Redskins har igen fyldt meget i medierne i offseason, og endnu engang har det ikke været positivt. Men under alt det offentlige kaos, er der faktisk en udvikling der peger i den rigtige retning.
Historien
I 1932 fik en ejerkreds med George Marshall i spidsen sikret, at NFL placerede et udvidelseshold i Boston. Da det nye hold skulle spille på baseball-holdet Bravers hjemmebane, blev det i første omgang besluttet, at football-holdet også skulle hedde Bravers. Efter bare en sæson flyttede holdet dog til Fenway Park, og da Marshall gerne ville adskille sig fra baseball-holdet ændrede han holdnavnet til Redskins. Officielt var det fordi, at han gerne ville fortsætte under et navn, der henviste til USA’s oprindelige befolkning, men det nye navn har senere været en evig kilde til diskussion om racisme. Ikke mindst pga. Marshalls meget udtalte holdninger til andre minoriteter.
Boston viste sig ikke at være specielt egnet som football-by, så efter 4 år uden den store lokale opbakning, valgte Marshall at flytte til USA’s hovedstad Washington D.C. Her samlede holdet til gengæld hurtigt opbakning, ikke mindst pga. tilgangen af stortalentet Sammy Baugh, der skulle spille hele sin karriere hos Redskins. Til manges overraskelse vandt Redskins East Division i deres første sæson i Washington, og skulle derfor møde Bears i NFL’s finalekamp. Derfor var overraskelsen kun endnu større, da Redskins overrumplede favoritterne og vandt deres første mesterskab. Herfra skulle holdet bevare en ledende position i ligaen frem til efter 2.verdenskrig. I denne periode nåede man finalekampen 3 gange, alle mod Bears, og vandt endnu et mesterskab i 1942.
2.verdenskrigs afslutning i 1945 kom til at markere begyndelsen på en lang nedtursperiode for Redskins. Faktisk lykkedes det ikke for holdet at kvalificere sig til slutspillet igen før i 1971. De 25 år indtil da var præget af meget kaotiske tilstande i ledelsen af holdet, hvor den excentriske ejer Marshall var svær at tilfredsstille, og derfor ofte skiftede ud i personalet, både på spiller- og trænersiden. Fra starten af 60’erne begyndte Marshall at udvikle deciderede mentale problemer, samtidig med at han kom i fokus pga. hans åbenlyse politik om ikke at ville have sorte spillere på sit hold. Holdgrundlæggeren døde i 1969, hvorefter holdet, efter en kort periode under ledelse af advokaten Edward Williams, blev overtaget af sportsmatadoren Jack Kent Cooke.
70’erne blev en genrejsningsperiode for Redskins under den tidligere Rams-chef George Allen. Under hans ledelse vendte holdet tilbage til slutspillet i 1971 og året efter stod man i en Super Bowl for første gang. Her kunne man ikke forhindre Dolphins i at færdiggøre deres perfekte sæson, men Redskins havde bevist at de var tilbage som et hold, man skulle respektere. Frem til 1977 var holdet i slutspillet næsten hvert år, men efter et misset slutspillet det år, blev Allen lidt overraskende fyret.
De næste par år, var Redskins ikke helt på samme niveau, men det ændrede sig, da man i 1981 ansatte Joe Gibbs som ny cheftræner. Gibbs’ 12 sæsoner i spidsen skulle blive de mest succesfulde i holdets historie. I alt nåede man Super Bowl fire gange i denne periode og tre gange blev det til en sejr. Kernen i Gibbs’ hold var en fantastisk offensiv linje med tilnavnet ”The Hogs”, svinene. Bag dem lykkedes det flere forskellige angrebsprofiler at lede holdet til succes. I første omgang var det quarterback Joe Theismann og running back John Riggins, der i 1982 førte Redskins til sejren i Super Bowl XVII, og året efter ledte holdet til Super Bowl XVIII, hvor man dog blev kørt over af Raiders. Theismann måtte stoppe karrieren med en alvorlig skade i 1985, men to år efter samlede holdet sig bag Doug Williams, der efter at have startet sæsonen på bænken, ledte holdet til det fjerde mesterskab med en sejr over Broncos i Super Bowl XXII. Efter et par mere middelmådige år, vandt man det femte og til dato sidste mesterskab i Super Bowl XXVI mod Bills, nu med Mark Rypien som spilstyrer. Udover ”The Hogs” var det gennemgående element i Redskins storhedsperiode den lille receiver Art Monk, der spillede en aktiv rolle i samtlige tre mesterskabssæsoner.
Efter Gibbs’ opsigelse i 1993 er Redskins aldrig helt blevet det samme hold igen. Der har været år med godt spil og slutspilsdeltagelser, men ofte er dårlige beslutninger og kaos uden for banen endt med at spolere holdets periodevise succesoplevelser. Dette gælder især efter at holdejer Cooke døde i 1997 og holdet efterfølgende måtte sælges til den nuværende ejer Daniel Snyder. Snyder har valgt at spille en meget aktiv rolle i driften af Redskins med meget blandet succes. Hans hyppige personaleudskiftninger har gjort det svært at skabe kontinuet, og selv erfarne trænere som Marty Schotttenheimer, Joe Gibbs (der vendte tilbage fra 2004 til 2007) og Mike Shanahan har ikke kunne levere resultater, der har tilfredsstillet Snyder. I 2014 ansatte Snyder så den nuværende cheftræner Jay Gruden. Han virker til at have vundet holdejerens tillid i et vist omfang. I hvert fald er han ikke blevet fyret selvom det kun er blevet til en slutspilsdeltagelse i hans tre sæsoner. Og på trods af, at der er blevet skiftet en del ud i personalet rundt om Gruden, lader han til gradvist at have implementeret en form for stabilitet, der muligvis kan føre til mere permanent succes.
Angrebet
En af de virkeligt gode historier på Redskins hold er quarterback Kirk Cousins. Han blev draftet i 2012 til at være reserve for rookie-fænomenet Robert Griffin III. Men da Griffins stjerne hurtigt falmede pga. skader og ustabilt spil, greb Cousins chancen og erobrede pladsen som holdets spilfordeler i 2015. Cousins er muligvis ikke nogen kommende Hall of Fame-quarterback, men han har nu i to sæsoner vist at han kan producere rigeligt med yards og touchdowns. I det hele taget har Cousins forbedret de vigtigste aspekter af sit spil, og derfor er det også en gåde, hvorfor Redskins ikke sørgede for, at give ham en længere kontrakt i offseason i stedet for at give ham endnu et franchise tag. Det kan betyde, at Cousins er tabt for holdet efter sæsonen.
Men indtil videre har Redskins fortsat en solid quarterback, der sidste år ledte ligaens næstbedste kasteangreb. Cousins skal dog til at vende sig til nogle nye mål at kaste efter, da man har sagt farvel til begge de to erfarne starterne receivere fra de seneste sæsoner, DeSean Jackson og Pierre Garcon. Som erstatning har man hentet Terrelle Pryor, der fik lidt af et gennembrud hos Browns sidste år. Derudover håber man at slotreceiver Jamison Crowder er klar til at løfte rollen som starter. Endelig har man de to bundsolide tight ends Jordan Reed og Vernon Davis, der begge er fremragende at have som store pålidelige mål i red zone.
Redskins offensive linje har været et af de mest stabile elementer på holdet i Grudens tid som cheftræner, og i år har man alle de fem startere, der sluttede sidste sæson af, med igen. Den helt store stjerne er ubetinget left tackle Trent Williams, der måske er NFL’s bedste offensive linjemand overhoved. Derudover bør især right guard Brandon Scheff og center Spencer Long, der kom ind fra en reserverolle sidste år og klarede det med bravur, fremhæves som særdeles kompetente og stabile spillere.
Løbeangrebet har derimod ikke været det samme siden Alfred Morris’ storhedstid sluttede brat i 2015-sæsonen. I slutningen af sidste sæson begyndte den store rookie Rob Kelley dog at vise nogle fornuftige takter, som holdet håber på, at der kan bygges videre på her i hans anden sæson. Dog har man også forsøgt at gardere sig mod evt. tilbagegang for Kelley ved at vælge Samaje Perine i årets draft. Truppen inkluderer også fortsat Chris Thompson, der er en solid 3rd-down back, der kan bruges som receiver og ekstra blockeringsspiller.
Forsvaret
Hvor Redskins angreb lå i toppen af statistikkerne sidste år, og især var fremragende på kastet, lå forsvaret i den tunge ende, uanset om vi snakker kast eller løb. Eneste lyspunkt var mængden af sacks, hvor man blandt de ti bedste. Derfor har holdet også forsøgt at investere massivt i forsvaret igennem både draft og free agency.
Når pass rushet fungerer skyldes det især om outside linebacker Ryan Kerrigan, der gør den store forskel på ydersiden i holdets 3-4 system. Kerrigan leverede 11 sacks sidste år og skal igen i år være den primære trussel mod modstanderens quarterback. På den modsatte side havde man håbet på at have Trent Murphy, der leverede 9 sacks sidste år, til rådighed, men han er endt skadeslisten for hele sæsonen efter at have revet sit korsbånd over i en træningskamp. Pladsen modsat Kerrigan går derfor formentlig til 3-årsspilleren Preston Smith medmindre af rookie-talentet Ryan Anderson er klar til at spille fra start af. I midten har man hentet Zach Brown, der leverede en Pro Bowl-sæson hos Bills sidste år, til at starte ved siden af sidste års bedste tackler Mason Forster. Fosters makker fra sidste år Will Compton er også stadig på holdet, og han leverede også over 100 tacklinger i 2016. Endelig har man også hentet den erfarne Chris Carter fra Colts som ekstra gardering.
Udskiftningen på forsvaret er tydeligst på den defensive linje, hvor man gør klar til at starte tre nye spillere ift. sidste sæson. Ind er kommet free agents Terrell McClain fra divisionsrivalerne Cowboys og Stacy McGee fra Raiders. Begge er som udgangspunkt defensive ends, men McGee kan blive rykket til positionen som nose tackle, da man skal have plads til årets 1.runde-draftvalg Jonathan Allen. Allen er en meget mobil spiller, der kommer fra en position som tackle i et 4-3 system i college. Hans fleksibilitet gør dog, at han vurderes til at ville fungere bedre som end i Redskins‘ forsvar. Som reserve for de tre nye startere har man bl.a. Ziggy Hood, der har en lang karriere hos Steelers bag sig.
På den bagerste kæde sikrede Redskins sig sidste år stjernen Josh Norman på en fem-årig kontrakt, så den ene cornerback-position nu dækkes af en af ligaens bedste. Problemet er, at modstanderen ofte vælger at kaste uden om Norman, hvilket stiller store krav til spilleren i den modsatte side. Her havde Bashaud Breeland ikke nogen super sæson sidste år, så måske kan der være en chance for det interessante 3.runde-draftvalg Fabian Moreau, der om ikke andet bør kunne spille en rolle som nickelcorner. Aller bagerst har man hentet den acceptable D.J. Swearinger hos Cardinals til at spille rollen som free safety. Swearinger er ikke nogen superstjerne men han har gjort det hæderligt som stand-in for Tyrann Mathieu på sit tidligere hold. Med opgraderingerne på linebacker er det planen at omskole den talentfulde Su’a Cravens til en fuldtidsrolle som strong safety. Desværre er Cravens blevet ramt af en mindre skade, der kan forsinke denne proces. Han burde dog være klar til sæsonstarten, hvilket også er afgørende da veteranen DeAngelo Hall formentlig kommer til at starte på skadeslisten.
Konklusionen
Redskins var igen i denne offseason meget i medierne med kulørte og negative historier, hvad enten det var fyringen af sportsdirektør Scot McCloughan pga. alkoholproblemer eller Trent Murphys karantæne pga. stoffer, der dog blev ligegyldig efter hans skade. Men bag ved disse historie lader det faktisk til, at man har adresseret problemerne fra sidste år gennem en målrettet indsats i free agency og draft. Forsvaret ser således væsentligt forbedret ud, og da angrebet samtidig bør være på samme niveau, kan det sagtens tænkes, at Redskins går hænd og leverer en af årets små overraskelser i en division, hvor de to andre favoritter, Cowboys og Giants i hvert fald ikke har færre spørgsmålstegn ud for sig end holdet fra hovedstaden.
- Navn: Washington Redskins
- Ejer: Daniel Snyder (siden 1999)
- Cheftræner: Jay Gruden (siden 2014)
- Hjemmebane: FedExField i Landover, Maryland (siden 1997)
- Antal mesterskaber: 5 (1937, 1942, 1982, 1987 og 1991)
- Resultat 2016: Elimineret i grundspillet (record: 8-7-1)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 1 i NFC East (record: 10-6)
- Årets gennembrud: DE Jonathan Allen
- Hold øje med: OLB Ryan Anderson
Red Zone Blog 