
Chiefs har været succesfulde i grundspillet siden cheftræner Andy Reid kom til i 2013, men i slutspillet er succesen udeblevet. Netop derfor er gradvise forandringer på vej Kansas City.
Historien
Kansas City Chiefs er mere end noget andet hold forbundet med grundlæggelsen af AFL og oprettelsen af Super Bowl. Det var nemlig holdets oprindelige ejer Lamar Hunt, der var idémanden bag den konkurrerende liga, da NFL ikke var villig til at udvide. Senere udviklede han også idéen den store finalekamp mellem AFL og NFL. Hunt blev ellers tilbudt at desertere til NFL efter at planerne om AFL var blevet offentliggjort, men han holdt fast i troen på sin idé og dermed også i sit eget nystartede football-hold.
Oprindeligt havde Hunt placeret sit hold i hjembyen Dallas og givet det navnet Texans. Men efter tre sæsoner besluttede Hunt, at det ville være mere holdbart ikke at skulle konkurrere direkte med NFL’s Cowboys, og valgte derfor at flytte holdet. Der var flere muligheder, men Hunt lod sig overbevise af et særligt godt tilbud fra Kansas City, hvortil holdet flyttede i 1963 og fik deres nuværende navn. Hunt forblev ejer af holdet frem til sin død i 2006. I dag er det hans børn, der i fællesskab fører arven videre med den ældste søn Clark som holdformand.
Chiefs havde fra starten været et af AFL’s bedste hold, og vandt allerede i 1962 deres første ligamesterskab, mens man stadig var i Dallas. Holdet blev fra begyndelsen ledet af cheftræner Hank Stram, der stod i spidsen for holdet frem til 1974. Under Strams ledelse var Chiefs et hold man skulle regne med, og meget passende var det netop dem, der skulle repræsentere AFL i den første Super Bowl. Her gjorde man en hæderlig figur, selvom man i sidste ende ikke kunne stille noget op overfor Vince Lombardis Packers. Tre år senere var Chiefs imidlertid tilbage i Super Bowl, og denne gang kunne NFL’s Vikings intet stille op overfor Strams hold, der dermed vandt den sidste mesterskabskamp mellem to selvstændige ligaer.
Efter sejren i Super Bowl IV begyndte tingene imidlertid at gå ned af bakke. Stram blev fyret efter en skuffende 1974-sæson, og derefter var Chiefs et af de dårligste hold i ligaen frem til slutningen af 80’erne. Først med ansættelsen Carl Peterson som sportsdirektør og Marty Schottenheimer som cheftræner i 1989 begyndte tingene igen at gå fremad. Med Schottenheimer i spidsen og et solidt forsvar med stjernerne Neil Smith og Derrick Thomas var Cheifs næsten konstant med i slutspillet gennem 90’erne. Desværre lykkedes det aldrig helt at få alt til at spille, selvom man undervejs fik hentet veteranstjerner som Joe Montana og Marcus Allen til holdet. Efter 1998-sæsonen trak Schottenheimer sig tilbage, og henover årtusindskiftet måtte Chiefs igennem en hård periode, der især blev overskygget af Derrick Thomas tragiske død som følge af en trafikulykke.
I løbet af 00’erne var Chiefs lidt af et elevatorhold, der kunne svinge mellem fremragende, middelmådigt eller forfærdeligt fra sæson til sæson. Et stabilt element i disse år var dog tight end Tony Gonzales, der skulle blive en af historiens bedste på sin position. Efter sportsdirektør Petersons opsigelse i 2008 håbede man, at en ny ledelse under sportsdirektør Scott Pioli kunne skabe mere stabilitet. Men efter mere af det samme gennem fire sæsoner, blev Pioli fyret i 2012. I stedet ansatte man Andy Reid som ny magtfuld cheftræner. Reid, der kom med 14 år som cheftræner hos Eagles i bagagen, har igennem sine fire sæsoner hos Chiefs leveret en række fremragende resultater i grundspillet. Imidlertid har holdet kun vundet en ud af de fire slutspilskampe det er blevet til. Derfor lader det også til, at Reid gradvist er i gang med at foretage små justeringer, der kan flytte holdet det sidste stykke.
Angrebet
Chiefs succes i grundspillet og tilsvarende fiasko i slutspillet er i høj grad blevet kædet sammen med deres quarterback. Alex Smith kom til holdet samtidig med cheftræner Reid, og det er kun Tom Brady og Russell Wilson, der har vundet flere kampe som startende quarterbacks i NFL i den periode. Problemet er, at Smith ikke taber sit holds kampe men heller ikke vinder dem. Den 33-årige veteran er fremragende til at administrere et angreb gennem korte sikre kast. Det ses tydeligt i hans completion pct. og hans antal af interceptions, der har været under 10 pr. sæson siden 2010. Men samtidig lader han ikke til at være i stand til at tage de chancer i sit spil, der af og til er nødvendige for, at kunne føre et hold det sidste stykke. Sidste sæson er således den eneste gang i hans karriere, hvor Smith kastede over 3.500 yards, og hans antal af touchdowns har heller aldrig været imponerende. Alt dette blandet med Smiths alder var en medvirkende årsag til, at man handlede sig op i 1.runde af årets draft for at kunne vælge den unge Patrick Mahomes II, som holdets fremtidige quarterback. Mahomes er ikke klar til at starte endnu, men han har efter sigende allerede udviklet et godt forhold til Smith, der er tiltænkt at skulle oplære Mahomes de første par år, inden den unge quarterback skal kastes for løverne.
Med Smiths lav-risikable spil på quarterback-positionen, skal Chiefs endnu engang satse på, at løbeangrebet kan producere den nødvendige fremdrift i angrebsspillet. Men med det definitive farvel til holdets bedste running back nogensinde Jamaal Charles, er det ikke sikkert, hvordan løbespillet vil udvikle sig i år. Det var uden tvivl rigtigt at lade den efterhånden konstant skadede Charles gå, men spørgsmålet er, hvordan Chiefs vil erstatte ham. Spencer Ware var holdets bedste running back sidste år og gjorde det hæderligt. Men Ware er ikke en spiller, der kan bære et løbeangreb alene og hans suppleant fra sidste år Chacandrick West leverede ikke nok. Derfor er der gode muligheder for, at Ware i år først og fremmest skal suppleres af rookien Kareem Hunt.
Chiefs receiverkorps er ikke lige frem kendt for at være imponerende med undtagelse af tight end Travis Kelce. Kelce er muligvis den bedste på sin position i ligaen, og han er klart Smiths yndlingsvåben med 85 grebne bolde og over 1.000 yards sidste år. Desværre er resten gruppen ikke lige så prangende. Holdet valgte lidt overraskende at frigive sin mest erfarne receiver Jeremy Maclin i offseason, hvilket betyder, at de klassiske receiverpositioner nu er overladt til de to unge udviklingsprojekter Chris Conley og Albert Wilson. Conley og Wilson har potentiale, men har endnu ikke bevist, at de kan være de ledende receivere på et NFL-hold. Dog har Chiefs måske et es i ærmet i form af hybridspilleren Tyreek Hill. Hill er den type spiller, der giver eksperterne hovedbrud, fordi han uden tvivl er et kæmpe talent, men er svær at få til at passe ind på de traditionelle positioner. Hill kan spille både receiver, running back og returner, og kan derfor bruges som en slags X factor, men lader samtidig ikke til at kunne bære holdet på en af positionerne. Men hvis Chiefs formår at bruge ham rigtigt, kan han uden tvivl blive en alvorlig hovedpine for modstanderens forsvar.
Hele den offensive linje vender tilbage fra sidste år. Som helhed er linjen middelmådig, men alle starterne har et solidt bundniveau. Da alle spillerne samtidig er unge, er der også potentiale for et hævet niveau. Den bedste spiller er center Mitch Morse. Han tillod ikke et sack sidste år, og har også påtaget sig rollen som linjens leder. Især i kasteforsvaret suppleres han godt af right guard Laurent Duvernay-Tardif. Endelig er det vigtigt at nævne left tackle Eric Fisher, der fik en del kritik tidligt i sin karriere, men gradvist har forbedret sig hvert år han har spillet. Især i løbespillet er Fisher efterhånden blevet holdets vigtigste brik på linjen.
Forsvaret
Med et angreb, der fortsat ikke er mere end middelmådigt, håber Chiefs på, at forsvaret kan løfte holdet det sidste stykke. Desværre har tendenserne på forsvaret ikke været så positive de seneste år, og i sidste sæson var man faktisk i den tunge ende af ligaen i de klassiske statistikker, selvom man fortsat er blandt de bedste ift. at tage bolden fra modstanderen. Til gengæld var man ikke gode nok til at lægge pres på modstanderens quarterback, hvorfor der hviler et stort forventningspres på holdet outside linebackere inden denne sæson. Det gælder især for Justin Houston. Han var NFL’s bedste pass rusher i 2014 med 22 sacks, men har fået de seneste to sæsoner spoleret af skader. Nu er Houston skadesfri, og han bliver nød til at genfinde sin tidligere form, hvis forsvarets niveau skal løftes. På den modsatte side af Houston er veteranen Tamba Hali ikke længere i stand til at spille hvert eneste snap, men han er fortsat vigtig som leder og inspiration. Hali kan dog fungere fint i rotation med Dee Ford, der havde lidt af et gennembrud sidste år som holdets bedste pass rusher med 10 sacks. Kombinationen af Houston, Ford og Hali kan blive rigtig farlig, selvom Hali starter sæsonen på skadeslisten. På midterpositionerne vender holdets anden veteranstjerne Derrick Johnson tilbage fra en skade, og den 34-årige monstertackler har erklæret at han er skarpere end nogensinde. Johnsons makker bliver den unge Ramik Wilson, der efter en problematisk karrierestart viste sig som Johnsons potentielle aftager med 76 tacklinger sidste år.
Den defensive linje led under fraværet af defensive end Allen Bailey sidste år, og hans tilbagevenden vil forhåbentlig løfte niveauet ift. at stoppe modstanderens løbeangreb. Modsat Bailey er 2-årsspilleren Chris Jones favorit til at starte, men han begynder også sæsonen på skadeslisten. Derfor kan det ende med, at 2.rundevalget fra årets draft Tanoh Kpassagnon bliver sendt direkte i ilden fra start af. I midten har man mistet Dontari Poe til Falcons, men man håber at have fundet en god erstatning i Bennie Logan. Han gjorde det godt i et lignende system hos Eagles, men har haft de sværere de sidste par sæsoner i et 4-3 forsvar. Chiefs håber, at Logan vil genfinde sin gamle form, når han nu igen skal spille i et 3-4 system.
Selvom Chiefs har profiler på alle dele af forsvaret, er den bagerste kæde uden tvivl den giftigste del af holdets forsvar. Den indeholder bl.a. to af NFL’s største forsvarsprofiler i strong safety Eric Berry og cornerback Marcus Peters. Berry er en uvurderlig ledertype, der efter at have overlevet en kræftsygdom, er kommet tilbage endnu stærkere end nogensinde. Han er først og fremmest en modbydelig tackler, der bidrager med rigtig meget ift. løbeforsvaret. Men samtidig har han også forbedret sine evner ift. kastet og leverede fire interceptions sidste år. Berrys makker som safety er den omskolede cornerback Ron Parker, der faktisk er en af NFL’s mere undervurderede spillere på positionen. På cornerback-positionen har Peters leveret 14 interceptions i sine to første sæsoner, hvilket er mere end nogen anden i ligaen set over de sidste to år. Peters har også en solid makker i Steven Nelson, der både kan spille på ydersiden men også kan stille op som nickelcorner. I sidstnævnte tilfælde vil den ligeledes hæderlige Terrance Mittchel stille op på ydersiden.
Konklusionen
Hvis forsvaret vender tilbage til topformen, er der ingen grund til at tro, at det ikke skal blive til endnu en slutspilssæson for Chiefs. De kommer formentlig til at slås med Raiders om divisionssejren, og det kan gå begge veje alt efter hvordan sæsonen udvikler sig. Men uanset hvad bør holdet som helhed være stærkt nok til at hive et wildcard hjem, hvis divisionstitlen skulle glippe. Spørgsmålet er så, hvad det bliver til herefter. Indtil nu har angrebet ikke kunnet løfte sig til at udfordre Patriots og Steelers, og så længe Smith er holdets quarterback er det tvivlsomt, om det nogensinde sker. Så selvom det nok skal blive til endnu en flot sæson i Kansas City, går der nok et par år førend at de for alvor kan snakke med om mesterskabet.
- Navn: Kansas City Chiefs
- Ejer: Hunt-familien (siden 1960)
- Cheftræner: Andy Reid (siden 2013)
- Hjemmebane: Arrowhead Stadium i Kansas City, Missouri (siden 1972)
- Antal mesterskaber: 2 (1962 i AFL, og 1969)
- Resultat 2016: Elimineret i 2.runde af slutspillet (Divisional Round / record: 12-4)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 2 i AFC West (record:11-5)
- Årets gennembrud: ILB Ramik Wilson
- Hold øje med: CB Steven Nelson
