I Chicago synes fortidens store præstationer at være langt borte, og det er svært at se, hvordan holdet for alvor skal forbedre sig i år. Men en ny spændende quarterback giver håb for fremtiden.
Historien
I 1919 grundlage fødevareproducenten A. E. Staley footballholdet Staleys i den lille by Decatur. Da man året efter blev tilbudt at være med til at grundlægge den professionelle liga American Professional Football Association, der få år senere skulle blive til NFL, ansatte Staley George Halas til at lede holdet. På få år overtog Halas holdet, flyttede det til Chicago og ændrede navnet til det vi kender i dag: Bears. Halas forblev ejer af holdet frem til sin død i 1983, og efterfølgende har hans efterkommere ført Bears videre. Han var også med nogle enkelte pauser holdets cheftræner fra 1920 og frem til 1967. Holdet er i øvrigt den ene af blot to, der har været med i NFL fra starten i 1920.
Bears var allerede blandt NFL’s bedste i de tidlige år. Allerede i ligaens anden sæson vandt man det første mesterskab, som dog skulle blive det eneste i løbet af 20’erne. I 30’erne var Bears også med fremme, og vandt yderligere to titler i 1932 og 1933. 30’er-holdet er især husket for en af NFL’s første store running back-profiler Red Grange. Det er dog først og fremmest holdet fra 40’erne, der står som det helt store dynasti i Bears’ historie. Med den nyopfundne T-formation på angrebet, der skulle blive en model for moderne angrebsspil, og ledet af quarterback Sid Luckmann, vandt Bears fire mesterskaber i løbet af dette årti og blev kendt som ”The Monsters of the Midway”. I 1940 besejrede man Redskins med hele 73-0 i finalekampen, og året efter gik det udover Giants med 37-9. Redskins blev endnu engang besejret i 1943, mens Giants måtte strække gevær igen i 1946.
Efter det syvende mesterskab i 1946 skulle holdet igennem en meget lang periode, hvor man det meste af tiden var placeret midt i ligaen. I løbet af 50’erne og 60’erne havde man enkelte gode sæsoner, og man fik også opbygget en stærk spillertrup i perioder. Anført af forsvarslegenderne Doug Atkins og Bill George nåede man NFL-finalen i 1956, hvor Giants dog fik revanche for nederlagene i 40’erne. I 1963 lykkedes det så for sidste gang Halas at sammensætte det helt rigtige hold, og med endnu en finalesejr over Giants kunne Bears kalde sig mestre for ottende gang. Dette skulle samtidig blive Halas’ sjette og sidste som cheftræner for holdet.
Efter Halas definitive farvel til trænergerningen i 1967, havde man nogle svære år i tiden omkring AFL-NFL fusionen. Fusionen medførte dog (pga. nye regler vedr. stadionkapacitet), at man flyttede ind på Soldier Field, der den dag i dag er holdets hjemmebane. En fremgang begyndte man at ane, da holdet i 1975 draftede running back Walter Payton, der skulle blive en af NFL’s historiens bedste og fortsat er den spiller, der har løbet for næstflest yards igennem hele karrieren. Payton blev kåret som ligaens MVP i 1977, men de få slutspilsdeltagelser i slut-70’erne førte kun hurtige nederlag med sig. Bears mest markante glansperiode i moderne NFL-historie kom først med ansættelsen af holdets tidligere spiller Mike Ditka som cheftræner i 1982. Efter et par år med gradvise forbedringer af holdet kulminerede det hele i 1985 med en af de bedste sæsoner noget NFL-hold nogensinde har præsteret. Defensiv koordinator Buddy Ryans 46-forsvar anført af Dan Hampton, Richard Dent og Mike Singletary tromlede henover nærmest samtlige modstandere, og kombineret med det Payton-anførte angreb lykkedes det endelig Bears at vinde deres niende mesterskab med en suveræn 46-10 sejr i Super Bowl XX over Patriots.
Bears forblev konkurrencedygtige i årene efter Super Bowl-triumfen, men tabet af først Ryan og senere Payton skulle vise sig, at være tilstrækkeligt til, at man ikke vandt flere mesterskabet i Ditka-æraen, der sluttede i 1992. 90’erne var generelt endnu en halvdårlig periode med svingende resultater. I løbet af 00’erne oplevede man dog en delvis optur efter tilgangen af forsvargeneralen Brian Urlacher, ansættelsen af cheftræner Lovie Smith og en total renovering af Soldier Field. Man havde især to gode sæsoner i 2005 og 2006, hvor man det sidste år lidt overraskende kvalificerede sig til Super Bowl XLI. Selvom man startede kampen som lyn og torden med, at rookie-sensationen Devin Hester retunerede kampens første kick-off til et touchdown, endte man dog med at tabe til Colts og Peyton Manning, der vandt 29-17.
Det store problem for Bears i denne periode var især quarterback-spillet, og derfor sagde man også ja tak, da Broncos pludselig tilbød en handel inden 2009-sæsonen, der bragte Jay Cutler til Chicago. Cutler-æraen har dog altovervejende været historien om skuffede forventninger. Om det hele har været Cutlers egen skyld er usikkert, men faktum er, at holdets bedste resultat og eneste slutspilsdeltagelse med ham som quarterback kom i 2010, hvor man tabte NFC-finalen til ærkerivalerne fra Packers. Efter en noget overraskende fyring af Smith i 2012 og et helkikset eksperiment over to sæsoner under Marc Trestman, kom den nuværende cheftræner John Fox til i 2015 med flotte resultater fra sine perioder hos Panthers og Broncos i bagagen. Fox har dog indtil videre ikke kunnet vende udviklingen, og efter sidste års skuffende sæson, har man nu opgivet Cutler. Om det så kan sikre fremgang i år er et godt spørgsmål, og derfor er Fox’ position som cheftræner en af de mere usikre med indgangen til denne sæson.
Angrebet
Med Cutler ude af billedet og ingen af de øvrige quarterbacks på holdkortet som oplagte arvtagere, valgte Bears at give en kontrakt til den tidligere Buccaneers’ reserve Mike Glennon, der indikerede at han skulle være holdets nye starter. Derfor spærrede de fleste øjnene op, da Bears pludselig tradede sig op i årets draft for at vælge Mitchell Trubisky. Det blev hurtigt meldt ud, at Trubisky, der kun nåede at være starter i college en enkelt sæson, skal bruge sit første år på bænken for at blive oplært. Men hvis Glennon ikke leverer bliver det svært at holde Trubisky ude. Specielt efter en sæsonoptakt, hvor rookien virkelig har imponeret og allerede bliver sammenlignet med Dak Prescott.
Uanset hvem, der starter som quarterback, står de med et receiverkorps, der er kraftigt forringet ift. sidste år. Den største profil Alshon Jeffrey forsvandt til Eagles i free agency og holdets bedste mand fra sidste sæson Cameron Meredith er blevet allerede skadet for sæsonen. Så nu kan man ende med at skulle starte de to middelmådige 2.receivere Markus Wheaton og Kendall Wright, der begge er hentet ind i offseason fra hhv. Steelers og Titans, eller Victor Cruz, der efter to gode sæsoner i 2011 og 2012 fik sin karriere hos Giants totalt ødelagt af skader. X-factoren er det tidligere 1.runde-draftvalg Kevin White. White har fået sine to første NFL-sæsoner spoleret, men hvis han endelig finder ud af at holde sig skadesfri, så kan han muligvis være den kampafgørende spiller, som Bears lige nu mangler. På tight end har man fået Zach Miller tilbage, og han bør også kunne spille en central rolle i kasteangrebet.
Det positive element på Bears angreb er løbespillet, der lader til at være i sikre hænder efter at man lavede sidste års næststørste draft-scoop efter Dak Prescott. Jordan Howard blev først taget i 5.runde af draften, men leverede på allerhøjeste niveau efter at han fik overdraget ansvaret som holdets starter. Over 1.300 yards blev det til, og Howards antal pr. forsøg var faktisk højere end Ezekiel Elliots. Udover Howard er man også rimeligt godt besat på reservefronten med folk som Jeremy Langford og Ka’Deem Carey, der begge har vist sig at være meget kapable.
Den offensive linje har tidligere været et stort problem for Bears, men det lader til at have ændret sig over de sidste par år. Center Cody Whitehair viste virkelig potentiale sidste år og kan blive blandt de bedste i ligaen i år. Left guard Kyle Long var skadet en del af sidste år, men viste Pro Bowl-klasse, når han var på banen. Derudover var Bears så heldige, at den fremragende kaste-blokker Josh Sitton pludselig blev fritstillet af Packers kort før sidste års sæsonstart, og efterfølgende viste at han fortsat har evnerne til at spille på højeste niveau. Trioen Long, Whitehair og Sitton er potentielt blandt de bedste i ligaen på midterpositionerne. Desværre har de to tackles Charles Leno og Bobbie Massie ikke samme evner, så deres bundniveau bliver afgørende for, hvor god beskyttelse Bears-angrebets profiler får.
Forsvaret
Bears forsvaret var meget varieret i sine præstationer sidste år. Især mod løbet var der store problemer i løbet af sæsonen, og selvom skader var en medvirkende faktor, så skal der bedre styr på den del af spillet i år. Den tidligere Patriot Akeem Hicks gjorde det fremragende mod både løb og kast, men han skal have mere hjælp fra sine holdkammerater i Bears’ 3-4 system. Derfor forventer man mere fra både 3-årsspilleren Eddie Goldman og 2-årsspilleren Jonathan Bullard i år. Begge har talentet til at begå sig i NFL, men skal løse deres problemer med hhv. skader og svingende niveau. For at styrke løbeforsvaret yderligere, har man også hentet den massive John Jenkins hos Seahawks.
På linebackerkæden gjorde investeringerne fra sidste år Jerrell Freeman og Danny Trevathan det begge glimrende, når de var på banen. Især Freeman gjorde en forskel med 110 tacklinger, hvilket var flest af alle holdet. Problemet var, at de begge var fraværende i flere kampe med hhv. karantæne og skader. Dette skal ændres i år, da holdet ikke er specielt godt dækket ind på middle linebackerpositionerne bag de to startere. På ydersiden leverede rookie Leonard Floyd en flot præstation med 7 sacks sidste år. Han vil formentlig kun blive en endnu farligere i år efter en offseason i vægtrummet og med fokus på at blive fri af småskader. Modsat Floyd har Pernell McPhee fortsat ikke gjort den forskel, som hans store kontrakt ellers ligger op til. McPhee er dog kun 28, så han kan nå at komme efter det, især hvis han endelig bliver fri af sine knæproblemer. Bears er godt besat ift. pass rushet, da man også har veteranen Willie Young, der faktisk leverede flest sacks med 7.5 sidste år, og den hæderlige Sam Acho.
Bears kasteforsvar var glimrende ift. yards sidste år, men bagkæden gjorde simpelthen ikke nok for at tage bolden fra modstanderen. Derfor er man endt med, at skifte ud på tre af startpositioner inden denne sæson, selvom man fortsat har bl.a. strong safety Harold Jones-Quartey, der leverede 78 tacklinger sidste år, og cornerback Cre’von LeBlanc på holdkortet. Ind er kommet de erfarne cornerbacks Prince Amukamara og Marcus Cooper fra hhv. Jaguars og Cardinals. Cooper havde en hæderlig sæson sidste år, mens Amukamara lidt mere er en lottokupon, der måske kan få genrejst sin karriere i Chicago. På safety-positionerne har man hentet Quintin Demps, der kommer fra en rolle som forsvarsgeneral hos Texans, hvor han leverede 6 interceptions sidste år. Demps bliver 32 inden sæsonstart, men alderen har indtil nu ikke været et problem. Ved siden af Demps slås årets eneste defensive draftvalg Eddie Jackson og sidste års starter Adrian Amos om pladsen
Konklusionen
Det er nok vind eller forsvind for John Fox i år, men det kan vise sig at blive en meget vanskelig opgave, da det er svært at påstå, at Bears trup er markant bedre end sidste år. Der er lyspunkter som f.eks. Howard, den offensive linje og det solide pass rush, men meget afhænger af om forskellige usikre spillere (Glennon/Trubisky, White, Goldman & Bullard samt bagkæden minus Demps) løfter deres niveau ift. tidligere præstationer. Hvis det ikke sker, gør den stærke division og det rimeligt hårde kampprogram, at det er svært at se Bears’ tage et stort skridt fremad i år. Derfor vil NFL’s næstmest vindende hold gennem tiden nok være på udkig efter en ny cheftræner til 2018-sæsonen.
- Navn: Chicago Bears
- Ejer: Halas-McCaskey-familien (siden 1920)
- Cheftræner: John Fox (siden 2015)
- Hjemmebane: Soldier Field i Chicago, Illinois (siden 1971)
- Antal mesterskaber: 9 (1921, 1932, 1933, 1940, 1941, 1943, 1946, 1963 og 1985)
- Resultat 2016: Elimineret i grundspillet (record: 3-13)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 3 i NFC North (record: 4-12)
- Årets gennembrud: OLB Leonard Floyd
- Hold øje med: QB Mitchell Trubisky
Red Zone Blog 