Så længe Aaron Rodgers er på banen og resten af truppen har et vist niveau, er Packers blandt Super Bowl-favoritterne. Spørgsmålet er, om det er nok til at gå hele vejen
Historien
I 1919 grundlagde Curly Lambeau og George Calhoun et professionelt footballhold i den lille by Green Bay. Ingen kunne på det tidspunkt vide, at dette skulle blive starten på historien om NFL’s mest succesfulde hold nogensinde. Packers var ikke med ved grundlæggelsen af American Professional Football Association (APFA) i 1920, men året efter blev Packers tildelt en plads i ligaen. APFA skiftede i 1922 navn til det, vi kender i dag: National Football League (NFL). Året efter indgik Lambeau, Calhoun og en gruppe lokale investorer en aftale om, at omdanne holdet til et offentligt aktieselskab uden udbetaling af udbytte, og med en begrænsning på, hvor mange aktier, hver aktionær kunne eje. Det er den aftale, der gør, at Packers i dag er blevet til non-profit folkeaktieselskab, hvor ingen enkelt person har den totale magt, men hvor holdet frem for alt er funderet i sit lokalsamfund, og aldrig vil forlade den lille by i det nordlige Wisconsin.
Lambeau var den helt centrale person i holdets tidlige historie. Han var holdets cheftræner de første 30 år af dets historie og spillede også for holdet de første 10 år ved siden af trænergerningen. I perioden, hvor Lambeau var både spiller og træner var holdet for det meste placeret i midten af ligaen, men efter opbygningen af et solidt forsvar i slutningen af 20’erne lykkedes det i 1929 Packers at gå ubesejret igennem sæsonen og vinde holdets første mesterskab. 1929-holdet skulle vise sig at blive det første af en række af dynastier i Green Bay. Dominansen fortsatte de følgende år og med mesterskaber i både 1930 og 1931 blev Packers det første hold til at vinde tre titler i træk.
I 1935 fik man tilgang af Don Hutson, der skulle blive et af sin tids mest frygtede offensive våben og et forbillede for den moderne receiver. Med Hutson på holdet vandt Packers sin første titel i det nye slutspilsformat i 1936, og efter et nederlag i 1938 vandt man igen mesterskabet i 1939. Efter et par år uden for slutspillet under 2.verdenskrig, vandt Hutson et sidste mesterskab med Packers i 1944 inden han trak sig tilbage. 1944-mesterskabet var samtidig det sjette og sidste i Lambeau-æraen.
Årene efter krigen blev knap så gode for Packers, der ikke kunne leve op til tidligere tiders niveau. Lambeau forlod holdet i 1949, og der skulle gå yderligere 10 år førend at man igen blandede sig i mesterskabskampen. Tingene ændrede sig imidlertid hurtigt, da man i 1959 ansatte Vince Lombardi som ny cheftræner. Lombardi forvandlede på rekordtid Packers til 60’ernes bedste hold centreret omkring et massivt forsvar og et solidt angreb anført af quarterback Bart Starr. Efter et nederlag i finalekampen til Eagles i 1960 tabte Lombardis Packers ikke flere finalekampe. I 1961 og 1962 sikrede man sig den syvende og ottende titel, i hvilken anledning Green Bay fik tilnavnet ”Title Town”. Efter to år, hvor man endte lige udenfor finalekampen, vente man tilbage i 1965, besejrede Colts og slog dermed igen rivalerne Bears’ antal af mesterskaber med ni. De to efterfølgende år både nåede og vandt Packers og NFL-finalen, men da fusionsprocessen med AFL nu var i gang, skulle man også spille en endelig finalekamp mod AFL-mesteren. Packers blev således NFL’s repræsentant i de to første Super Bowls, og begge kampe endte med klare sejre over hhv. Chiefs og Raiders. Dermed var det lykkedes for Lombardi at tangere Lambeaus præstation med tre titler i træk, og succestræneren trak sig efterfølgende tilbage.
Lombardis farvel og 60’er-holdets opløsning ramte Packers rigtig hårdt, og de næste 25 år var holdet altovervejende placeret i bunden af NFL. Kun to gange i denne periode lykkedes det at nå slutspillet. Indledningen på den moderne succesfulde Packers-æra kom i 1992, hvor man ansatte Mike Holmgren som ny cheftræner og handlede sig til den unge quarterback Brett Favre hos Falcons. Favre skulle blive en af NFL’s bedste spillere gennem to årtier og satte adskillige quarterback-rekorder igennem sin karriere. Højdepunktet i perioden under Holmgren kom i 1996, hvor man efter 3 slutspilsdeltagelser i træk uden den store forløsning, endelig vendte tilbage til det forjættede land og vandt Super Bowl XXXI over Patriots. Året efter stod man igen i Super Bowl, men efter en tæt kamp måtte man se Broncos og John Elway løbe med sejren.
Holmgren forlod holdet i 1998 til fordel for Seahawks, og selvom Packers under Favres ledelse vedblev at være en potentiel mesterskabskandidat, lykkedes det aldrig at vende tilbage til Super Bowl med ham som quarterback. I 2006 kom den nuværende cheftræner Mike McCarthy til, og efter at man i 2007 i sidste øjeblik missede Super Bowl i en tæt NFC-finale mod Giants, sagde man farvel til den aldrende stjerne Favre, og goddag til hans afløser Aaron Rodgers, som man havde draftet i 1.runde af 2005-draften. Rodgers skulle hurtigt vise sig, at være på niveau med de bedste i ligaen, og da man også efterhånden fik opbygget et giftigt forsvar omkring profiler som Clay Matthews III og Charles Woodson, var ingen overraskede, da Packers efter 2010-sæsonen besejrede Steelers i Super Bowl XLV og vandt holdets 13.mesterskab. Siden da har det imidlertid været som om, at historien fra Favre-æraen har gentaget sig. Man har en ekseptionel quarterback i Rodgers, og ligger kontinuerligt i toppen af ligaen, men i slutspillet er det som om, at det sidste hele tiden mangler. Derfor er fanbasen i Green Bay også ved at blive utålmodige, for med 13 titler er mesterskaber nemlig det eneste der tæller i den lille by fra det nordlige Wisconsin.
Angrebet
Tom Brady er muligvis det største i historien, men den bedste quarterback i ligaen pt. er den 33-årige Aaron Rodgers. Han er en af de få spillere, der mere eller mindre kan bære sit hold selv, og hvis man betvivler dette, skal man blot tage et kig på sidste sæsons afslutning. I de sidste syv kampe i grundspillet ramte han sine receivere på 69,7 % af sine kast, leverede 18 touchdowns og kastede ingen interceptions. Derefter kom to fantastiske præstationer i slutspillet mod Giants og Cowboys, hvor Rodgers især i den sidste kamp førte Packers frem til sejren. NFC-finalen mod Falcons viste dog også, at selv Rodgers ikke kan klare det hele selv, og den fornemste opgave for holdets ledelse er derfor, at få opgraderet resten af holdet.
På receiverpositionerne har man gjort et forsøg i offseason ved at hente to nye tight ends, Martellius Bennett og Lance Kendricks. Begge er primært kendt for at være gode til at gribe bolde frem for at blokere, så tilføjelsen af dem skal først og fremmest ses som en forbedring af Rodgers’ muligheder i kasteangrebet. På de mere traditionelle receiverpladser vender trioen Jordy Nelson, Randall Cobb og Davante Adams tilbage. Nelson var endnu en gang Rodgers’ favoritmål sidste år og leverede fuldt ud hvad man kan forvente af en 1.receiver, mens Adams havde lidt af et gennembrud med næsten 1.000 yards og 12 touchdowns. Cobbs udvikling er til gengæld gået lidt i stå, men hvis modstanderen bliver mindre opmærksom på ham, kan han måske udnytte muligheden til at reaktivere sin karriere.
Løbeangrebet er endnu engang et åbent spørgsmål. I offseason opgav man den ofte skadede og vægt-problematiske Eddie Lacy, hvilket betyder, at valget nu står mellem den omskolede receiver Ty Montgomery eller en af de to rookies Jamaal Williams og Devante Mays. Det bliver meget interessant at se, om en af de tre har evnerne til at udgøre det nødvendige supplement til Rodgers, så ikke alt offensiv fremdrift skal skabes gennem kastet.
Den offensive linje har gennemgået en større forandring i offseason, og derfor et det umiddelbart lidt svært, at vurdere dens niveau. De to tackles David Bakhtiari og Bryan Bulaga vender dog tilbage, og de er begge især fremragende i kasteblokeringerne. Bulaga har været plaget af en mindre skade i optakten, men bør være klar til sæsonstarten. De øvrige startere fra sidste år er væk, men på guard har man hentet en fin erstatning i den tidligere All Pro Jahri Evans fra Saints. Endelig bliver det meget interessant at de, hvordan den talentfulde Corey Linsley klarer at overtage centerpositionen efter J.C. Tretter.
Forsvaret
En af de væsentligste forskelle på Packers i dag og det hold, der vandt Super Bowl XLV er, at hvor forsvaret dengang var blandt de fem bedste i ligaen, var det i sidste sæson placeret i den tunge ende af ligaen. Især kasteforsvaret var virkelig skidt, og det var præcis det, som Falcons udnyttede i NFC-finalen. Derfor har Packers også gjort et forsøg på at styrke den bagerste kæde, hvor især cornerbackpositionen var et problem sidste år. Her har man brugt et draftvalg på at hente Kevin King, der skal gå ind og supplere sidste sæsons startere Damarious Randall og Quinten Rollins. Randall og Rollins blev begge draftet i 2015 og gjorde flot i deres første sæson, men sidste år kunne de ikke følge op det. Derfor skal deres udvikling tilbage på sporet i år, også set i lyset af at veteranen Sam Shields er væk. På safety-positionerne leverede Ha Ha Clinton-Dix sin første af forhåbentlig mange Pro Bowl-sæsoner sidste år, mens Morgan Burnett var holdets bedste tackler med 93 stk. De bliver i år suppleret af rookien Josh Jones. Håbet er, at Jones kan udgøre en erstatning for Micah Hyde, der er taget til Bills.
Løbeforsvaret var faktisk glimrende sidste år, og meget af dette handler om den solide Mike Daniels, der huserer på defensive end. Han kan dog ikke klare sig alene, så 1.rundevalget fra sidste år Kenny Clark tager forhåbentlig et skridt yderligere fremad i år. Holdet har også hentet forstærkninger til i form af den tidligere Redskin Ricky Jean Francois og rookie Montravius Adams, så den defensive linje bør som helhed kun være stærkere i den kommende sæson.
På linebackerkæden er det igen i år planen at bruge profilen Clay Matthews på flere forskellige positioner i 3-4 systemet. Matthews er ikke lige så dominerende en faktor som tidligere i karrieren, men han formår stadig at tiltrække sig så meget opmærksomhed, at det at flytte rundt på ham kan forvirre modstanderens forsvar godt og grundigt. For at det bliver en succesfuld taktik skal holdets bedste pass rusher Nick Perry dog bevise, at hans 11 sacks fra sidste år ikke var en engangsforestilling, ligesom at udviklingsprojekterne Jayrone Elliot og Kyler Fackrell også skal bidrage. Veteranen Julius Peppers blev ikke resignet og er taget ”hjem” til Panthers. På midterpositionerne leverede Jake Ryan lidt af et gennembrud sidste år med 82 tacklinger, og holdet satser på at han bygge videre på det i år. Pladsen ved siden af Ryan skal dækkes af en af de to udviklingsspillere Blake Martinez eller Joe Thomas.
Konklusionen
Et hold med Rodgers som quarterback vil altid som minimum være en slutspilskandidat og dertil havde potentiale for at kunne nå en Super Bowl og vinde den. Da man samtidig er dækket godt ind på receiverpositionerne og formentlig også har en rimeligt stabil offensiv linje, må alt andet end endnu en divisionstitel betragtes som en skuffelse. For at kunne gå det sidste stykke derimod, skal de sidste ting falde i hak, og løbeangrebets samt kasteforsvarets mangler kan risikere at være den begrænsende faktor, der endnu en gang sætter en stopper for Packers’ drøm om titel nr. 14. Men lykkes det at forbedre disse elementer af spillet, kan dette sagtens blive året, hvor Rodgers og co. vender tilbage til det forjættede land.
- Navn: Green Bay Packers
- Ejer: Ingen (Packers har fungeret som et non-profit folkeaktieselskab siden 1923)
- Cheftræner: Mike McCarthy (siden 2006)
- Hjemmebane: Lambeau Field i Green Bay, Wisconsin (siden 1957)
- Antal mesterskaber: 13 (1929, 1930, 1931, 1936, 1939, 1944, 1961, 1962, 1965, 1966, 1967, 1996 og 2010)
- Resultat 2016: Elimineret i NFC-finalen (record: 10-6)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 1 i NFC North (record: 12-4)
- Årets gennembrud: NT Kenny Clark
- Hold øje med: RB Ty Montgomery
Red Zone Blog 