sæson.
Tiden i St. Louis skulle imidlertid heller ikke blive nogen succes. Den bedste periode for holdet kom i midten af 70’erne, hvor man under cheftræner Dan Coryell og med quarterback Jim Hart samt cornerback Roger Wehrli som de store profiler kvalificerede sig til slutspillet to gange, men begge gange måtte sige farvel efter en kamp. Derefter gik det igen tilbage, og da man i løbet af 80’erne fortsat havde svært ved at levere resultater, faldt opbakningen til holdet også gradvist. Bidwell-familien mente, at en del af problemet var, at man delte stadion med byens langt mere populære baseballhold, der også hed Cardinals. St. Louis var dog ikke villig til at investere i et separat football-stadion, så i 1987 valgte Bidwell-familien at tage imod et tilbud fra Phoenix i Arizona, der ønskede at få et hold i NFL. Fra og med 1988 spillede man i ørkenstaten, som Phoenix Cardinals, men 6 år senere ændrede man navnet til det nuværende Arizona Cardinals.
Endnu en flytning skulle dog vise sig heller ikke at løse problemerne. Frem til 2008 lykkedes det kun holdet at kvalificere sig til slutspillet en enkelt gang. En række begivenheder i løbet af 00’erne skulle imidlertid gradvist ændre på den trøstesløse situation. I 2003 draftede man en receiver ved navn Larry Fitzgerald. To år efter kom den tidligere Super Bowl-vindende quarterback Kurt Warner til fra Giants. I 2006 kunne man så endelig flytte ud af Arizona State Universitys Sun Devil Stadium og ind på det nybyggede University of Phoenix Stadium, og året efter ansatte man Ken Whisenhunt som ny cheftræner. Dette var nøglepunkterne i en gradvis positiv udvikling, der kulminerede i 2008-sæsonen, hvor Cardinals overraskede alle ved at vinde deres division og efterfølgende slå den ene mesterskabsfavorit efter den anden, så man i sidste ende kvalificerede sig til Super Bowl XLIII. Her var man også ganske tæt på sensationen, men til sidst måtte man se Steelers løbe med sejren efter et touchdown i de døende sekunder.
Efter endnu en god sæson i 2009 besluttede Kurt Warner at trække sig tilbage, og efterfølgende skulle det vise sig som for stor en opgave for Whisenhunt at bygge et nyt mesterskabshold op. Efter en skuffende sæson i 2012 blev han erstattet af den nuværende cheftræner Bruce Arians, der det år havde skabt store resultater som offensiv koordinator og vikarierende cheftræner hos Colts. Arians’ meget offensive tilgang på både angreb og forsvar har umiddelbart været succesfuld, og efter en slutspilsdeltagelse i 2014, lignede holdet i 2015 et godt bud på en mester efter 13 sejre i grundspillet. Imidlertid faldt alt fra hinanden i NFC-finalen mod Panthers, og det nederlag virkede til stadig at sidde i holdet sidste år, hvor spillet aldrig rigtigt kom til at fungere. Nu står man så med et hold, hvor flere profiler er ved at nå pensionsalderen, og mange vurdere årets sæson til at være sidste chance, hvis Cardinals skal vinde et mesterskab med den nuværende trup.
Angrebet
Selvom han er blevet 34, er Larry Fitzgerald fortsat Cardinals’ største stjerne. Den kommende Hall of Famer er naturligvis ikke længere på det niveau, han var på i sine bedste år, men pga. hans spilforståelse, hans fysik og hans enormt sikre hænder er han stadig en stor trussel for enhver modstander i kasteangrebet. Et problem for Cardinals er dog, at receiverkorpsets kvalitet er meget tvivlsom, hvis man ser bort fra Fitzgerald. Evighedstalentet Michael Floyd er væk, og den lille John Brown, der tidligere har imponeret, skal forsøge at genfinde sit niveau efter et skadesplaget 2016. Den hurtige J.J. Nelson havde et lille gennembrud sidste år, men har ikke set godt ud i optakten. Til gengæld har reserven Jaron Brown vist positive takter, og han er måske den x factor, der kan hæve receivergruppens samlede niveau.
Usikkerheden omkring receiverne gør ikke arbejdet nemmere for Cardinals anden veteranprofil. De fleste rystede på hoved, da cheftræner Arians hentede Carson Palmer til holdet i sin første sæson. Palmer havde en hæderlig karriere hos Bengals i 00’erne men efter to dårlige sæsoner hos Raiders, var det den generelle opfattelse, at han var færdig. Arians’ grundige arbejde med veteranen viste sig imidlertid at kunne genstarte Palmers karriere, der samlet set har haft et flot karriereefterår hos Cardinals. Spørgsmålet er dog, om den 37-årige quarterback stadig har hvad der skal til. Han skal som minimum nedbringe sit antal af interceptions fra sidste år, hvis han skal kunne føre holdet tilbage til slutspillet. Til gengæld skal holdet beskytte ham bedre.
Cardinals’ offensive linje er meget svær at blive klog på, og det gælder også når man ser bort fra, hvor skadesplaget linjen var sidste år. Man har solide profiler som tackle Jared Veldheer og især guard Mike Iupati, der er blandt de bedste løbeblokkere i NFL. Men samtidig er man meget afhængig af positiv udvikling hos unge spillere som Evan Boehm og især D.J. Humphries, der i år bytter plads med Veldheer, og derfor skal spille den vigtige left tackle-position. I et sidste forsøg på at styrke linjen inden sæsonen har man hentet den erfarne Alex Boone, men han blev netop kasseret hos Vikings efter svigtende præstationer sidste år. Derfor er det meget uklart, hvilket niveau Cardinals linje egentlig har her inden sæsonstarten.
Uanset hvor meget Fitzgerald og Palmer har fyldt i denne offseason, er de fleste enige om, at Cardinals nøgle til succes i år ikke ligger hos holdets to veteraner. Holdets bedste spiller og afgørende faktor på angrebet er uden tvivl running back David Johnson, der er en af de mest alsidige spillere i hele NFL. De fleste var klar over, at Johnson kunne blive et fremragende alternativ til en mere klassisk running back, da han kom ind i ligaen. Men sidste år beviste Johnson med over 1.200 yards og 16 touchdowns at han i den grad også kan bære sit holds løbeangreb. Da han samtidig også bidrog med over 800 yards i kasteangrebet, bliver Johnson inden årets sæson konsekvent nævnt sammen med de bedste running backs i ligaen, og alt peger på, at Cardinals vej tilbage til slutspillet går igennem deres 25-årige stjernefrø.
Forsvaret
Den meget snak om angrebet har gjort, at udviklingerne på Cardinals’ forsvar er fløjet lidt under radaren. Men når holdet primært har brugt free agency og draft i år til at styrke forsvaret, så handler det om en erkendelse af, at forsvarets høje niveau over de sidste sæsoner har været afgørende for de gode resultater, og at man derfor har været nød til at finde erstatninger for de fem startere, der er forsvundet siden sidste år. Mest alvorligt er tabet af holdlegenden Calais Campbell. Han var det afgørende element på holdet 3-mands defensive linje, og hvis han på nogen måde skal erstattes, så skal sidste års rookie-skuffelse Robert Nkemdiche finde det talent frem, som han viste college. Den anden defensive end vil blive spillet af et af udviklingsprojektet Rodney Gunter eller Josh Mauro, mens kæden føres an af den erfarne nose tackle Corey Peters, der kom til fra Falcons inden sidste sæson og gjorde det hæderligt. Veteranen Frostee Rucker kommer også til at bidrage.
Den stærkeste kæde på forsvaret er uden tvivl linebackerkæden, hvor man nærmest har en overflod af muligheder. Pass rushet på ydersiden anføres af Chandler Jones, der blev hentet ind fra Patriots sidste år, og omgående leverede varen med 11 sacks. Men faktisk var Jones tilstedeværelse endnu mere afgørende end det, da det også gav plads til den unge Markus Golden i den anden side, der udnyttede muligheden og selv bidrog med 12.5 sacks. Jones og Golden bliver i år suppleret med 1.runde-draftvalget Haason Reddick. Reddick er lidt af en hybridspiller, der kan sættes ind forskellige steder på linebackerkæden og derfra angribe både løbe- og kasteangrebet. På de midterste positioner vender den omskolede safety Deone Bucannon tilbage efter endnu en god sæson med 91 tacklinger. Han skal i år danne par med den tilbagevendte Karlos Dansby, der går ind i sin tredje periode som leder af Cardinals forsvar og stadig er en fremragende tackler på trods af sine 35 år.
Bagkæden er et lidt mere usikkert element i år end tidligere. Stjernecornerbacken Patrick Peterson husere fortsat i den ene siden af banen, og der kommer der formentlig ikke mange receivere forbi. Spørgsmålet er, hvem der skal spille i den modsatte side. Sidste års starter Marcus Cooper er væk, så nu står valget mellem 2-årsspilleren Brandon Williams, der skuffede i sin rookie-sæson, og så den erfarne Justin Bethel, der ellers mere gør sig som speciel teams-spiller. På safety-positionerne har Cardinals en af ligaens mest naturlige playmakere i Tyrann Mathieu, men ”The Honey Badger” har endnu ikke formået at spille en hel sæson uden skadesfravær. Hans makker fra sidste år, Tony Jefferson, er også væk, men her har man formentlig hentet en fuldgod erstatning i veteranen Antoine Bethea. Holdet er dog bekymret for Mathieus skadesproblemer og har derfor også hentet en potentiel erstatning via draften i den lovende rookie Budda Baker. Den aldrende Tyvon Branch kan formentlig også bidrage, hvis det er.
Konklusionen
Det er nu, hvis det skal være for Cardinals med den nuværende spillertrup. Profilerne Fitzgerald, Palmer, Dansby og Bethea har formentlig kun denne sæson tilbage at skyde med, hvis man skal vinde et mesterskab. Men om holdet som helhed har niveauet til det er tvivlsomt. Johnson kan bære dem langt, men han kan ikke gøre det alene, hvilket vi så sidste år. Og der er mangler på især receiverkorpset og den offensive linje, der kan vise sig at være for alvorlige. I så fald skal man igen i gang med en genopbygningsproces, og det er meget usikkert, om det bliver Arians som cheftræner.
- Navn: Arizona Cardinals
- Ejer: Bidwell-familien (siden 1933)
- Cheftræner: Bruce Arians (siden 2013)
- Hjemmebane: University of Phoenix Stadium i Glendale, Arizona (siden 2006)
- Antal mesterskaber: 2* (1925*, 1947)
- Resultat 2016: Elimineret i grundspillet (record: 7-8-1)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 2 i NFC West (record: 10–6)
- Årets gennembrud: DE Robert Nkemdiche
- Hold øje med: LB Haason Reddick
*Se det historiske afsnit vedr. kontroverset omkring NFL-sæsonen 1925.
Red Zone Blog 