Selvom Eagles ligner et hold i fremgang, er genopbygningsperioden efter Chip Kelly-eksperimentet ikke slut endnu. Man er på rette vej, men det er for tidligt at tale om en slutspilsplads.
Historien
Efter at Frankford Yellow Jackets gik konkurs i 1931 besluttede NFL, at der skulle oprettes et nyt hold, der kunne overtage resterne. En ejerkreds ledet af Bert Bell, der gerne ville have et hold til Philadelphia, viste interesse og i 1933 så Eagles så dagens lys. Bell var den centrale figur i holdets tidlige år og nåede også at være dets cheftræner inden han solgte holdet i 1941, for senere at blive kommissær for ligaen. Bells relativt hurtige salg af holdet skulle imidlertid blive sigende for Eagles, der er et af de NFL-hold, der har skiftet ejer flest gange. Alexis Thompson, der endte med at overtage holdet i 1941, solgte det videre til en større investorgruppe i 1949, der igen solgte Eagles videre i 1963. Siden da har holdet været ejet af Jerry Wolman (1963 til 1969), Leonard Tose (1969 til 1985) og Norman Braman (1985 til 1994) inden at holdet blev købt af den nuværende ejer Jeffrey Lurie. Efter 23 år er Lurie nu klart været den mest velholdende ejer i Eagles historie.
En af forklaringerne på de hyppige ejerskift kan være, at holdets historie har været præget af meget svingende præstationer. Eagles havde en svær opstartsperiode uden den store succes de første 10 år i ligaen. Holdet fik dog en kort opblomstring efter 2.verdenskrigs afslutning under cheftræner Earle Neale og running back Steve Van Buren, der førte holdet til NFL-finalen 3 år i træk fra 1947 til 1949. Efter et nederlag til Cardinals i 1947 vandt man de to efterfølgende finaler, men opturen skulle vise sig at blive kort. I 50’erne var holdet altovervejende middelmådigt og formåede aldrig rigtig at blande sig i topstriden. Fra 1958 så man dog tegn på positive tendenser efter ansættelsen af Buck Shaw som cheftræner og investeringen i den erfarne quarterback Norm Van Brocklin, der blev hentet i en handel med Rams. Van Brocklin skulle vise sig at være den brik, der manglede på et talentfuldt hold, og i 1960 gik tingene op i en højere enhed, da man som det eneste hold i historien besejrede Vince Lombardis Packers i en finalekamp og dermed sikrede sig det tredje mesterskab.
Desværre for Eagles stoppede Van Brocklin efter 1960-mesterskabet og derefter oplevede Eagles et nærmest totalt sammenbrud, der skulle vare ved til langt op i 70’erne. Kun en gang mellem 1962 og 1975 vandt holdet flere kampe end de tabte. I 1976 ansatte man så Dick Vermeil som ny cheftræner. Vermeil lykkedes med at genrejse holdet over de næste to år, og fra 1978 og frem kvalificerede Eagles sig til slutspillet fire år i træk med quarterback Ron Jaworski som styrmand. Det bedste resultat kom i 1980, hvor man vandt divisionen og gik hele vejen til Super Bowl XV, hvor man dog på trods af at være favorit, måtte se sig slået af et undervurderet Raiders-mandskab.
To år senere måtte Vermeil trække sig pga. udbrændthed, og i midten af 80’erne var Eagles tilbage i bunden af ligaen. Ansættelsen af forsvarsguruen Buddy Ryan som ny cheftræner bragte nogen succes med sig, men holdet formåede aldrig at vinde en slutspilssejr i hans tid. Efter Ryans fyring i 1991 havde Eagles nogle år i løbet af 90’erne med en hvis succes, men man nåede aldrig de samme højder som under Vermeil.
Den mest kontinuerligt succesfulde æra i Eagles’ historie blev indledt med ansættelsen af Packers assistenttræner Andy Reid som ny cheftræner og draftvalget af quarterback Donovan McNabb i 1999. Med Reid og McNabb i spidsen indledtes en meget stabil periode i 00’erne, hvor man kontinuerligt kvalificerede sig til slutspillet. I sæsonerne 2001 til 2004 nåede man til NFC-finalen hvert år, og i 2004 gik man hele vejen til Super Bowl XXXIX, hvor man dog måtte se sig slået af Patriots. Resten af 00’erne var Eagles fortsat en farlig outsider, men det tætteste man kom på en ny Super Bowl-chance var NFC-finalenederlaget til Cardinals i 2008-sæsonen. Efter McNabbs farvel til holdet i 2010 forsøgte man at opgradere kraftigt gennem nogle massive free agent-investeringer i 2011 og 2012, men dette eksperiment fejlede fuldstændigt og endte med at koste Reid jobbet.
Herefter kastede man sig ud et nyt projekt med den eksperimenterende Chip Kelly som ny magtfuld cheftræner. Kellys lyn-offensiv imponerede alle i hans første sæson, men derefter faldt også dette eksperiment til jorden i takt med, at Kelly fik gjort sig uvenner med alle holdets profiler. I 2016 opgav holdejer Lurie Kelly-projektet og valgte at gå tilbage til det sikre ved at ansætte Andy Reid-eleven Doug Pederson som ny cheftræner. Pedersons opgave er nu at genfinde den formular, der gav gode resultater i 00’erne.
Angrebet
Et centralt element i Pedersons filosofi på angrebet er, at opbygge et system, der først og fremmest tilgodeser holdets quarterbacks styrker, og minimere betydningen af hans svagheder. Det var det, der lykkedes for Eagles med McNabb i 00’erne og som Pederson nu forsøger at gentage med sidste års 1.runde-draft valg Carson Wentz. Wentz rookie-sæson var samlet set en succes og især hans completion procent var god set over det meste af sæsonen. Forholdet mellem touchdowns og interceptions endte på det jævne, men Wentz beviste i hvert fald nok til, at holdet tror på ham som deres fremtidige quarterback.
For at gøre Wentz’ arbejde nemmere har holdet investeret i to nye startende receivere. Alshon Jeffrey, der er hentet hos Bears, har evnerne til at være 1.receiver, hvis han kan holde sig skadesfri. Hans størrelse og sikre hænder er især giftige i red zone. Torrey Smith viste sidste år hos 49’ers, at han ikke kan bære et hold som primær receiver. Men kombineret med Jeffrey kan han måske udnytte sin hurtighed til at være den farlige dybe trussel, han var hos Ravens. Holdet håber også at kunne få mere ud af det tidligere 1.runde-draftvalg Nelson Agholor, hvis to første sæsoner har været meget skuffende. De to andre unge receicer-profiler fra sidste år Jordan Matthews og Dorial Green-Beckham er begge væk, men de to pålidelige tight ends Zach Ertz og Brent Celek er der til gengæld stadig væk. Især Ertz kan forhåbentlig spille rollen som sikkerhedsventil for Wentz mere stabilt i år.
Eagles løbeangreb startede godt sidste år, men endte med at være meget rodet. Ryan Matthews endte endnu en gang med at gå i stykker, og efter en nakkeskade har holdt ham ude hele offseason har holdet nu definitivt droppet ham. Det ville i udgangspunktet efterlade 2-årsspilleren Wendell Smallwood som ny starter. Smallwood viste momentvis potentiale sidste år, men han er endnu ikke et sikkert kort. Derfor valgte Eagles at skrive en 1-årig kontrakt med LaGarette Blount. Den 30-årige Blount havde sin bedste sæson i karrieren sidste år hos Patriots og var ligaens mest scorende running back med 18 touchdowns. Men pga. hans alder, manglende stabilitet og lave produktion pr. løb ville Patriots ikke gå med til hans krav og valgte ikke at forlænge med ham. Nu bliver det så i stedet Eagles, der kan få glæde af Blount, hvis han altså kan vise, at det ikke var de særlige omstændigheder i New England, der var årsag til hans succes sidste år. Endelig har Eagles også fortsat Darren Sproles, der godt nok er blevet 34, men fortsat er en af ligaens bedste 3rd-down backs.
Den offensive linje kan være blandt de bedste i ligaen, hvis starterne altså er klar. Den kommende Hall of Famer Jason Peters spiller fortsat fremragende på left tackle, men hvis alderen pludselig indhenter ham, kan det måske blive meget alvorligt. På den modsatte side er Lane Johnson blandt NFL’s bedste right tackles i løbespillet, men han missede 10 kampe med karantæne sidste år. Endelig er der center Jason Kelce, der tidligere var All Pro-materiale, men er gået lidt tilbage de sidste par sæsoner. Det mest sikre element er derfor right guard Brandon Brooks, der var tæt på at blive udtaget til All Pro-holdet sidste år. Men hvis både Peters, Johnson, Kelce og Brooks spiller op til deres bedste, kan Wentz formentlig ikke finde meget bedre beskyttelse.
Forsvaret
Eagles forsvar spillede egentlig hæderligt sidste år, og var placeret lidt over midten i de fleste statistikker. Alligevel er der nogle områder, hvor der er tydeligt plads til forbedringer. Det gælder især bagerst på forsvaret, hvor cornerback-situationen var skidt sidste år, men ikke er blevet mærkbart bedre igennem offseason. Starterne fra sidste år Nolan Carroll og Leodis McKelvin er væk, men Patrick Robinson, der er blevet hentet i Colts er på sit fjerde hold på fire år, og ligner ikke en længerevarende løsning. Netop derfor har man også handlet sig til den stabile Ronald Darby hos Bills. 2-årsspilleren Jalen Smith er favorit til at starte modsat Robinson eller Darby, men skal blive mere konsistent i sit spil. Derudover har man den middelmådige Ron Brooks eller de to rookies Sidney Jones og Rasul Douglas, der har potentiale på langt sigt, men nok ikke kan løfte opgaven nu. På safety-positionerne har man til gengæld en stærk duo i den mobile Malcolm Jenkins og den hårdt tacklende Rodney McLeod. Håbet er, at disse to kan kompensere for eventuelle mangler hos holdets cornerbacks.
Linebackerkorpset har også sine spørgsmålstegn. På midterpositionen er 3-årsspilleren Jordan Hicks allerede ved at udvikle sig til en stjerne og leder, der kan være afgørende for Eagles mange år frem i tiden. Men på pladserne ved siden af Hicks er niveauet langt fra ligeså højt. Den erfarne Nigel Bradham er stærk mod løbet, men ikke særlig pålidelig mod kastet. Mychal Kendricks blev tidligere set som et stort talent, men hans totale mangel på opdækningsevner er efterhånden ved at blive en stor hemsko for holdet. Derfor håber man på, at man kan omskole rookie Nate Gerry, der spillede safety i college, så han kan overtage en af ydersiderne på linebackerkæden.
Forrest på forsvaret er Eagles til gengæld rigtig godt besat. På defensive tackle-positionen har man en af NFL’s bedste i Fletcher Cox, der leverede 6,5 sacks sidste år, men hvis blotte tilstedeværelse er så stor en trussel, at de fleste modstandere vælger at sætte to mand til at blokere ham. Cox får en ny makker i år i form af den tidligere Raven Timmy Jernigan, der i momenter også har vist sig som en udmærket pass rusher. Det primære pass rush hos Eagles kommer dog fra de to defensive ends i holdets 4-3 system. Det tidligere 1.runde-draftvalg Brandon Graham leverede 5.5 sacks sidste år, og har forbedret sig, selvom han fortsat ikke helt har levet op til forventningerne. Hans makker fra sidste år Vinny Curry vender også tilbage i år, men efter at han skuffede i sidste sæson har holdet valgt at opgradere kraftigt med 1.runde-draftvalget Derek Barnett og veteranen Chris Long, der er hentet hos Patriots. Barnett satte sack-rekord på University of Tennessee i college og er kun 21, når sæsonen starter. Hos ham er der altså masser af potentiale for udvikling. Long er til gengæld ikke den spiller, han var i sine bedste år, men han har rutine og kan måske genfinde noget af sin tidligere form, hvis han kan nøjes med at blive brugt som ekstra pass rusher i oplagte blitz-situationer.
Konklusionen
Eagles er fortsat i gang med at genopbygge holdet efter Chip Kelly-fiaskoen. Tingene går helt bestemt i den rigtige retning, og det vil være dumt af en hvilken som helst modstander at undervurdere holdet fra Philadelphia i år. Når det er sagt, så er der stadig så mange spørgsmål og huller på holdet, at det realistiske scenarie er endnu et år uden for slutspilspladserne. Man er ikke lysår efter Cowboys, Giants og Redskins, men man mangler fortsat lige det sidste for at kunne være med i kampen om divisionstitlen. Kombineret med et hårdt kampprogram må man nok forvente en lille resultatmæssig tilbagegang i år. Dog bør cheftræner Pederson have nok opsparet tillid til, at han får lov at fortsætte sit arbejde endnu et år.
- Navn: Philadelphia Eagles
- Ejer: Jeffrey Lurie (siden 1994)
- Cheftræner: Doug Pederson (siden 2016)
- Hjemmebane: Lincoln Financial Field i Philadelphia, Pennsylvania (siden 2003)
- Antal mesterskaber: 3 (1948, 1949 og 1960)
- Resultat 2016: Elimineret i grundspillet (record: 7-9)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 4 i NFC East (record: 5-11)
- Årets gennembrud: MLB Jordan Hicks
- Hold øje med: RB Wendell Smallwood
Red Zone Blog 