NFL’s tredje mest vindende hold gennem historien er gået i ”Win Now!”-mode for at vinde endnu et mesterskab inden Eli Manning trækker sig tilbage. Spørgsmålet er, om de har investeret nok.
Historien
New York Giants så dagens lys i 1925, da Tim Mara købte et hold i NFL for $500. Det gør Giants til det 4.ældste af de nuværende NFL-hold. Det officielle navn er den dag i dag ”New York Football Giants”, da der i 1925 også var et baseball-hold i New York, der hed Giants. Baseball-holdet er dog i dag flyttet til San Francisco. Mara-familien er stadig en central del af Giants-organisationen, og Tims barnebarn John ejer i dag halvdelen af holdet. Den anden halvdel blev i 1991 solgt til Bob Tisch, og blev ved hans død arvet af sønnen Steve.
Giants vandt deres første mesterskab allerede i deres tredje sæson. I de følgende år kunne man ikke helt følge op på den flotte 1927-sæson, så Tim Mara valgte i 1929 at købe truppen fra de lukkede Detroit Wolverines, hvilket styrkede holdet betragteligt. I 1931 hyrede man holdets offensive tackle Steve Owen som ny cheftræner, og han opbyggedesnart et fremragende hold, der kvalificerede sig til NFL-finalekampen i det nyoprettede slutspil 8 gange og vandt 2 mesterskaber inden Owen blev fyret efter 1953. Dette var ganske hæderligt i betragtning af, hvor dominerende især Packers og Bears var i denne periode.
Under ledelse af Owens afløser Jim Lee Howell fik Giants opbygget en ny solid trup under ledelse af de to running backs Frank Gifford og Alex Webster samt linebacker Sam Huff. Derudover var cheftræner Howell assisteret af en offensiv og en defensiv koordinator, der hhv. hed Vince Lombardi og Tom Landry. I 1956 lykkedes det igen at nå finalekampen, hvor man vandt det fjerde mesterskab med en 47-7 sejr over Bears. To år efter stod man igen i finalen, men i kampen, der er gået over i historien som ”The Greatest Game Ever Played”, tabte Giants i sidste ende til Johnny Unitas og Colts, og året efter gentog historien sig i 1959-sæsonens finalekamp. Giants vedblev at være blandt de bedste i NFL i starten af 60’erne under Howells afløser Allie Sherman og godt hjulpet af tilføjelsen af quarterback Y.A. Tittle. Fra 1961 til 1963 var holdet hvert år i NFL-finalen, men alle tre gange måtte man gå derfra som taber.
Efter 1963-sæsonen ændrede tingene sig dog drastisk. Giants kollapsede simpelthen som hold, og indledte en periode på 18 år uden slutspil. Hele vejen gennem resten af 60’erne og gennem 70’erne kunne man ikke få spillet til at fungere, uanset om man forsøgte sig med nye trænere og store udskiftninger i spillertruppen. Det gjorde heller ikke forholdene bedre, at ejerfamilien Mara lå i intern konflikt med hinanden. Et af de få lyspunkter i denne periode var, at man i 1976 langt om længde fik sit eget stadion, selvom det betød at man skulle flytte til New Jersey.
Udviklingen begyndte at vende, da man i 1978 ansatte George Young som sportsdirektør. Han draftede bl.a. quarterback Phil Simms og linebacker Lawrence Taylor. Det gode spil vendte dog først for alvor tilbage efter ansættelsen af Bill Parcells som cheftræner i 1983. Gennem de følgende sæsoner forbedrede Giants sig gradvist, og i 1986-sæsonen nåede man så hele vejen til Super Bowl XXI. Her leverede Simms en af de bedste quarterback-præstationer nogensinde i en mesterskabskamp, og sikrede derigennem holdet det 5.mesterskab og den første Super Bowl-sejr med 39-20 over Broncos. De efterfølgende sæsoner var ikke helt på samme niveau, men i 1989 vendte man tilbage til slutspillet, hvor man dog tabte til Rams. Sæsonen efter gik også det rigtig godt, men da Simms brækkede foden i spiluge 15, troede de fleste at mesterskabschancen var forduftet. Simms’ afløser Jeff Hostetler viste sig imidlertid at være ganske hæderlig, og under hans ledelse kvalificerede holdet sig til Super Bowl XXV, hvor man takket været en perfekt gennemført gameplan og et brændt field goal i de sidste sekunder vandt det sjette mesterskab.
Årene efter Super Bowl XXV var præget af, at profilerne fra 80’er-holdet stoppede samt at Parcells og hans trænerstab søgte nye udfordringer. Efter en generel middelmådig periode i starten af 90’erne fik man delvist genopbygget holdet i slutningen af årtiet under cheftræner Jim Fassel og centreret omkring running back Tiki Barber på angrebet samt defensive end Michael Strahan på forsvaret. I 2000-sæsonen imponerede man ved at nå Super Bowl XXXV, men her blev man kørt fuldstændigt over af Ravens. Da Super Bowl-nederlaget blev fulgt op af mere ustabilitet, blev Fassel i 2004 erstattet af den tidligere succestræner hos Jaguars, Tom Coughlin. Coughlin fik stabiliseret holdet, men da den dyre draft-investering i quarterback Eli Manning fra 2004 lignede en fiasko var der meget negativ stemning omkring Giants inden 2007-sæsonen. Imidlertid kvalificerede holdet sig til slutspillet via et wild card, og derefter leverede man med 3 sejre, og endte med at stå i Super Bowl XLII overfor de ubesejrede Patriots. Efter at have holdt Brady og co. til 14 point, leverede Manning i slutminutterne et vanvittigt drive, der bl.a. inkluderede det berømte ”Helmet Catch” og endte med et touchdown, der gav Giants sejren og det syvende mesterskab. Efter denne sejr formåede Manning i de efterfølgende år at løfte sit niveau, og i 2011 gentog historien sig nærmest fuldstændigt, da man igen kom i slutspillet på et wild card, kvalificerede sig til Super Bowl XLVI og vandt den ottende titel med endnu en smal sejr over Patriots.
De næste fire sæsoner blev imidlertid præget af mere gennemsnitlige præstationer, og selvom Manning altovervejende har holdt et fint niveau, har resten af holdet ikke kunnet understøtte ham tilstrækkeligt. Før sidste sæson valgte holdejerne Mara og Tisch at sige farvel til den dobbelte Super Bowl-vinder Coughlin, og erstatte ham med holdets offensive koordinator Ben McAdoo. En stor investering i forsvaret gennem free agency hævede niveauet på den side af bolden gevaldigt sidste år og førte til den første slutspilsdeltagelse siden 2011. Men det brutale nederlag til Packers i slutspillet udstillede samtidig holdets aktuelle svagheder. Det er disse svagheder, som McAdoo skal forsøge at rette op på i år, hvis man skal have endnu et mesterskab ud af Mannings karriere.
Angrebet
Et af de bedste argumenter for at forfremme McAdoo til cheftræner var, at angrebet var blandt de 10 bedste i ligaen i hans to sæsoner som offensiv koordinator. Især Manning virkede flyvende i McAdoos spilsystem, og det momentum ville man ikke miste. Derfor var det noget af et chok, da man efter sidste sæson stod med et angreb, der kun var nr. 25 ud af 32 ifølge statistikken. Det var dog ikke Mannings skyld, at det gik sådan. Den efterhånden 36-årige quarterback har alt i alt været en stabiliserende faktor siden Super Bowl XLII. Han kaster af og til for mange interceptions, men han rammer sine receivere og leverer især yards og touchdowns i de mængder man kan forvente.
Det vigtige er derfor ikke at diskutere Mannings evner, men om han har de rigtige hjælpemidler til at kunne bære holdet. På receiverpositionen har Giants en af ligaens mest fantastiske spillere og mest naturlige talenter i Odell Beckham jr. Der er ingen andre receivere i NFL, der kan lave catches som Beckham af og til levere. Og selvom han også kan være en belastning pga. sin attitude, er der ingen tvivl om, at han er altafgørende for Giants. Problemet er ikke Beckham i sig selv, men derimod at holdet sidste sæson virkede alt for afhængigt af ham. For at afhjælpe dette har man i offseason hentet den stærke veteran Brandon Marshall. Marshall har levet en omskiftelig tilværelse i NFL, hvor Giants er hans fjerde hold, men han har altid i perioder været i stand til at være en topreceiver og gøre en afgørende forskel på banen for sit hold. Giants håber på, at tilføjelsen af Marshall og en fortsat positiv udvikling hos 2-årsspilleren Sterling Shepard kan trække noget af opmærksomheden hos modstanderens forsvar væk fra Beckham. Som en yderligere tilføjelse brugte man 1.rundevalget i årets draft på tight end Evan Engram, der bør være en væsentlig opgradering fra de ustabile Will Tye og Larry Donnell.
Selvom angrebet generelt havde problemer sidste år, var det især løbeangrebet der ikke leverede. Med den erfarne Rashard Jennings ude af billedet håber man på, at den unge Paul Perkins i sin anden sæson kan være den ledende løbetrussel, som modstanderen bliver nød til at tage seriøst. Perkins viste gode takter momentvis sidste år, men det er ikke sikkert at han kan løfte opgaven alene. Derfor har Giants også garderet sig med Shaun Draughn og Orleans Darkwa som reserver. Man har også den tidligere Patriots-spiller Shane Vereen, der fungerer som et godt supplement i oplagte kastesituationer.
Selvom at der var problemer med receivere og løbeangreb sidste år, så var den væsentligste forklaring på Giants dårlige angrebsspil den offensive linje. Derfor er det også meget uforståeligt, at den eneste nye starter på linjen i år, er right guard D.J. Fluker, der ellers er blevet kasseret af Chargers. De to tackles Ereck Flowers og Bobby Hart var muligvis den svagest kombination i hele ligaen sidste år, og alligevel har begge tilsyneladende opnået genvalg. Linjens bedste mand er left guard Justin Pugh, men han har skadesproblemer, så alt i alt ser beskyttelsen af Manning og holdets running backs ud til at være blevet bedre.
Forsvaret
Hvor angrebet sidste år gik tilbage, oplevede forsvaret derimod en klar fremgang. Den kom på baggrund af store investeringer i free agency, som især betalte sig ift. løbeforsvaret, der var tredjebedst i hele ligaen. Giants har en af de bedste defensive linjer i NFL, og det bør den fortsat være, selvom man har mistet defensive tackle Johnathan Hankins. Hankins vil dog formentlig blive fint erstattet af rookien Dalvin Tomlinson. Tomlinson går direkte ind i startopstillingen ved siden Damon Harrison, der er en af NFL’s bedste defensive tackles mod løbet. På ydersiden af Harrison og Tomlinson huserer holdets to pass rushere Jason Pierre-Paul og Oliver Vernon, der sidste år leverede 15,5 sacks til sammen. Efter at have skuffet i begyndelsen af sidste sæson vågnede kæmpeinvesteringen Vernon op i løbet af sæsonen og viste at han var pengene værd. Kombineret med, at Pierre-Paul nu er skadesfri, kan holdets pass rush formentlig blive endnu farligere i år. Eneste problem er, at dybden bag ved Pierre-Paul og Vernon ikke er specielt stor.
Hvor løbeforsvaret er fremragende, har kasteforsvaret fortsat en del vanskeligheder. Problemet ligger dog ikke hos de defensive backs, der som enhed ser rigtig stærk ud. Safety Landon Collins er blandt de bedste på sin position, og gør det fremragende i både løbe- og kasteforsvar. Dette ses tydeligt ved, at han sidste år både var holdets bedste tackler og samtidig leverede næstflest interceptions af alle på holdet. Collins makker bliver i år forhåbentlig 2-årsspilleren Darian Thompson, der har et stort potentiale men desværre fik sin rookie-sæson spoleret af skader. På cornerback-positionerne er der også kun få, der kan matche Janoris Jenkins. Jenkins makker i den modsatte side bliver i udgangspunktet den unge og talentfulde Eli Apple, men holdet har også veteranen Dominique Rodgers-Cromatie, der leverede 6 interceptions sidste år. Hvis starterne er klar, bliver det svært for modstanderen at lave store spil mod Giants. Dog er der ligesom på den defensive linje et spørgsmål om, hvad der sker hvis førstevalgene bliver skadede. Dybden er nemlig heller ikke for stor her.
De fleste af problemerne i Giants stammer fra linebackerkorpset. De foretrukne spillere her gør det fint mod løbet, men har store problemer i kasteforsvaret, hvilket ellers er et element hvor linebackerkæden er essentiel i et 4-3 forsvar. Den største profil er fortsat den erfarne outside linebacker Jonathan Casillas, der tackler fremragende, men ikke bidrager med så meget mod kastet. På de to øvrige positioner er det åbent, hvem der skal starte, alt efter om Giants vil satse på ungdommen eller erfaringen. Er det første tilfældet, har Giants de to udviklingsprojekter i B.J. Goodson og Devon Kennard, men bliver mere etablerede kræfter nødvendige kan man sende Mark Herzlich og Keenan Robinson på banen.
Konklusionen
Investeringerne i forsvaret sidste år og indkøbet af Marshall i år viser, at Giants har et håb om, at vinde endnu et mesterskab og dermed tangere Bears 9 titler, inden at Manning trækker sig tilbage. Men netop derfor er det uforståeligt, at man intet har gjort for at forstærke den offensive linje, der var hovedårsagen til angrebets problemer sidste år. Manning er en quarterback, der skal have tid for at kunne lykkes med sit spil, så hvis ikke linjen forbedre sig, er det tvivlsomt om Beckham, Marshall og de andre overhoved får bolden i hænderne. Kombineret med et forsvar, der har en svag linebackerkæde og er meget sårbart overfor skader til de centrale spillere, kan Giants sagtens få det svært i en tæt division og med et svært kampprogram, der indeholder hele AFC West.
- Navn: New York Giants
- Ejer: John Mara & Steve Tisch (begge siden 2005)
- Cheftræner: Ben McAdoo (siden 2016)
- Hjemmebane: MetLife Stadium i East Rutherford, New Jersey (siden 2010)
- Antal mesterskaber: 8 (1927, 1934, 1938, 1956, 1986, 1990, 2007 og 2011)
- Resultat 2016: Elimineret 1.runde af slutspillet (Wild Card Round / record: 11–5)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 2 i NFC East (record: 7-9)
- Årets gennembrud: S Darian Thompson
- Hold øje med: RB Paul Perkins
Red Zone Blog 