Hvis man kunne glemme afslutningen på Super Bowl LI, ville der kun være roser tilovers ift. Falcons 2016-sæson. Årets store opgave bliver at fortsætte det flotte spil og undgå en Super Bowl-hangover.
Historien
I 60’erne fik først konkurrencen og senere fusionen mellem NFL og AFL begge ligaer til at afsøge nye markeder for football-hold. Især de gamle sydstater var på dette tidspunkt ikke beriget med særligt mange hold, så dette var et oplagt sted at udvide. I Atlanta havde forsikringsmanden Rankin Smith vist interesse for at få et hold til byen, og med konstruktionen af det nye og for tiden moderne Atlanta-Fulton County Stadium i 1965, der kunne huse både et baseball- og et footballhold, blev byen en meget stærk kandidat. Man endte med at få tilbud for begge ligaer, og valgte at takke ja til NFL, hvormed Rankin Smiths hold, der fik navnet Falcons, debuterede i ligaen i 1966. Smith spillede en aktiv rolle i driften af sit hold frem til 1990, hvor han overlod ansvaret til sønnen Taylor, der også arvede holdet ved faderens død i 1997. Taylor Smith solgte Falcons til den nuværende ejer Arthur Blank i 2002.
Det nye hold havde meget svært ved at slå igennem de første mange år. Først i 1978 lykkedes det Falcons at komme i slutspillet i cheftræner Leeman Bennetts anden sæson. Bennett skulle føre holdet til yderligere to slutspilsdeltagelser, men blev alligevel fyret efter et nederlag i 1.runde af slutspillet i 1982-sæsonen. Herefter skulle der gå yderligere ni år førend at man igen kom i slutspillet. Det skete i 1991-sæsonen under holdets tidligere defensive koordinator Jerry Glanville, der var blevet ansat året efter at have været cheftræner hos Oilers. I disse år var den store profil cornerback Deion Sanders, der udover at være en fremragende forsvarsspiller også var blandt ligaens bedste returnere.
Glanville-æraen bød dog ikke på flere slutspilsdeltagelser og igennem 90’erne var niveauet generelt ret ustabilt. En sæson stak dog ud fra mængden, og det var 1998-udgaven. Under den tidligere Broncos-succestræner Dan Reeves leverede man med en 14-2 sæson, den fortsat bedste record i Falcons’ historie og overraskede efterfølgende alt og alle ved at besejre storfavoritterne fra Vikings i NFC-finalen på et field goal af danske Morten Andersen i overtiden. Dog sluttede sæsonen skuffende, da man intet kunne stille op overfor John Elway og Broncos i Super Bowl XXXIII, og det må især have gjort ondt på Reeves at blive besejret af den spiller, der fik ham fyret fra sit tidligere cheftrænerjob efter en tabt magtkamp.
Efter Super Bowl-nederlaget fulgte endnu en ustabil periode. I 00’erne blev Falcons i høj grad synonym med den atletiske Michael Vick, der næsten var lige så meget running back, som han var quarterback. Vick kunne levere spektakulære spil, men blev aldrig rigtig stabil som traditionel spilfordeler, og hans uortodokse spillestil resulterede ofte i skader. Det afgørende slag ift. Vicks karriere kom dog, da han i 2007 blev afsløret som en af bagmændene bag en organisering af ulovlige hundeslagsmål, og efterfølgende blev smidt i fængsel. Konsekvensen blev, at Falcons, efter en skidt 2007-sæson, valgte at starte forfra i 2008 med Mike Smith som ny cheftræner. I 1.runde af draften det år valgte man en ny quarterback ved navn Matt Ryan, og dette skulle blive starten på den mest succesfulde periode i Falcons’ historie. Ryan viste sig hurtigt, at være en stabil spilstyre, der allerede i sin første sæson var med til at føre holdet til slutspillet. Efter et middelmådigt 2009, lykkedes det efterfølgende Smith og Ryan at føre Falcons til tre slutspilsdeltagelser i træk, men kun i 2012-sæsonen lykkedes det at vinde en slutspilskamp, og efterfølgende tabte man NFC-finalen til 49’ers ved at sætte en stor føring over styr.
De to efterfølgende sæsoner var præget af, at holdets forsvar slet ikke kunne stoppe modstanderens angreb, og da forsvar netop skulle være Smiths specialitet kostede det ham jobbet i 2014. Han blev erstattet af Seahawks’ defensive koordinator Dan Quinn, der over de to seneste sæsoner gradvist med stabiliserede Falcons’ forsvar. Samtidig fik offensiv koordinator Kyle Shanahan udviklet angrebets spil til nye højder, og især Ryan løftede sig så meget, at han sidste år blev kåret til ligaens MVP. Med et højtflyvende angreb og et delvist genetableret forsvar lykkedes det i sidste sæson Falcons ikke blot at vende tilbage til slutspillet, men også at gå hele vejen til Super Bowl efter to imponerende slutspilssejre. I Super Bowl tydede alt længe på, at Falcons skulle vinde deres første mesterskab, da man midtvejs i tredje quarter førte med 28-3. Men herefter orkestrerede Tom Brady og Patriots det største comeback i NFL’s historie og endte med at vinde kampen 34-28 i overtid. Med indgangen til årets sæson skal Falcons altså forsøge at kæmpe sig tilbage til mesterskabskampen på baggrund af en af deres bedste sæsoner nogensinde, og samtidig deres måske største skuffelse som hold.
Angrebet
Hvis der stadig var nogen diskussion tilbage om, hvorvidt Matt Ryan var en top-quarterback, så sluttede den forhåbentlig i sidste sæson. Udover hans imponerende statistikker trådte han i karakter som ledende figur i afgørende situationer, hvilket især blev bevist i de to slutspilskampe, som holdet vandt. Det store spørgsmål inden sæsonen er dog, om Ryan vil kunne præstere lige så godt i den nye offensive koordinator Steve Sarkisians spilsystem, som han gjorde i Kyle Shanahans ditto.
Ryan kommer i hvert fald ikke til at kunne klage over dårlige beskyttelse end sidste år. Den offensive linje, der gjorde det glimrende i sidste sæson, vender tilbage stort set intakt. Eneste udskiftning er på right guard, hvor Chris Chester har valgt at stoppe karrieren, og det er ikke nødvendigvis et tab, da han var kædens svageste led sidste år. Spørgsmålet er dog om de mulige afløsere Ben Garland eller Wes Schweitzer er bedre. Linjens bedste mand sidste år var investeringen Alex Mack, der beviste at han fortsat er blandt NFL’s bedste centere. Især i kasteblokeringerne blev han rigtigt fint suppleret af left guard Adam Levitre. De to tackles Jake Matthews og Ryan Schraeder har også et meget højt bundniveau og er som duo en af de bedste i NFL.
Udover at passe godt på Ryan leverede den offensive linje også fremragende blokeringer for NFL’s bedste 2-man combo på running back-positionen. Der er ingen tvivl om, at Devonta Freeman slog sit navn fast som en løbeangrebsstjerne sidste år. Med over 1.000 yards, 4.8 yards pr. forsøg og 11 touchdowns i løbetspillet alene var han en afgørende faktor. Når alternativet Tevin Coleman samtidig leverede 520 yards, 4,4 yards pr. forsøg og 8 touchdowns i løbespillet er der ikke meget mere man kan bede om som hold fra sine to bedste i backfield. De to bidrog samtidig med næsten 900 yards og 5 touchdowns i kastespillet. Begge er tilbage i år og er formentlig klar til at fortsætte, hvor de slap.
På receiverpositionen er der ingen over og ingen ved siden af megastjernen Julio Jones, der leverede over 1.400 yards og 6 touchdowns sidste år. Jones blev godt understøttet af free agent-investeringen Mohamed Sanu, der var Ryans næstmest benyttede mål. Dog er det et åbent spørgsmål, om de øvrige receivere kan supplere Jones og Sanu lige så godt som de gjorde sidste år. Spillere som Taylor Gabriel og tight end Austin Hooper var solide som understøttelse i Shanahans system, men om de kan levere det samme under Sarkisian er usikkert.
Forsvaret
Da Dan Quinn blev ansat som cheftræner var det med den klare opgave, at få genrejst det meget skrøbelige forsvar. Efter to sæsoner er der tendenser, der peger i den rigtige retning, selvom der fortsat er lang vej igen. Især kasteforsvaret er stadigvæk en stor svaghed, hvilket også var en medvirkende forklaring på kollapset i Super Bowl. En væsentlig faktor var dog, at den bagerste kædes ubetinget største profil Desmond Trufant var røget ud med en skade efter spiluge 9. Indtil da havde Trufant ellers bevist, at han var alle pengene i sin nye kæmpekontrakt værd. Trufant er nu tilbage og klar til igen at lukke fuldstændigt ned for modstanderens stjerne-receivere. Modsat Trufant skal sidste års startere Jalen Collins og Robert Alford samt den tidligere Titan Blidi Wreh-Wilson kæmpe om pladsen. På safety-positionerne leverede Keanu Neal en fremragende rookie-sæson med 106 tacklinger. Hans makker bliver formentlig igen den hæderlige 3-årsspiller Ricardo Allen. Brian Poole og den omskolede receiver C.J. Goodwin vil formentlig også kunne bidrage i rollerne som ekstra backs.
Den defensive linje var forsvarets helt store styrke sidste år, og det skyltes ikke mindst pass rushet, der tog udgangspunkt i de to defensive ends i 4-3 systemet, som Quinn har bragt med fra Seattle. Vic Beasley gik fra draft bust til NFL’s sack-leader med 15.5 stk, hvilket var en af sidste sæsons største overraskelser. Han bliver i år suppleret af 1.runde-draftvalget Takk McKinley, der formentlig skal gå direkte ind og erstatte veteranen Dwight Freeney, der endnu ikke er blevet signet af noget hold for den kommende sæson. Den 37-årige Freeney har dig gjort det klart, at han meget gerne vil spille for Falcons, så måske kan man ende med at have alle tre på holdet, når sæsonen starter. Ellers kan man supplere med den ligeledes erfarne Courtney Upshaw. I midten af kæde gjorde Grady Jarrett det over alt forventning som rookie, og han var en afgørende faktor i Falcons forberede løbeforsvar. Han skal i år danne par med den stærke Dontari Poe, der er hentet hos Chiefs som årets klart største investering i free agency. Poe og Jarrett vil blive suppleret af Adrian Clayborn, der især har vist sig som en hæderlig pass rusher.
Linebackerkorpset er den kæde på forsvaret, der har gennemgået den største forandring efter at Quinn er kommet til. Efterhånden er alle de gamle veteraner blevet erstattet med unge og mobile spillere, der formentlig kan udgøre hjertet i forsvaret mange år fremover. De to 2-årsspillere Deion Jones og De’Vondre Campbell gjorde det allerede hæderligt sidste år som rookies, og de skal nu bevise at de kan lede kæden og binde forsvaret sammen. Den sidste plads går enten til rookie Duke Riley eller til den omskolede safety Kemal Ishmael. Ishmael kan også tænkes at indgå i som en hybridspiller i særlige forsvarsformationer.
Konklusionen
Hvis Falcons’ ikke får succes igen i den kommende sæson, er det andre faktorer end spillertruppen der er årsagen. Alle de centrale brikker fra sidste år er der stadig, og har en alder der siger, at det i virkeligheden slet ikke var sidste år, at dette football-hold skulle toppe rent præstationsmæssigt. Derfor er Quinn og resten af trænerteamets vigtigste opgave, at få holdet til at glemme den skuffende afslutning på Super Bowl LI og i stedet fokusere på alle de gode takter fra grundspil og slutspil sidste år. Lykkes dette, er det både muligt og sandsynligt, at Falcons kan stå i endnu en Super Bowl, når årets sæson når sin afslutning. Om ikke andet så kan holdets fans med rette forvente flere gode præstationer, når holdet skal indvie deres nye imponerende hjemmebane Mercedes-Benz Stadium, der afløser holdets gamle hjem, Georgia Dome, efter 24 sæsoner.
- Navn: Atlanta Falcons
- Ejer: Arthur Blank (siden 2002)
- Cheftræner: Dan Quinn (siden 2015)
- Hjemmebane: Mercedes-Benz Stadium i Atlanta, Georgia (siden 2017)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2016: Tabte Super Bowl LI (record: 11-5)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 1 i NFC South (record: 13-3)
- Årets gennembrud: DE Takk McKinley
- Hold øje med: RG Ben Garland
Red Zone Blog 