I Nashville er de overbeviste om, at genopbygningsprocessen er ved at være bragt til ende. Titans bør være klar til at vende tilbage til slutspillet, men fortiden spøger.
Historien
Historien om Titans begynder langt fra Tennessee i Houston. Her havde oliemilliardæren Bud Adams forsøgt at overtale NFL til at udvide med et nyt hold i løbet af 50’erne men uden held. Derfor var Adams meget interesseret, da en anden football-entusiast fra Texas, Lamar Hunt, henvendte sig med et tilbud om, at de skulle starte en konkurrerende liga. Hunt var ligesom Adams blevet afvist af NFL, og nu blev de to mænd hovedaktørerne i skabelsen af American Football League (AFL) i 1960. Adams fik tildelt et hold i Houston og gav dem navnet Oilers. Han endte med at eje holdet resten af sit liv, og efter hans død i 2013 har hans familie ført holdet videre.
I AFL’s opstartstid var Oilers måske det bedste hold i den nye liga. Holdet vandt de to første AFL-mesterskaber og var i det hele taget med fremme næsten hvert eneste år indtil fusionen med NFL blev endegyldig i 1970. Årene efter fusionen blev til gengæld hårde, og den dårlige udvikling kulminerede med to sæsoner i træk, hvor Oilers kun vandt en kamp. Fra og med 1974-sæsonen gik det dog fremad igen, og i 1978, 1979 og 1980 var holdet igen med i slutspillet.
Desværre var slutspilsdeltagelser ikke nok for Bud Adams, der i et forsøg på at give holdet det sidste skub fremad, valgte at fyre cheftræner Bum Phillips efter et nederlag til Raiders i 1980-slutspillet. Det skulle vise sig at være en dårlig taktik, da holdet efterfølgende igen faldt i niveau og ikke vendte tilbage til slutspillet før endnu en genopbygningsperiode. Først i 1987 vandt Oilers igen flere kampe end de tabte, men derefter var holdet igen fast inventar i toppen af ligaen. Slutspildeltagelsen i 1987 skulle nemlig blive den første af i alt syv slutspildeltagelser i træk i en periode, hvor holdet især blev identificeret med den atletiske quarterback Warren Moon.
Desværre blev perioden i slut-80’erne og start-90’erne også historien om, hvordan Oilers ikke kunne vinde i slutspillet. I de fleste forsøg røg holdet hurtigt ud og ikke engang AFC-finalen nåede man frem til en eneste gang. Efter 1993-sæsonen skiftede Moon til Vikings og holdet faldt fuldstændig sammen med en 2-14 record det år. Det var i løbet af den sæson, at Adams ansatte Jeff Fisher som ny cheftræner.
De følgende sæsoner kom forhold uden for banen dog til at fylde mere end det, der skete på banen. Adams krævede et nyt stadion, men Houston var på det tidspunkt stadig hårdt ramt af efterveerne fra olieindustriens kollaps i 80’erne og ikke klar til at smide flere penge efter stadions. Resultatet blev, at Adams efter 1995-sæsonen meddelte, at Oilers ville flytte til Nashville i Tennessee fra 1998-sæsonen, hvor der ville være et nyt stadion klar til dem. Det blevet taget meget ilde op i Houston, hvor holdet blev delvist boykottet året efter. Derfor blev parterne enige om, at holdet skulle flytte allerede i 1997. De to første sæsoner spillede man som Tennessee Oilers indtil man inden 1999-sæsonen ændrede navnet til Titans ifm. åbningen af holdets nye hjemmebane, det nuværende Nissan Stadium.
Sportsligt gik det fremad efter flytningen. Fisher havde fået stabiliseret holdet efter sin tiltræden og i 1995 havde man fået en ny leder i form af quarterback Steve McNair. Efter to 8-8 sæsoner i 1997 og 1998, lykkedes det at vinde 13 kampe i 1999-sæsonen, og denne gang gik man hele vejen til Super Bowl XXXIV. I en sindsoprivende finale var Titans i de sidste sekunder 1 yard fra at udligne Rams’ 23-16 føring, men Kevin Dyson blev i sidste øjeblik tacklet af Mike Jones på et spil, der er gået over i historien som ”The Tackle”.
I årene efter Super Bowl-nederlaget holdt Titans fint niveauet i grundspillet, men hverken i 2000, 2001 eller 2003 lykkedes det at vende tilbage til mesterskabsfinalen. Heller ikke efter et par års genopbygning og et farvel til McNair lykkedes til at konvertere to slutspildeltagelser i 2007 og 2008 til mere end endnu et par hurtige nederlag. Herefter fulgte to halvdårlige sæsoner, og i 2010 var Adams ellers evige tålmodighed med cheftræner Fisher endelig sluppet op. Fyringen af Fisher ændrede imidlertid ikke på holdets gennemført middelmådige niveau, og efter endnu et par sæsoner på det jævne faldt Titans helt sammen i 2014 og vandt kun to kampe. Efter en dårlig sæsonstart året efter valgte holdet overraskende at bytte Ken Whisenhunt ud med Mike Mularkey som cheftræner. Mularkey havde inden da haft et par tvivlsomme perioder som cheftræner i hhv. Bills og Jaguars, men i sidste sæson virkede holdet klart forbedret under hans ledelse. Derfor er der nu også forventninger om, at det er i år, at Titans vender tilbage til slutspillet for første gang siden 2008.
Angrebet
Meget af optimismen hos Titans centrerer sig omkring Mularkeys arbejde med holdets unge quarterback. Den 23-årige Marcus Mariota blev draftet til at være holdets offensive styrmand i 1.runde af 2015-draften, og indtil videre lader det til, at han har hvad der skal til. I hans to første sæsoner har Mariota klart udviklet sine kvaliteter som klassisk NFL-quarterback, samtidig med at han har fastholdt de atletiske evner, der gør, at han også kan flytte bolden med føderne. Det eneste, der kan bekymre er, at Mariota endnu ikke har fuldført en sæson. Begge hans to første sæsoner er blevet afsluttet for tidligt af skader, så i år er det afgørende for Titans at beskytte deres unge spilfordeler.
I den sammenhæng er det dog på ingen måde den offensive linje, der er problemet. Titans forreste kæde på angrebet gik i sidste sæson fra at have været en svaghed til at være blandt de bedste i ligaen. De to tidligere 1-runde draftvalg Taylor Lewan og Jack Conklin, der spiller hhv. left og right tackle, har til fulde levet op til forventningerne, og var statistisk set linjens bedste mænd sidste år i hhv. løbe- og kastespillet. Men faktisk spillede hele linjen fremragende og heller ingen af de tre øvrige startere – Quinton Spain, Ben Jones og Josh Kline – tillod mere end 3 sacks. Alle fem startere vender tilbage i denne sæson, så niveauet bør som minimum være det samme.
Den stærke offensive linje kommer dog ikke kun Mariota til gode. Holdets største offensive styrke sidste år var klart løbeangrebet, der var 3.bedst i hele NFL. Efter at være fuldstændig forsvundet hos Eagles i Chip Kellys no-huddle offense, havde DeMarco Murray faktisk en lidt underkendt comeback-sæson sidste år, hvor han genfandt noget af det spil, der gjorde ham til ligaens bedste running back i 2014-sæsonen hos Cowboys. Titans mere klassiske løbespil passer tydeligvis langt bedre til Murrays kvaliteter, og han kvitterede sidste år med over 1.200 yards og 9 touchdowns. Samtidig har Titans også supertalentet Derrick Henry på holdkortet, der sidste år gjorde det flot som aflaster for Murray. I år får de to running backs muligvis en mere delt arbejdsbyrde, hvilket kan gøre løbeangrebet endnu mere uforudsigeligt og effektivt. Både Murray og Henry er i øvrigt glimrende receivere og kan derfor også bidrage til at forbedre kasteangrebet.
Netop kasteangrebet skal styrkes som helhed, hvis Titans skal kunne blande sig med de aller bedste. Derfor har en styrkelse af receiver-truppen været en topprioritet i offseason. 1.rundevalget i draften blev brugt på Corey Davis, som holdet håber kan blive den 1.receiver, man har manglet. Davis har hele offseason været plaget af en ankelskade, men det lader ikke til at bekymre trænerteamet, der har placeret Davis øverst på receiverlisten ud fra det de har set i træningslejren. Udover Davis har Titans også hentet den rutinerede Eric Decker, der har haft en rigtig flot karriere hos Broncos og Jets. Decker er især effektiv i rollen som slotreciever og kan derfor blive et farligt alternativ til Davis dybe løb ned af banen. Kombineret med Rishard Matthews, der brød igennem sidste år med 945 yards og 9 touchdowns, Tajae Sharpe, det dog starter på skadeslisten, og den erfarne stjerne-tight end Delanie Walker har Titans nu et af ligaens mest spændende receiver-korps. Især Walker skal ikke undervurderes efter at han i en alder af 32 leverede sin anden Pro Bowl-sæson i træk.
Forsvaret
Titans forsvar var lidt en dag-og-nat oplevelse sidste år. Mod løbet var defensiven den bedste i AFC. Mod kastet var den tilsvarende den dårligste. Sidstnævnte skyltes ikke mindst en kæde af defensive backs, der spillede frygteligt hele sæson. Som konsekvens heraf har holdet sagt farvel til samtlige startere fra sidste år, inklusiv veteranen Jason McCourty. Ind er kommet holdets andet 1.runde draftvalg fra i år Adoree’ Jackson og den tidligere Patriots-spiller Logan Ryan på cornerback samt den tidligere Jaguars-spiller Johnathan Cyprien på strong safety-positionen. Håbet er, at især Ryan kan bibringe den vindermentalitet, som hans tidligere hold i New England er kendt for. Den sidste plads overtages af en glimrende 2-årsspiller Kevin Byard, der i sin rookie-sæson primært gjorde sig som ekstra pass rusher. Dybden er dog ikke særlig stor på safety-positionerne, så her skal Titans håbe på, at starterne levere og ikke bliver skadede. 2-årsspilleren LeShaun Sims og den erfarne Brice McCain giver dog lidt rygdækning på cornerback-positionerne.
I den anden ende ser Titans forsvar til gengæld stærkt ud. Defensive end Jurrell Casey har været i Pro Bowl de to seneste sæsoner og gør et fremragende stykke arbejde i holdets 3-4 system med både at dække op for løbet og presse modstanderens quarterback. I modsatte side har DaQuan Jones været hæderlig uden at gøre det spektakulært. Han kan måske blive presset af veteranen Karl Klug, der vender tilbage fra en skade. I midten har man hentet Sylvester Williams hos Broncos som ny starter, da man ikke er sikker på at 2-årsspilleren Austin Johnson er klar til at tage over for den kasserede veteran Al Woods.
Titans outside linebackers Brian Orakpo og Derrick Morgan supplerer hinanden godt, hvilket deres samlede antal af sacks fra sidste sæson på 19,5 tydeligt viser. De er begge rutinerede og har stadig masser af hurtighed i tanken. Som reserver har man 2.rundevalget fra sidste års draft og veteranen Erik Walden, der er kommet til fra Colts. På indersiden er Avery Williamson og Wesley Woodyard gode mod løbet, men deres evner mod kastet er meget begrænsede. Holdet håber, at rookie Jayon Brown kan hjælpe på dette, men generelt mangler Titans linebackere, der kan hjælpe de bagerste spillere i kasteforsvaret.
Konklusionen
Med et opgraderet angreb og et forsvar, der formentlig kan hæve sit niveau, er der kun en ting der tæller for Titans i år. Mularkey skal føre holdet tilbage til slutspillet, hvis ikke sæsonen skal betragtes som en skuffelse. Som udgangspunkt bør dette også være muligt i den svage AFC South-division, hvor Titans klart virker som det mest helstøbte hold. Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis Mariota eller nogle af de afgørende profiler på forsvaret bliver skadede. Holdets trup virker ikke specielt bred, hvis man kigger udover starterne. Men lykkes det at undgå for mange skadesproblemer, må Titans betragtes som favorit til at vinde deres division i år.
- Navn: Tennessee Titans
- Ejer: Adams-familien (siden 1960)
- Cheftræner: Mike Mularkey (siden 2015)
- Hjemmebane: Nissan Stadium i Nashville, Tennessee (siden 1999)
- Antal mesterskaber: 2 (1960 og 1961, begge i AFL)
- Resultat 2016: Elimineret i grundspillet (record: 9-7)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 1 i AFC South (record: 10-6)
- Årets gennembrud: WR Corey Davis
- Hold øje med: RB Derrick Henry
Red Zone Blog 