Efter 5 år i træk med slutspilsdeltagelse (men ingen slutspilssejre) var udviklingen klart negativ for Bengals sidste år. Måske er tiden ved at rinde ud for NFL’s næstlængst siddende cheftræner.
Historien
I 1963 valgte Browns nye ejer Art Modell at fyre den legendariske træner Paul Brown, der ellers selv havde været med til grundlægge holdet, og som det var navngivet efter. Brown trak sig i første omgang tilbage fra football, men et par år senere var han klar til at vende tilbage som leder af en ejerkreds, der arbejdede for at få et hold til Cincinatti i den anden ende af staten Ohio. Samtidig var fusionen mellem NFL og AFL faldet på plads, og som en del af fusionen blev det aftalt, at AFL skulle udvide med et hold mere. Brown var egentlig ikke interesseret i at slutte sig til den konkurrerende liga, som han betragtede som 2.rangs ift. NFL. Men da det var hans eneste chance for at vende tilbage til NFL på den korte bane, tog han alligevel imod AFL’s tilbud og Cincinatti Bengals var en realitet fra og med 1967-sæsonen.
I de første 8 sæsoner var Brown selv træner for holdet, og allerede i 1970 havde han fået opbygget så stærkt et hold, at Bengals kunne kvalificere sig til slutspillet. Dette gentog sig i 1973 og 1975 inden Brown definitivt lagde trænergerningen på hylden for i stedet at fokusere på at være holdejer og sportsdirektør. Han vedblev at være en aktiv del af holdet frem til sin død i 1991, hvor ejerskabet over Bengals gik videre til hans søn Mike.
80’erne var indtil videre Bengals bedste periode men samtidig også en tid fuld af forspildte chancer. Under cheftræner Forrest Greggs ledelse vendte holdet tilbage i slutspillet i 1981, og året efter nåede man så hele vejen til Super Bowl XVI, hvor Joe Montana og 49’ers imidlertid satte en stopper for mesterskabsdrømmene. Da de næste par sæsoner ikke levede op til forventningerne blev Gregg erstattet som cheftræner af Sam Wyche, der i 1988 førte Bengals til Super Bowl XXIII. Her stod man igen overfor 49’ers, og selvom Bengals var foran i de sidste minutter fik Montana gennemført et sidste afgørende drive, der igen sendte mesterskabet til vestkysten.
Hvor 80’erne havde været succesfulde, blev 90’erne og starten af 00’erne katastrofale. Frem til og med 2004-sæsonen vandt Bengals ikke en eneste gang flere kampe end de tabte. Udviklingen begyndte dog at vende i 2003, da holdets nuværende cheftræner Marvin Lewis blev ansat. I 2005 vandt holdet igen flere kampe end de tabte, og lignede et godt bud på Super Bowl-deltager lige indtil quarterback Carson Palmer fik smadret sit knæ i første runde af slutspillet. Derefter skrantede holdet igen et par sæsoner, inden Levis igen fik rettet skuden op i 2009, hvor Super Bowl-drømmen dog også sluttede i første slutspilskamp.
Inden 2011-sæsonen forlod en stor del af stamspillerne fra 00’erne holdet, men det valgte Lewis at udnytte til at opbygge en ny trup, der skulle vise sig at blive meget succesfuld – i grundspillet altså. Fra 2011 til 2015 nåede man slutspillet vær sæson, men vær gang blev først slutspilskamp også den sidste for Bengals, der ikke har vundet en slutspilskamp siden 1990-sæsonen. Sidste år blev det så kun til en 6-9-1 record. Nu er spørgsmålet så, om Lewis endnu engang kan få rettet op på tingene eller om Mike Browns ellers uendelige tålmodighed med den erfarne træner endelig slipper op, hvis Bengals viser tilbagegang for 2.år i træk.
Angrebet
Han er ikke nogen Tom Brady eller Aaron Rodgers. Men Andy Dalton har alligevel været en positiv faktor for Bengals siden han blev draftet til at være holdets quarterback i 2011. Kun tre kampe har han misset i løbet af sine 6 sæsoner og han har konsekvent forbedret sit spil. Sidste år kastede han for 2.gang i karrieren over 4.000 yards og ramte sine receivere på 64,7 % af sine kast. Han har også reduceret sin mængde af interceptions betydeligt med kun 8 i sidste sæson. Så der er ingen tvivl om, at Dalton er holdets spilstyre, selvom Bengals faktisk er i besiddelse af en af ligaens bedre reserver i form af A.J. McCarron.
Holdet har overordnet set været gode til at forsyne Dalton med gode spillere at kaste til, men i sidste sæson var det i perioder tydeligt, at holdet ikke havde fundet fuldgode erstatninger for Mohammed Sanu og Marvin Jones jr. Derfor var det ikke overraskende, at årets 1.runde-valg i draften blev brugt på den lynhurtige receiver John Ross. Han bliver en del af en gruppe, der i forvejen tæller superstjernen A.J. Green, der har været Daltons yndlingsmål siden de begge blev draftet i 2011, den tidligere Patriots-spiller Brandon LaFell og tight end Tyler Eifert, der er blandt ligaens bedst i red zone, når han er fri for skader. Også 2.årsspilleren Tyler Boyd kan blive et stærkt aktiv, hvis han fortsætter sin udvikling.
Løbeangrebet har efterhånden gennem flere sæsoner været en delt opgave mellem Jeremy Hill og Giovani Bernard, med Hill som den tunge powerback og Bernard som den mere tekniske og hurtige løber, der også kan fungere som receiver. Denne fordeling vil formentlig fortsætte, men holdet valgte at tilføje endnu et element til løbeangrebet i draften med valget af den talentfulde men kontroversielle Joe Mixon. Den 21-årige Mixon har evnerne til at kunne blive en stor NFL-spiller og kan måske være det element, der kan løfte Bengals løbeangreb op blandt de bedste i ligaen. Han har dog allerede to tilhold for forseelser begået uden for banen, og den slags skal han vende sig af med, hvis han skal blive langstids-holdbar på det professionelle niveau.
Det store spørgsmål ift. Bengals angreb er klart den offensive linje, der ellers tidligere var et af holdets største styrker. Men i offseason har man mistet left tackle Andrew Withworth og right guard Kevin Zeitler, der var linjens to stærkeste spillere. Ganske vist er Andre Smith vendt tilbage efter fra et års ophold hos Vikings, men ham vil man forsøge at omskole til right guard, selvom han aldrig har spillet den position før. De to nye tackles Cedric Ogbuehi og Jake Fisher har indtil videre kun skuffet holdets forventninger, så Dalton skal nok ikke sætte næsen op efter samme niveau af beskyttelse som tidligere.
Forsvaret
Den væsentligste årsag til holdets tilbagegang i sidste sæson var, at det ellers tidligere så fremragende forsvar slet ikke kunne finde melodien i første halvdel af sæsonen. Det er især pass rushet, der i Bengals 4-3 forsvar koncentrerer sig om de to defensive ends, der skal producere mere end sidste år. Carlos Dunlap er fremragende, men han skal have hjælp fra den anden side, hvor den erfarne Michael Johnson ikke helt levede op til tidligere præstationer sidste år. Derfor er der blevet investeret i to potentielt kommende startere i Jordan Willis og Carl Lawson. På midten er Geno Atkins stadig sikker, mens Pat Sims skal konkurrere med Andrew Billings, der fik sin rookie-sæson ødelagt af en knæskade, om pladsen som veteranen Domata Pekos afløser.
Linebackerkæden var i sidste sæson domineret af meget erfarne spillere, og cheftræner Lewis har efterfølgende erkendt, at der var brug for en foryngelse. Veteranerne Karlos Dansby og Ray Maualuga er væk, mens man har hentet den stabile Kevin Minter hos Cardinals som ny starter til midterpositionen. På ydersiden skal Vontaze Burfict bevise, at han kan spille kontinuerligt på et højt niveau i stedet for at forfalde til de svinestreger, der har givet ham et hav af karantæner igennem hans karriere. Den sidste plads går til inten 2-årsspilleren Nick Vigil eller den lidt mere erfarne Marquis Flowers.
Truppen er bred, når det kommer til det bagerste forsvar. Profilen er cornerback Dre Kirkpatrick, der i offseason har skrevet under på en 5-årig kontraktforlængelse. På den modsatte side starter enten 1.runde-draftvalget fra 2014-draften Darqueze Dennard, 1.runde-valget fra sidste år William Jackson, der ligesom holdkammeraten Billings måtte se sin rookie-sæson forsvinde pga. en skade, eller det evige problembarn Adam ”Pacman” Jones, der igen er blevet taget til nåde, selvom han endnu en gang har været i klammerier med myndighederne i offseason. Safety-positionerne tilhører George Iloka og Shawn Williams, der begge er sikre og stabile uden at være en del af ligaens absolutte top.
Konklusionen
Bengals tilbagegang sidste år handlede i høj grad om tabet af centrale spillere, der ikke blev ordentligt erstattet af de talenter, som holdet ellers havde hentet i draften som deres afløsere. De uforløste talenter får chancen igen i denne sæson, og det er bestemt en mulighed at de forbedre sig, men især den offensive linje bør være markant svækket. Da det samtidig er usikkert om forsvaret kan fortsætte tendenserne fra slutningen af sæsonen, er det meget svært at sige hvor Bengals står. I bedste fald kan de spille med om et wild card til slutspillet, ikke mindst takket være deres relativt nemme kampprogram. I værste fald kan man risikere at blive overhalet af Browns, og i så fald kan Marvin Lewis-æraen i Cincinatti måske snart være fortid.
- Navn: Cincinatti Bengals
- Ejer: Mike Brown (siden 1991)
- Cheftræner: Marvin Lewis (siden 2003)
- Hjemmebane: Paul Brown Stadium i Cincinatti, Ohio (siden 2000)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2016: Elimineret i grundspillet (record: 6-9-1)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 3 i AFC North (record: 7-9)
- Årets gennembrud: CB William Jackson
- Hold øje med: RB Joe Mixon
Red Zone Blog 