Efter sidste sæsons dobbelte rookie-sensation er det Cowboys mål at vende tilbage til kampen om mesterskabet. Men et stort udsalg i spillertruppen og en karantæne kan spænde ben for planerne.
Historien
Da NFL-ejerne blev klar over, at Lamar Hunt & Co. ville udfordre dem med en ny liga, forsøgte de slå kontra ved at udvide NFL med to hold og tilbyde Hunt det ene. Hunt valgte at være tro mod sine allierede i AFL, men NFL opgav ikke og valgte i stedet at tilbyde et hold til en af Hunts konkurrenter i Dallas, Clint Murchison jr. Murchison sagde ja til NFL’s tilbud og Cowboys blev en realitet.
Murchison valgte fra starten at lægge det sportslige ansvar i hænderne på andre. Hans ansættelse af sportsdirektør Tex Schramm og cheftræner Tom Landry, skulle vise sig at blive nogle af de mest succesfulde i NFL’s historie. De første år var hårde, men allerede fra midten af 60’erne var Cowboys med blandt de bedste i NFL, selvom der endnu skulle gå nogle år førend at holdet nåede hele vejen til mesterskabsfinalen. Bl.a. tabte man den legendariske NFL-finale i 1967 i Green Bay, der pga. temperaturene under kampen er gået over i historien som ”The Ice Bowl”. At det nye holds ledere var anerkendte var der dog ingen tvivl om. Bl.a. var det Schramm, der var NFL’s hovedaktør i at forhandle aftalen om fusionen med AFL på plads.
I 1970 lykkedes det for første gang Cowboys at nå til Super Bowl, men den rodede finale endte med et nederlag til Colts. I disse år var Cowboys anført af det brutale Doomsday-forsvar, men var også præget af en kamp om quarterback-positionen mellem Craig Morton og Roger Staubach. I løbet af 1971-sæsonen valgte Landry at satse på Staubach, og det betalte sig, da Cowboys endte sæsonen med at revanchere sig i Super Bowl VI med en sejr over Dolphins. Samme år var man flyttet ind på det nybyggede Texas Stadium og holdets vedvarende succes i de følgende år skulle føre til fortællingen om Cowboys som ”Americas Team” – hele nationens hold. En fortælling, som fortsat står stærkt, men også gør holdet til et af de mest forhadte hold i resten af ligaen.
Cowboys var NFC’s bedste hold i 70’erne, og ingen var overraskede, da holdet vendte tilbage til Super Bowl i 1975-sæsonen. I en tæt og spændende finale tabte man imidlertid til Steelers, og året efter røg man ud allerede i 1.runde af slutspillet. En af Cowboys svagheder var, at Staubach ikke var understøttet af en stærk running back. Schramm tog konsekvensen heraf inden 1977-sæsonen ved at drafte Tony Dorsett. Tilføjelsen af Dorsett var tilsyneladende den manglende brik i puslespillet for i 1977-sæsonen vendte man igen tilbage til Super Bowl, hvor det lykkedes at vinde holdets andet mesterskab over Broncos’ og Staubachs tidligere konkurrent Morton. Året efter var der så lagt op til det store revanche opgør mod Steelers i Super Bowl XIII, men igen blev det til et smalt nederlag. Dette skulle vise sig, at blive Cowboys sidste Super Bowl-deltagelse i 15 år.
Staubach trak sig tilbage efter 1979-sæsonen. Hans afløser Danny White skulle vise sig at være glimrende i grundspillet, men samtidig at være ude af stand til at vinde afgørende kampe. Cowboys var i starten af 80’erne fortsat med i kampen om NFC’s slutspilspladser, men måtte hvert år se sig slået af enten de mere og mere dominerende 49’ers eller deres divisionsrivaler fra Redskins og Eagles. Fra midten af 80’erne gik det virkeligt nedad, og snart skulle der ske voldsomme forandringer. Murchison havde solgt holdet til Bum Bright i 1984 pga. af økonomiske problemer. I 1989 solgte Bright så holdet videre til den nuværende ejer Jerry Jones. Jones havde selv spillet football i college og ønskede selv at styre sit hold. Derfor var hans første handlinger som ejer at fyre Landry og Schramm samt selv at påtage sig rollen som sportsdirektør. Posten som cheftræner gav han til sin gamle holdkammerat fra college, Jimmy Johnson.
Johnson fik efter startvanskeligheder bygget et stærkt hold op gennem stærke drafts, hvor han bl.a. valgte quarterback Troy Aikman og running back Emmitt Smith. I 1991 vendte Cowboys tilbage til slutspillet, og året efter stod holdet i Super Bowl XXVII, hvor man tilføjede Bills det tredje finalenederlag i træk. Historien gentog sig året efter i Super Bowl XXVIII. Imidlertid var Johnson og Jones kommet på kant med hinanden, og efter den andet mesterskab, valgte Jones at erstatte Johnson med en anden gammel bekendt, Barry Switzer. Dette ændrede i første omgang ikke meget på spillet, og efter et års fravær, vandt Cowboys deres femte mesterskab i Super Bowl XXX med en længe ventet revanche over Steelers.
Det femte mesterskab skulle imidlertid blive holdets sidste til dato. Siden da har Cowboys altovervejende været et ustabilt hold, hvis præstationer har svinget meget fra sæson til sæson. Jones har prøvet at fikse problemerne med flere trænerskift og et utal af spillertilføjelser, men intet har indtil nu ændret tingenes tilstand for alvor. Dog fornemmer man en stor optimisme efter sidste sæson, hvor to rookies førte holdet til deres bedste resultat i 9 år på trods af en skade til holdets quarterback siden 2006 Tony Romo. Romo har i offseason trukket sig tilbage, så nu er det op til cheftræner Jason Garrett, der går ind i sin syvende sæson, at bygge videre på den succes, han var med til at skabe sidste år og som efterfølgende gav ham prisen som årets træner.
Angrebet
Der er ingen tvivl om, at quarterback Dak Prescott havde en fantastisk rookie-sæson, men den bedste rookie-præstation sidste år kom fra running back Ezekiel Elliot. Det var forventet af 1.runde-draftvalget ville være en stærk tilføjelse, men at Elliot skulle producere flest yards af alle andre running backs i sin første sæson med over 1.600 var alligevel en overraskelse. Håbet er, at Elliot igen i år kan være den bærende kraft i angrebet, men Cowboys bliver nød til at have en plan B for de første seks kampe. Elliot har nemlig fået karantæne for en sag om partnervold, så indtil spiluge 7 skal holdet håbe på, at reserven Darren McFadden kan holde sig skadesfri og genfinde det solide spil fra 2015-sæsonen.
Hvis McFadden kan det, er han et fint alternativ, men han har ikke Elliots niveau. Derfor vil Cowboys formentlig skulle lægge mere ansvar over på deres unge quarterback. Prescotts historie sidste år var utrolig. Valgt i 4.runde af draften efter at Raiders havde taget Cowboys fortrukne valg, Connor Cook, for næsen af dem, imponerede han så meget i træningslejren, at han blev udnævnt til starter, da Tony Romo endnu engang brækkede kravebenet. Herefter leverede Prescott den måske bedste rookie-sæson nogen quarterback har præsteret. Især hans præcision og sikkerhed var imponerende. Det store spørgsmål er nu, om Prescott også kan lede holdet selv, uden Elliot og overfor forsvar, der nu har haft tid til at studere ham.
Det er dog ikke alle hjælpemidlerne fra sidste år, som er væk. Faktisk vender receiverkorpset tilbage fuldstændigt intakt. Den farverige Dez Bryant er fortsat en klar nr. 1, selvom hans problemer med skader desværre ikke lader til at blive mindre. Prescott viste dog sidste år, at han kan levere uden Bryant. Han har især et godt samspil med Cole Beasley, der greb flest bolde af alle holdets receivere. Derudover har man også den solide, men lidt svingende Terrance Williams samt rookien Ryan Switzer, som er en interessant tilføjelse. På tight end huserer den 35-årige Jason Witten fortsat, og han gør det glimrende som både receiver, blokker og leder.
Uanset hvor imponerende Elliot og Prescott var sidste år, må man ikke glemme, at de spillede bag NFL’s bedste offensive linje. De tre vigtigste spillere – left tackle Tyron Smith, center Travis Frederick og right guard Zack Martin – er alle fortsat på holdet, og intet tyder på, at deres niveau er faldet. Men for første gang i tre år skal holdet starte nye spillere på linjen efter at right tackle Doug Free har trukket sig tilbage og left guard Ron Leary er skiftet til Broncos. Håbet er, at den tidligere guard La’el Collins kan omskoles til right tackle mens left guard i første omgang skal dækkes af enten den talentfulde med skadesplagede Jonathan Cooper, eller den mere gennemsnitlige Chaz Green. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser udskiftningerne får for linjens samlede niveau.
Forsvaret
En lidt overset historie omkring Cowboys sidste år var, at forsvaret forbedrede sig og især blev en faktor imod løbet. Imidlertid er der også fortsat store problemer på flere positioner. Især pass rushet har haltet siden holdet sagde farvel til DeMarcus Ware og Jason Hatcher i 2013. Derfor har holdet tilføjet Taco Charlton i 1.runde af draften i håbet om, at han kan være holdets ledende quarterback-jæger på sigt. I år bliver det dog i første omgang udviklingsspilleren DeMarcus Lawrence og den middelmådige Tyrone Crawford, der starter på defensive end-positionerne i holdets 4-3 system, og især Crawford virker ikke til, at være en langtidsholdbar løsning. I midten af linjen viste Maliek Collins gode takter i sin rookiesæson med 5 sacks. Hans makker bliver i første omgang den erfarne Cedric Thomson, men udviklingsspilleren Davis Irving kan måske få chancen, hvis han kan levere mere kontinuerligt på et højt niveau.
På linebackerkæden har Cowboys deres eneste virkelige defensive profil i form af Sean Lee. Lee blev udtaget til All Pro-holdet sidste år efter en vild sæson med 145 tacklinger. På den modsatte side af Lee stod kampen om startpositionen sidste år mellem den unge Damien Wilson og den mere rutinerede Kyle Wilber. Ingen af disse har dog imponeret, hvorfor Cowboys kan vælge at rykke middle linebacker Anthony Hitchens, der gjorde det flot sidste år, ud på siden af kæden. Hitchens er en meget mobil spiller, der kan bruges på alle positioner i linebackerkæden. Da man har en anden potentiel starter på midterpositionen i form af 2-årsspilleren Jaylon Smith, er en flytning af Hitchens formentlig holdets bedste mulighed.
Kasteforsvaret har været et problem gennem mange år og sidste sæson var ingen undtagelse. Alligevel er det overraskende, at Cowboys har ladet samtlige startere på den bagerste kæde fra sidste sæson gå. Brandon Carr, Morris Claiborne, Barry Church og J.J. Wilcox var ingen stjerner, men de havde en rutine, som man ikke skal undervurdere. Den totale udskiftning gør, at safety Byron Jones, der leverede 88 tacklinger sidste år, er den eneste der er sikker som starter. Jeff Heath, der har gjort det godt på special teams, bør dog få første forsøg på den anden safety-position, selvom at han kan presses af Robert Blanton, der er hentet i Buffalo. På cornerback betyder udskiftningerne at Cowboys formentlig endnu engang må give draft-bustet Orlando Scandrick chancen. Holdet har dog flere muligheder i form af 2-årsspilleren Anthony Brown, den tidligere Eagles-spiller Nolan Carroll samt de to rookies Chidobe Awuzie og Jourdan Lewis. Men samlet set er det meget usikkert om den helt nye og meget urutinerede kæde, kan løfte kasteforsvaret op fra ligaens bund.
Konklusionen
Der er forståeligt meget hype omkring Cowboys pga. sidste sæsons præstation. Spørgsmålet er, om holdets profiler kan stå for presset. Det gælder især for Prescott, der står med en svagere beskyttelse men mere ansvar i Elliots fravær, samtidig med at modstanderne i år vil være bedre forberedt på ham. Da han samtidig ikke kan forvente mere hjælp fra forsvaret end sidste år, kommer meget til at afhænge af, om han er klar til at lede holdet for alvor. Hvis det ikke er tilfældet, er NFC East-divisionen så tæt, at både Redskins og Giants potentielt set kan overtage førersædet. Derfor er alle scenarier i princippet åbne for Cowboys inden årets sæsonstart.
- Navn: Dallas Cowboys
- Ejer: Jerry Jones (siden 1989)
- Cheftræner: Jason Garrett (siden 2011)
- Hjemmebane: AT&T Stadium i Arlington, Texas (siden 2009)
- Antal mesterskaber: 5 (1971, 1977, 1992, 1993 og 1995)
- Resultat 2016: Elimineret 2.runde af slutspillet (Divisional Round / record: 13-3)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 2 i NFC East (record: 9-7)
- Årets gennembrud: DT Maliek Collins
- Hold øje med: DE Taco Charlton
Red Zone Blog 