
Mestrene fra 2013-sæsonen er fortsat et af de mest stabile hold i ligaen, og alt andet end endnu en slutspilsdeltagelse vil være en skuffelse. Men den offensive linje kan igen blive et alvorligt problem.
Historien
Seahawks’ historie startede med NFL’s beslutning om at udvide med endnu to hold i forlængelse af fusionen med AFL. I 1972 havde en gruppe af investorer med Nordstrom-familien som største bidragsyder, grundlagt en organisation, der skulle bringe football til Seattle. Projektet lykkedes, da NFL i 1974 meddelte at Seattle ville få tildelt den ene af de to nye hold i ligaen. I 1975 blev navnet Seahawks valgt efter en konkurrence med forslag indsendt fra byens borgere, og i 1976 debuterede holdet i NFL.
De første år var som for så mange andre udvidelseshold, men allerede 1976 fik holdet tilgang af en spiller, der skulle blive en stor profil og legende på holdet og i ligaen generelt. Steve Largent kom til fra Houston og skulle over de næsten 14 sæsoner være en af NFL’s bedste receivere. Det store gennembrud for Seahawks som hold kom dog først med ansættelsen af Chuck Knox som ny cheftræner i 1983. I Knox’ første sæson lykkedes det at gå i slutspillet med 9 sejre, hvorefter man overraskede ved at vinde de to første playoffkampe, inden at Raiders stoppede festen i AFC-finalen. Knox’ hold, med et potent angreb bygget op om Largent og running back Curt Warner samt et sikkert forsvar anført af strong safety Kenny Easley, skulle gennem 80’erne blive ved med at genere de største NFL-mandskaber, men 1983-sæsonen blev desværre holdets bedste i Knox’ 9 sæsoner som cheftræner.
I 90’erne var Seahawks niveau altovervejende middelmådigt, og man havde svært ved at tiltrække den samme opbakning som tidligere. Kombineret med at holdets gamle stadion, The Kingdome, ikke længere var tidssvarene, begyndte Ken Behring, der havde købt holdet af Nordstrom-familien i 1988, at lufte ideen om at flytte holdet. Han havde allerede flyttet administrationen af holdet til LA-forstaden Anaheim i 1996. Imidlertid greb en af holdets største fans, Microsoft-grundlægger Paul Allen, ind og gav Behring et købstilbud han ikke kunne afslå. Efter at have garanteret at Seahawks ville blive i Seattle, forhandlede Allen også en aftale på plads om bygningen af det stadion, vi i dag kender som CenturyLink Field. Her flyttede Seahawks ind i 2002, og det har siden været en af de bedste hjemmebaner i NFL.
Sportsligt indledte man en meget stærk periode efter ansættelsen af mesterskabstræneren Mike Holmgren, der blev lokket væk fra Packers efter hans kontraktudløb i 1998. Stabiliteten indfandt sig for alvor, efter at Seahawks som det eneste hold blev nød til at flytte konference ifm. indførslen af den nye ligastruktur inden 2002-sæsonen. Holdet rykkede fra AFC West til NFC West og kom til at dominere deres nye division med 5 slutspilsdeltagelser og 4 divisionssejre fra 2003 til 2007. Højdepunktet var 2005-sæsonen, hvor man med quarterback Matt Hasselbeck og især running back Shaun Alexander i spidsen vandt 13 kampe og var ligaens bedste angreb. Det lykkedes også at vinde de to første slutspilskampe og kvalificere holdet til dets første Super Bowl, men i en meget rodet finale, lykkedes det Steelers at lukke ned for Seahawks-angrebet og vinde kampen 21-10. Efter det skuffende nederlag nåede man ikke de samme højder igen under Holmgren, og selvom man også nåede slutspillet de to efterfølgende sæsoner, var det klart, at holdet var i tilbagegang.
I 2008-sæsonen, der var Holmgrens sidste, slog de negative tendenser for alvor igennem og Seahawks vandt kun fire kampe. Holmgrens afløser Jim L. Mora (søn af den mere kendte Jim E. Mora), kunne ikke rette op på tingene og efter kun en sæson, blev han fyret og erstattet af holdets nuværende cheftræner Pete Carroll. Carroll havde tidligere trænet Jets og Patriots og kom fra en lang succesfuld periode som cheftræner på University of Southern California. Hans filosofi var, at holdet skulle genopbygges gennem kontinuerligt udvikling af draftede spillere. Denne tilgang skulle vise sig at blive succesfuld. Efter et par års målrettet indsats var det især lykkedes at opbygget et stærkt forsvar, hvor især den skræmmende bagkæde med tilnavnet ”Legion of Boom” dominerede flere af ligaens bedste angreb. Fra og med 2012-sæsonen har Seahawks således været fast inventar i slutspillet, og den foreløbige kulmination kom i 2013, hvor man vandt 13 kampe, tromlede sig igennem slutspillet og endte med at køre Broncos, Peyton Manning og et af de stærkeste angreb i NFL’s historie fuldstændigt over i Super Bowl XLVIII.
Året efter stod man igen i mesterskabskampen, og i slutsekunderne tydede alt på, at Seahawks også skulle besejre Patriots og Tom Brady, og dermed blive mestre for andet år i træk. Men et overraskende kald af et kast frem for et løb på Patriots 1-yardlinje og en efterfølgende interception kostede sejren, og de seneste to sæsoner er anden kamp i slutspillet begge gang blevet endestationen for Carrolls mandskab. Håbet er, at den erfarne træner nu igen får sat holdet fuldstændigt perfekt op, så man i år igen kan gå hele vejen og vinde endnu et mesterskab.
Angrebet
Seahawks er et af NFL’s mest komplette hold, når man kigger på den samlede mængde af profiler på både angreb eller forsvar. Men et element af holdets spil var så elendigt sidste år, at det kan risikere at ødelægge dette års sæson, hvis der ikke sker forbedringer. Seahawks’ offensive linje er nemlig NFL’s værste på papiret. Den eneste spiller, der bare gjorde det acceptabelt sidste år, var center Justin Britt, der i øvrigt kun blev rykket til denne position, fordi han har fejlet som både guard og tackle. Derfor er det lidt mystisk, at den eneste reelle opgradering man har hentet, er Luke Joeckel, der er kommet til fra Jaguars. Joeckel har kæmpet med skader hele sin karriere og har også tidligere vist en del ustabilitet. Seahawks har derudover valgt at flytte ham fra tackle til guard, så det er meget usikkert, hvilket niveau han kan spille på. 1.runde-draftvalget fra sidste sæson Germain Ifedi er blevet flyttet fra right guard til right tackle, så måske vil det kunne hæve hans niveau. Men hvis hverken Joeckel eller Ifedi bidrager positivt i år, kan det blive endnu en lang sæson for den mand, der er mest afhængig af linjens beskyttelse.
Da Russell Wilson blev valgt i 3.runde af 2012-draften, var han udset til at være reserve hos Seahawks, hvis angreb på det tidspunkt var fokuseret på løbet og stjernen Marshawn Lynch. Det var vurderingen, at Wilson var for lille til at spille i NFL, så det var lidt af en overraskelse, da han sikrede sig rollen som startende quarterback fra sæsonstarten det år. Siden da har Wilson ikke set sig tilbage, og han er i dag klart den største stjerne på Seahawks angreb. Den 28-årige Wilsons store styrke er, at hans naturlige football-forståelse gør ham i stand til at levere varen, når kommer til præcision, mængde af yards og touchdowns samt at beskytte bolden, selvom han ikke er så høj som andre NFL-quarterbacks. Samtidig er han en fremragende atlet, der kan løbe sig ud af problemerne og skabe fremdrift i svære situationer. Sidste år havde Wilson dog lidt problemer i starten af sæsonen, hvor en mindre skade gjorde det svært for ham at skabe de helt ekstraordinære spil. Netop derfor er det så afgørende, at han bliver beskyttet bedre.
Et godt eksempel på Wilsons evner er, at han har været i stand til at levere, selvom Seahawks receiverkorps ikke nødvendigvis har været specielt godt. Det har dog ændret sig over de sidste par sæsoner, og det skyldes ikke mindst udviklingen hos en bestemt spiller. Doug Baldwin kom til holdet i 2011 og var i de første år af sin karriere blot en af flere jævne muligheder i kastespillet. Over de sidste to sæsoner har han imidlertid udviklet sig markant og løftet sit spil til et nyt niveau, hvor han leverer det man kan forvente af en 1.receiver i NFL. Udover Baldwins udvikling har det også haft stor betydning, at tight end Jimmy Graham lader til at have genfundet noget af det spil, som han var kendt for i sin tid hos Saints. Baldwin og Graham bliver suppleret af en række udviklingsspillere, hvor især Paul Richardson og Tyler Lockett har vist potentiale.
Selvom Wilson er stjernen på angrebet, så er løbespillet stadigvæk af afgørende betydning i Seahawks’ spilsystem. Derfor er det ikke optimalt, at det fortsat ikke er lykkedes at finde en konsistent starter på running back-positionen siden Lynch. Thomas Rawls er fortsat den spiller på holdkortet med det største potentiale, men da hans ben tilsyneladende er lavet af glas, risikere han også i år at få smadret sin sæson. Sidste år forsøgte man sig med C.J. Prosise som erstatning, men det er tvivlsomt om han har fysikken til at være traditionel running back. Derfor valgte man i offseason at give problembarnet Eddie Lacy en kontrakt, efter at Packers opgav ham pga. skader og vægtproblemer. Situationen her inden sæsonstart lader til at være, at Lacy får muligheden først med Prosise som understøtter, mens Rawls kommer til, hvis man er sikker på, at han er skadesfri.
Forsvaret
Uanset hvad skal Seahawks nok blive svære at bide skeer med pga. deres defensiv. Forsvaret har siden 2012 været en af de mest skræmmende enheder i hele NFL, og der er ingen grund til at tro at det ændrer sig i 2017. Seahawks spiller 4-3 formation som udgangspunkt, og derfor er det holdets defensive ends, der er de primære våben i pass rushet. Her har holdet en af ligaens bedste duoer i Michael Bennett og Cliff Avril. Bennett bliver betragtet som den største profil pga. hans styrke og alsidighed, men det var faktisk Avril, der leverede flest sacks sidste år med 11.5. De to startere bliver suppleret af Frank Clark, der leverede 10 sacks år, og som om det ikke var nok har man også hentet en spændende rookie i Malik McDowell. Defensive tackle-positionerne er måske punktet, hvor Seahawks forsvaret har haltet lidt. Derfor kan vise sig at blive lidt af et scoop, at man kort før sæsonstart har hentet Sheldon Richardson i en handel med Jets. Richardson har haft problemer på og udenfor banen, men hans grundlæggende talent kan ingen betvivle. Han skal formentlig danne par med 2-årsspilleren Jarren Reed eller rookien Nazair Jones.
På linebackerkæden finder vi forsvarets anfører og leder Bobby Wagner, der med 167 tacklinger sidste år igen viste vejen ift. at stoppe modstanderens løbeangreb. Wagner suppleres på bedste vis af K.J. Wright, der bidrog med 127 tacklinger, og tilsammen udgør Wagner og Wright dermed et af NFL’s bedst tacklende linebackerpar. Den sidste plads i kæden er åben, men holdet har flere gode bud på en starter, som f.eks. Terrence Gavin og Michael Wilhoite, der begge er kommet til i offseason fra hhv. Redskins og 49’ers.
Selvom der er store profiler på hver forsvarskæde hos Seahawks, er den mest imponerende del af defensiven fortsat bagkæden, der stadig bærer tilnavnet ”Legion of Boom”. De sekundære medlemmer af legionen er blevet skiftet ud løbende, men de tre centrale spillere – cornerback Richard Sherman og de to safeties Earl Thomas og Kam Chancellor – er fortsat blandt NFL’s bedste på deres positioner. Thomas’ uvurderlige betydning for holdet var tydelig da han blev skadet i sidste sæson, og hans tilbagekomst er altafgørende for, at Seahawks kan ses som potentielle mestre. Der var lidt polemik omkring Sherman i offseason, hvor der var tvivl om hans fremtid på holdet, men parterne fandt hinanden og dermed er kernen i ”Legion of Boom” fortsat intakt. Det er dog uklart, hvem der skal udfylde den sidste plads. Sidste års 4.mand DeShean Shed er fortsat på holdet, men han er formentlig på skadeslisten i sæsons første halvdel. Derfor bliver det formentlig den erfarne Jeremy Lane, der skal udfylde rollen indtil da, selvom han normalt er bedst som nickelcorner.
Konklusionen
Seahawks forsvar gør holdet farligt for enhver modstander. Kombinerer man så det med Wilson, receivekorpset og holdets tre running backs, er der ingen tvivl om, at man har spillerne til at kunne vinde endnu en Super Bowl. Spørgsmålet er, hvor stort et problem den offensive linje bliver. Med den sammensætning, man ser ud til at starte med, er det svært at tro på en voldsom forbedring af linjens niveau ift. sidste år, og så kan Wilson og holdets running backs igen hurtigt ende med at skulle løbe for livet oftere end hvad godt er. Når det så er sagt, så er Seahawks‘ division og kampprogram ikke specielt skræmmende, så det vil være en gedigen overraskelse, hvis ikke de igen står i slutspillet til januar. Derefter må man håbe på, at forsvaret kan holde modstanderen i et jerngreb og at Wilson kan producere noget magisk. Ellers bliver det svært at vinde for Seahawks, hvis de skal op imod den øvrige ligas bedste forsvar.
- Navn: Seattle Seahawks
- Ejer: Paul Allen (siden 1997)
- Cheftræner: Pete Caroll (siden 2010)
- Hjemmebane: CenturyLink Field i Seattle, Washington (siden 2002)
- Antal mesterskaber: 1 (2013)
- Resultat 2016: Elimineret i 2.runde af slutspillet (Divisional Round / record: 10-5-1)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 1 i NFC West (record: 12-4)
- Årets gennembrud: WR Paul Richardson
- Hold øje med: RT Germain Ifedi
