For det mest vindende hold i Super Bowl-æraen måles succes kun i mesterskaber. Derfor handler årets sæson også kun om, at nå tilbage til finalekampen for første gang siden 2011.
Historien
I 1933 ansøgte Art Rooney om at få et NFL-hold i hans hjemby Pittsburgh. Et par uger senere valgte ligaen at udvide med to hold og tildele Rooney ejerskabet over det ene. Det blev starten på historien om Pittsburgh Steelers. Holdet hed oprindeligt Pirates ligesom byens baseball-hold, men skiftede navn til det nuværende i 1940. Rooney-familien har bevaret ejerskabet over holdet gennem hele dets historie, og i dag er det tredje generation, der sidder på den sportslige organisations øverste poster.
De første mange årtier var der intet, der tydede på, at Steelers en dag skulle blive et af NFL’s mest dominerende hold. En blanding af uheld og dårlige beslutninger ledte i igen og igen til skuffelser og bitre nederlag, og med udgangen af 1960’erne var det kun blevet til en slutspilsdeltagelse igennem hele holdets historie.
Stilstanden blev først brudt med ansættelsen af Chuck Noll som cheftræner i 1969. I de efterfølgende år opbyggede Noll gradvist holdet gennem en række succesfulde drafts, der bl.a. dannede grundlag for det berømte Steel Curtain-forsvar samt bragte senere offensive legender som Terry Bradshaw, Franco Harris og Lynn Swann til holdet. Derudover flyttede Steelers i 1970 ind på det nybyggede Three Rivers Stadium og blev samtidig som et af tre NFL-hold tvunget til at flytte over i den nyoprettede AFC-konference, der udover Steelers, Colts og Browns bestod af de tidligere AFL-hold.
1972-sæsonen blev gennembruddet for Steelers. Holdet kvalificerede sig endelig til slutspillet og i første slutspilskamp vandt holdet på mirakuløs vis over Raiders på et legendarisk spil af Harris med 22 sekunder tilbage af kampen, der er gået over i historien som ”The Immaculate Reception”. Steelers nåede ikke Super Bowl, men kampen mod Raiders og det afgørende spil blev billedet på holdets ankomst til den store football-scene og i resten af 70’erne var Steelers et af ligaens bedste hold. I 1974 vandt holdet sit første mesterskab i Super Bowl IX med en sejr over Vikings og året efter forsvarede man titlen mod Cowboys, der sammen med Dolphins og Raiders var Steelers største konkurrenter i disse år. Efter to år med slutspilsnederlag vendte man tilbage til det forjættede land i 1978, hvor Cowboys igen blev besejret i Super Bowl XIII. Denne titel blev også forsvaret året efter med en sejr over Rams i Super Bowl XIV.
Det 4.mesterskab blev imidlertid begyndelsen på en nedgangsperiode. De efterfølgende år faldt kvaliteten af spillet, selvom man fortsat var en del af slutspilsfeltet. Ved midten af 80’erne var de sidste rester af kernen fra mesterskabsholdene væk, og resten af årtiet stod i genopbygningens tegn. Chuck Noll nåede dog at få holdet i slutspillet endnu engang i 1989 inden han efter 1991-sæson trak sig tilbage og blev erstattet af Bill Cowher. Under Cowhers ledelse præsterede Steelers på et stabilt højt niveau gennem 90’erne, men kun en gang lykkedes det at nå Super Bowl. Det var i 1995-sæsonen, hvor Cowboys imidlertid fik revanche for de to nederlag i 70’erne.
Efter et par år udenfor slutspillet i slut-90’erne var Steelers igen blandt de bedste i starten af det nye årtusinde. I 2005 lykkedes det igen at nå den store finale og med sejren over Seahawks lykkedes det at hente det 5.mesterskab hjem til stålbyen. Året efter trak Cowher sig tilbage og blev er erstattet af den nuværende cheftræner Mike Tomlin. Tomlin skulle kun bruge 2 sæsoner på, at føre Steelers til endnu en Super Bowl, hvor Cardinals blev besejret og det 6.mesterskab kom i hus. To år senere nåede man så for 8.gang helt til finalen, men her måtte man for anden gang forlade en Super Bowl som taber, da Packers vandt kampen 31-25. Herefter har Steelers ikke formået at gå hele vejen gennem slutspillet de fire gange, hvor holdet har kvalificeret sig hertil siden 2010-sæsonen. Senest måtte man strække våben overfor Patriots i AFC-finalen sidste år. Generelt har holdets niveau været højt, men i Pittsburgh er intet andet end et mesterskab godt nok. Derfor er målet for Tomlin og co. klart: Steelers skal i deres 8.Super Bowl.
Angrebet
Historisk set er Steelers altid blevet forbundet med fantastisk forsvarsspil, ikke mindst takket være The Steel Curtains præstationer i 70’erne. Men de seneste sæsoner er det faktisk angrebsspillet, der har båret holdet frem til flotte resultater. Spilfordeleren er den erfarne quarterback Ben Roethlisberger. Big Ben har været holdets offensive leder siden han blev draftet i 1.runde tilbage i 2004 og har været en central figur i holdets to seneste mesterskaber. Roethlisbergers styrke er udover hans generelle evner som leder og spilfordeler, hans evne til at forlænge spil og bevare roen i selv meget afgørende situationer. Han har igennem hele sin karriere leveret, når det virkelig gjald hvilket det afgørende drive fra Super Bowl XLIII mod Cardinals var et godt eksempel på. Desværre har hans spillestil med mange spilforlængelser haft en bagside i form af den mængde af tacklinger den 35-årige quarterback er blevet udsat for igennem sin karriere. De to seneste sæsoner har Roethlisberger måtte sidde kampe over i løbet af sæsonen, og det har med det samme kunnet ses på spilkvaliteten. Holdet er ikke det samme uden Big Ben, og derfor skal det også til at være, hvis det skal blive til endnu en Super Bowl førend at holdet skal finde en ny quarterback. Netop derfor var det også lidt overraskende, at Steelers ikke brugte draften eller free agency på at finde en potentiel afløser.
Resten af angrebet er efterhånden fyldt med profiler på alle positioner, der kan understøtte Roethlisberger i jagten på det 7.mesterskab. Tidligere var den offensive linje et af holdets svage punkter, men de seneste år har man fået opbygget en kæde, der efterhånden er blandt ligaens bedste.
Center Maurkice Pouncey og right guard David DeCastro var begge i Pro Bowl sidste år, men statistisk set var det faktisk left guard Ramon Foster og right tackle Marcus Gilbert, der var linjens bedste spillere. Kombineret med at left tackle Alejandro Villanueva kun er blevet bedre og bedre, kan Roethlisberger ikke ønske sig meget bedre beskyttelse.
På receiver-positionerne har Antonio Brown efterhånden været blandt ligaens bedste gennem nogle år, og for de fleste hold er han så stor en mundfuld, at de vælger at bruge to mand på at dække ham op. Det kan dog blive vanskeligere i den kommende sæson, da den lynhurtige Martavis Bryant er tilbage fra sin karantæne, og derfor også vil kræve opmærksomhed fra forsvaret. Det unge talent Sammie Coates starter desværre sæsonen på skadeslisten, men holdet har i draften hentet en ny spændende spiller i form Juju Smith-Schuster. Eli Rogers, Darius Heyward-Bay og tight end Jesse James runder en receivergruppe af, der vil volde de fleste af ligaens forsvar store problemer.
Running back Le’Veon Bell er holdets tredje store stjerne sammen med Roethlisberger og Brown. Hvis ikke han havde været i karantæne i første del af sidste sæson, havde han været en seriøs MVP-kandidat. Bell er næsten lige så farlig i kastesituationer, som når han selv løber med bolden, og de fleste tacklinger praller af på ham. Eneste problem er Bells tidligere problemer med knæskader. Veteranen DeAngelo Williams, der har været en effektiv gardering for Bell, er ikke længere på holdet, så spørgsmålet er, om rookie James Conner eller 4-årsspilleren Fitzgerald Toussaint kan fylde rollen ud, hvis Bell igen får problemer.
Forsvaret
Hvis angrebet spiller op til sit bedste skal forsvaret i princippet bare sørge for, at angrebet har mulighed for at vinde kampene, og så får Steelers en god sæson. Men forsvarspil betyder meget i stålbyen pga. holdets historie, og derfor har det gjort ondt på den trofaste fanbase, at defensiven af og til har været en hæmsko for succes de seneste år. Derfor er der også blevet arbejdet målrettet med at styrke forsvaret de seneste sæsoner, så det nu igen har nået et acceptabelt niveau, selvom at det på ingen måde kan måle sig med tidligere tider.
Det er især linebackerkæden, der historisk set har været altafgørende for Steelers, og som nu igen ser ud til, at nærme sig et godt niveau. Den mest afgørende spiller i denne sammenhæng er inside linebacker Ryan Shazier. Hans 87 tacklinger i sidste sæson sendte ham til hans første Pro Bowl, og trænerteamet er så overbevidst om Shaziers evne til at været holdets defensive leder, at man lod veteranen Lawrence Timmons gå i offseason. Pladsen ved siden af Shazier bliver i stedet fyldt ud af enten Vince Williams eller 3-årsspilleren L.J. Ford. På ydersiden ser Bud Dupree ud til at stå overfor sit store gennembrud som pass rusher. Steelers håber på, at 1-rundevalget i årets draft, T.J. Watt (lillebror til Texans-stjernen J.J. Watt) kan blive en lige så stor trussel på den modsatte yderside. Som supplering af Dupree og Watt har man fortsat den evigt unge James Harrison, der i en alder af 39 år stadig er livsfarlig for enhver quarterback.
Den defensive linje blev sidste år sat tilbage af den skade, der holdt linjens bedste spiller Cameron Heyward ude en del af sæsonen. I Heywards fravær blev der lagt et meget stort ansvar på rookien Javon Hargrave. Med Heyward tilbage og Hargrave et år ældre er der kun grund til at tro, at den forreste del af forsvaret bliver endnu stærkere i år mod både løb og kast. Den sidste plads går til en af de to udviklingsspillere Stephon Tuitt og L.T. Walton.
Bagkæden er fortsat Steelers største problem, hvilket det efterhånden har været i nogle sæsoner. Der var dog tydelige forbedringer sidste år med tilgangen af de to rookies strong safety Sean Davis og cornerback Artie Burns. De hævede klart niveauet i Steelers kasteforsvar, og især Davis er en fremragende spiller, der også kan bruges som ekstra mand i pass rushet. Pladsen på cornerback modsat Burns vil formentlig blive udfyldt af den solide Ross Cockrell, men både veteranen William Gay, rookien Cameron Sutton og den tidligere Giants-spiller Coty Sensabaugh må også forventes at spille skulle en rolle. Free safety-positionen spilles af den hårdttacklende Mike Mitchell.
Konklusionen
Hvis profilerne Roethlisberger, Bell og Brown kan holde sig skadesfri vil Steelers angreb med al sandsynlighed være blandt de 5 bedste i ligaen. Hvis forsvaret samtidig fortsætter med at forbedre sig, er der ingen tvivl om, at Steelers som minimum er storfavorit til at vinde divisionen og dermed sikre sig endnu en tur i slutspillet. Faktisk bør holdet være den største konkurrent til Patriots i kampen om at blive AFC’s repræsentant i Super Bowl LII, så længe de vigtigste spillere er skadesfri. I så fald er det 7.mesterskab bestemt en realistisk mulighed for Mike Tomlin og co.
- Navn: Pittsburgh Steelers
- Ejer: Rooney-familien (siden 1933)
- Cheftræner: Mike Tomlin (siden 2007)
- Hjemmebane: Heinz Field i Pittsburgh, Pennsylvania (siden 2001)
- Antal mesterskaber: 6 (1974, 1975, 1978, 1979, 2005 og 2008)
- Resultat 2016: Tabte AFC-finalen (record: 11-5)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 1 i AFC North (record: 12-4)
- Årets gennembrud: OLB Bud Dupree
- Hold øje med: OLB T.J. Watt
Red Zone Blog 